Der findes mange effektive metoder og midler til bladlusbekæmpelse, både med naturlige hjemmelavede løsninger og produkter købt i det lokale havecenter.
Uanset om du foretrækker naturlige metoder eller har brug for en stærkere løsning, er der altid en vej til en have og planter fri for bladlus.
Med disse 8 tips og tricks i hånden, bliver du godt rustet til at beskytte dine have- og stueplanter mod de sultne bladlus.
Bekæmpelse af bladlus
Effektiv bekæmpelse af bladlus kan opnås ved både håndkraft, kemi og organiske metoder. Det er meget almindeligt, at der går bladlus i roser, i stueplanter, æbletræer og i køkkenhaven.
Den valgte metode til at bekæmpe bladlusene afhænger af, om bladlusangrebet er sket indenfor eller udendørs, mængden af bladlus og personlige præferencer for dine planters sikkerhed.
1. Fjerne bladlus manuelt
Begynd med at fjerne bladlusene med fingrene.
Det er nok det mest tidskrævende, men samtidig også det mest simple og miljørigtige valg, da det ikke kræver nogen produkter eller forberedelsestid.
Hvis det er et mindre angreb, er denne metode at foretrække.
2. Eddike mod bladlus
Eddike er en effektiv løsning til bekæmpelse af bladlus. Flere sværger til at bekæmpe bladlus med eddike.
Bland eddike og vand (50/50) og spray det på den angrebne plante.
Andre fraråder at bruge eddike, da det er en syre, der kan skade nogle planter og påvirke jordens pH-værdi.
Det er dog vigtigt at huske, at eddike mod bladlus er et gammelt husråd, og at der ikke findes noget videnskabeligt belæg for, at eddike skulle have nogen virkning i kampen mod bladlus.
3. Kaffegrums mod bladlus
Et gammelt husråd siger, at du kan bruge kaffegrums som en miljøvenlig metode til at bekæmpe bladlus.
Kaffegrumsens naturlige bitterhed og syre fungerer som et naturligt afskrækkelsesmiddel mod bladlus. Derudover, er det også fantastisk for din havejord, og du kan med stor effekt bruge kaffegrums som gødning.
Når du har brygget din kaffe, skal du lade kaffegrumsen tørre. Derefter kan du stille og roligt sprede kaffegrumsen på jorden til de inficerede planter. Du kan også med god samvittighed påføre kaffegrums ved de planter, som ikke er blevet angrebet af bladlus endnu.
Spred kaffegrums omkring dine planter for at skabe et naturligt forsvar mod bladlus.
4. Gift mod bladlus
For mere vedholdende bladlusangreb kan det være nødvendigt at vende sig mod kommercielle sprøjtemidler.
Disse produkter er ofte mere potente og kan tilbyde en hurtigere løsning på et bladlusproblem. Husk, du kun må købe og anvende sprøjtemidler, som er godkendt af Miljøstyrelsen.
I tilfælde hvor naturlige løsninger ikke er tilstrækkelige, kan gift anvendes. Det er vigtigt at vælge gifte, der er sikre for dine planter og ikke skadelige for miljøet.
5. Sæbevand mod bladlus
Insektsæbe er et af de bedste midler mod en bladluskoloni.
Sæbevandsopblandingen er et populært og skånsomt middel mod bladlus, som let kan fremstilles og anvendes på de fleste planter.
Læs, hvordan du laver din egen hjemmelavede insektsæbe her.
6. Nyttedyr mod bladlus
Du kan med fordel overveje at benytte naturlige rovdyr til at bekæmpe skadedyr i planter, også bladlus.
Du kan fx bruge rovtæger, som du kan købe i de fleste planteskoler.
Hvis dine planter i haven eller i stuen er plaget af bladlus, kan du også søge efter mariehøns andre steder i haven. Sæt dem på bladluskolonien og se dem mæske sig.
7. Natron mod bladlus
Der findes mange forskellige husmoderråd til bekæmpelse af bladlus, men der findes dog ingen videnskabelige beviser på, at nogle af dem skulle have større effekt end andre midler.
Nogle mener at have haft gavn af at bruge natron mod bladlus. Natron er på mange måder et vidundermiddel, som kan bruges til meget andet end i køkkenet. Det kan fx også bruges til rengøring.
Til skadedyrsbekæmpelse blandes 10 gram natron med 1 liter vand og sprøjtes på de angrebne planter. Modsat andre bekæmpelsesmidler skræmmer natronen ikke nyttedyrene væk.
Du skal dog være opmærksom på, at du kan risikere at svide bladene, når du bruger natron, og planterne udsættes for sollys.
8. Bekæmpelse af bladlus med mælk
Endnu et gammelt husmoderråd lyder, at mælk kan bruges til at bekæmpe bladlus.
Det skulle efter sigende være effektfuldt, hvis lige dele mælk og vand blandes og derefter sprøjtes på den angrebne plante. Bladlusene vil ikke synes om at opholde sig omkring sur mælk.
Om der virker at bekæmpe bladlus med mælk eller andre husmoderråd, er dog uvist.