Kan du få loft til kip?

Det er ret nemt at fastslå, hvilken spærkonstruktion dit hus er bygget med. Du skal bare se på selve tagkonstruktionen indefra, altså typisk ved at kravle op og kaste et blik op på loftsrummet og sammenligne med tegningerne på de kommende sider. I langt de fleste tilfælde vil det være tydeligt, om du har hanebåndsspær, gitterspær eller saksespær. Og skulle du være i tvivl, så kan en fagmand lynhurtigt afgøre det.

Vi tager udgangspunkt i parcelhuset her. Vi vil gerne have lidt højere til loftet, men vi ved ikke, hvordan spær-konstruktionen ser ud. Måske skal den fritlægges, måske skal den bygges helt om, så vi får loft helt op til kip, uden synlige spær. På de næste sider kan du se, hvordan stuen kommer til at se ud, hvis vi lukker op - både hvis der er synlige hanebånds spær, gitterspær eller saksespær, og hvis vi lukker op til kip.

Hanebåndsspær bruges oftest, hvis man har planer om at udnytte tagkonstruktionen til fx et loftsrum eller en førstesal. Denne type spær har ligesom gitterspæret en spærfod, som er en vigtig del af konstruktionen. Spærfoden understøttes oftest på tre punkter, især hvis der er et stort spænd. Ønsker man at fjerne det, der støtter under spæret, skal man rådføre sig med en fagmand.

Hanebåndsspæret giver dog mulighed for at erstatte en del af spærfoden med fx en stålwire. Det er stykket mellem de to lodrette skunkstolper, som oftest ses i hver side, der kan erstattes. Denne ændring kræver dog også professionel rådgivning, da konstruktionen ellers kan brase sammen.

Hanebåndsspær kan give et helt nyt udtryk til et rum. Nye hanebåndsspær er samlet med flade synlige metalbeslag, mens gamle oftest er lavet med flotte tapsamlinger og dyvler.

■ Hanebåndsspær er meget almindeligt på ældre huse og huse, hvor der er en førstesal eller mulighed for at etablere det.

Mange parcelhuse er lavet med en gitterspærkonstruktion. Den er kendetegnet ved at have en spærfod (den vandrette bjælke), hvor afstiverne danner et gitter mellem den bærende side mod tagfladen og spærfoden. Gitteret er med til at give spæret styrke.

Man kan de fleste steder fritlægge disse spær og trække loftet op mellem spærfagene. Men fjerner man spærfoden, vil der være stor sandsynlighed for, at konstruktionen braser sammen. Spærene er samlet med flade synlige metalbeslag.

■ Gitterspær er den mest almindelige konstruktion i nyere parcelhuse fra 60’erne og frem.

■ Der er sjældent gjort meget ud af finishen, og konstruktionen er ofte relativt spinkel; dimensioneret til netop at kunne bære det valgte tag.

Saksespær minder om gitterspæret, men uden spærfoden. Det danner et gitter i en sakseform (heraf navnet), og ofte sætter man loftet fast på den indvendige del af “saksen”. Det betyder, at loftet meget karakteristisk går til kip, men har en mindre hældning end selve tagets hældning.

Ligesom ved gitterspæret kan man også med saksespær hæve loftet og få lidt ekstra loftshøjde. Saksespær samles som regel med flade synlige metalbeslag.

■ Saksespær er nemme at se, fordi loftet typisk ikke vil være fladt, men gå til kip, dog med en lavere hældning end tagets.

■ Spærene kan fritlægges, men der er sjældent gjort meget ud af finishen. Fx er konstruktionen samlet med synlige beslag.

Et loft til kip uden synlige spær laver man ofte mellem en rem, der er hævet til kip, og en rem, der ligger på ydervæggen. Mellem disse kan man så bruge gitterdragere, spærtræ eller lignende for at opbygge hældningen mellem de to remme. Isoleringen ligger mellem disse fag, og loftet er afsluttet med almindelige loftsma-terialer, så spærene ikke kan ses.

Denne konstruktion betyder, at kræfterne føres ud til ydervæggene, og det er derfor vigtigt, at fx stabiliserende vægge ikke fjernes i rum med denne konstruktion, da kræfterne ellers vil presse væggene udad.

■ Loft til kip uden synlige spær kræver en decideret ombygning af tagkonstruktionen.