Kan du få Loft til Kip?

Højt til loftet. Loft til kip. For mange er det en drøm at få mere lys og luft i huset – og måske endda med fine, synlige spær.

Men kan man gøre det i et helt almindeligt parcelhus? Og kan man vælge mellem blot at få højt til loftet, altså lukke op til kip, så loftet følger taghældningen, og at blotlægge tagspærene, som man ser i gamle huse og på store herregårde?

Det korte svar er: Ja, det kan du sandsynligvis godt.

Det skal du vide først

Forudsætningen for at kunne fjerne det vandrette loft er naturligvis, at du enten kun har én etage i dit hus, eller at du vil udføre operationen på den øverste etage. Det betyder så samtidig, at du sletter et eventuelt loftsrum. For det er typisk det, der befinder sig imellem taget og det vandrette loft.

Hernæst skal du kravle op og kigge på din spærkonstruktion. Spærene holder taget, men konstruktionen kan se meget forskellig ud.

Bor du i et ældre hus, vil du formentlig have hanebåndsspær. Det er den spærtype, der oftest ses fritlagt. Man taler typisk om fritlagte bjælker.

I parcelhuse fra 60’erne og 70’erne vil du støde på gitterspær og saksespær. De kan også fritlægges, men det giver et helt andet udseende.

I alle tilfælde kan du, med en større eller mindre indsats, lukke op til kip – altså helt fjerne de synlige spær og få loft med samme hældning som taget, helt op til tagryggen.

Gør ingenting uden hjælp

Uanset hvordan dit hus er bygget op, skal du alliere dig med en fagmand, inden du går videre.

I nogle tilfælde er det ret simpelt at ændre på spærkonstruktionen, i andre tilfælde er det væsentlig mere kompliceret. Men i alle tilfælde taler vi om det, der holder dit tag på plads og dit hus sammen.

Så drøm gerne videre, men få hjælp til at vurdere, hvordan du fører drømmen ud i livet.

Et typisk parcelhusloft med gitterspær. Gangbroen og dens tværgående (lyse) bjælker er ikke en del af tagkonstruktionen.

Kig op på loftet

Det er ret nemt at fastslå, hvilken spærkonstruktion dit hus er bygget med. Du skal bare se på selve tagkonstruktionen indefra, altså typisk ved at kravle op og kaste et blik op på loftsrummet og sammenligne med tegningerne på de kommende sider. I langt de fleste tilfælde vil det være tydeligt, om du har hanebåndsspær, gitterspær eller saksespær. Og skulle du være i tvivl, så kan en fagmand lynhurtigt afgøre det.

Husets spær bestemmer resultatet

Vi tager udgangspunkt i parcelhuset her. Vi vil gerne have lidt højere til loftet, men vi ved ikke, hvordan spær-konstruktionen ser ud. Måske skal den fritlægges, måske skal den bygges helt om, så vi får loft helt op til kip, uden synlige spær. På de næste sider kan du se, hvordan stuen kommer til at se ud, hvis vi lukker op - både hvis der er synlige hanebånds spær, gitterspær eller saksespær, og hvis vi lukker op til kip.

Fritlagte hanebåndsspær

Hanebåndsspær bruges oftest, hvis man har planer om at udnytte tagkonstruktionen til fx et loftsrum eller en førstesal. Denne type spær har ligesom gitterspæret en spærfod, som er en vigtig del af konstruktionen. Spærfoden understøttes oftest på tre punkter, især hvis der er et stort spænd. Ønsker man at fjerne det, der støtter under spæret, skal man rådføre sig med en fagmand.

Hanebåndsspæret giver dog mulighed for at erstatte en del af spærfoden med fx en stålwire. Det er stykket mellem de to lodrette skunkstolper, som oftest ses i hver side, der kan erstattes. Denne ændring kræver dog også professionel rådgivning, da konstruktionen ellers kan brase sammen.

Hanebåndsspær kan give et helt nyt udtryk til et rum. Nye hanebåndsspær er samlet med flade synlige metalbeslag, mens gamle oftest er lavet med flotte tapsamlinger og dyvler.

■ Hanebåndsspær er meget almindeligt på ældre huse og huse, hvor der er en førstesal eller mulighed for at etablere det.

Den midterste del af spærfoden kan erstattes, fx med en stålwire.

Fritlagte gitterspær

Mange parcelhuse er lavet med en gitterspærkonstruktion. Den er kendetegnet ved at have en spærfod (den vandrette bjælke), hvor afstiverne danner et gitter mellem den bærende side mod tagfladen og spærfoden. Gitteret er med til at give spæret styrke.

Man kan de fleste steder fritlægge disse spær og trække loftet op mellem spærfagene. Men fjerner man spærfoden, vil der være stor sandsynlighed for, at konstruktionen braser sammen. Spærene er samlet med flade synlige metalbeslag.

■ Gitterspær er den mest almindelige konstruktion i nyere parcelhuse fra 60’erne og frem.

■ Der er sjældent gjort meget ud af finishen, og konstruktionen er ofte relativt spinkel; dimensioneret til netop at kunne bære det valgte tag.

Spærfoden kan ikke fjernes, uden at det hele braser sammen.

Fritlagte saksespær

Saksespær minder om gitterspæret, men uden spærfoden. Det danner et gitter i en sakseform (heraf navnet), og ofte sætter man loftet fast på den indvendige del af “saksen”. Det betyder, at loftet meget karakteristisk går til kip, men har en mindre hældning end selve tagets hældning.

Ligesom ved gitterspæret kan man også med saksespær hæve loftet og få lidt ekstra loftshøjde. Saksespær samles som regel med flade synlige metalbeslag.

■ Saksespær er nemme at se, fordi loftet typisk ikke vil være fladt, men gå til kip, dog med en lavere hældning end tagets.

■ Spærene kan fritlægges, men der er sjældent gjort meget ud af finishen. Fx er konstruktionen samlet med synlige beslag.

Loftet vil i forvejen være skråt, men det kan hæves lidt ved at fritlægge spærene.

Loft til kip uden frie spær

Et loft til kip uden synlige spær laver man ofte mellem en rem, der er hævet til kip, og en rem, der ligger på ydervæggen. Mellem disse kan man så bruge gitterdragere, spærtræ eller lignende for at opbygge hældningen mellem de to remme. Isoleringen ligger mellem disse fag, og loftet er afsluttet med almindelige loftsma-terialer, så spærene ikke kan ses.

Denne konstruktion betyder, at kræfterne føres ud til ydervæggene, og det er derfor vigtigt, at fx stabiliserende vægge ikke fjernes i rum med denne konstruktion, da kræfterne ellers vil presse væggene udad.

■ Loft til kip uden synlige spær kræver en decideret ombygning af tagkonstruktionen.