Er duer skadedyr?
Ja, duer er skadedyr!
Duer kaldes også sommetider "luftens rotter". Ligesom rotter kan duer nemlig være smittebærere af mange forskellige sygdomme, som kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker.
Duer slår sig gerne ned og bygger reder i træer i haven eller på dit hus. Derudover sætter de sig ofte også på fx tørrestativer, altanen eller på tagrender, hvor de kan lave et værre svineri med deres fugleklatter.
Ikke nok med, at duernes ekskrementer er fyldt med sygdomme og sviner din ejendom til, så virker fugleklatterne ætsende og kan give alvorlige skader på dit hus. Derudover kan duernes kurren være meget højlydt og generende.
Hvis du har mange duer i haven eller huset, bør du derfor gøre noget ved det.
I artiklen her får du 5 tips til, hvordan du kan skræmme duer væk fra din ejendom.
 
        1. Fjern reder og æg
         
  Duerne går i gang med at bygge deres reder tidligt på foråret. Æglægningen og opfostringen af skiftende kuld af unger kan fortsætte til langt ud på efteråret. Duer kan på den måde nemt nå at få ti dueunger i løbet af bare én sæson.
Hvis du opdager, at duer er i gang med bygge rede et sted på dit hus fx taget, i haven eller på altanen, så skal du hurtigst muligt få fjernet reden.
Duerne vil dog ofte vende tilbage og bygge reden op på ny, når den er fjernet, så du kan godt risikere at skulle fjerne duereder flere gange fra det samme sted.
 
        2. Sæt duepigge op
         
  Hvis duerne har for vane at sidde på taget, tørrestativet eller børnenes gyngestativ i haven, kan du prøve at skræmme dem væk ved at sætte fuglepigge eller spænde en metaltråd ud, så duerne bliver forhindret i at slå sig ned.
 
        3. Skræm duerne med rovfugle
         
  Duerne vil være bange for andre store rovfugle, og du kan derfor forsøge at skræmme dem væk ved at opsætte fugleskræmmere såsom en ugle af eller andre rovfugle af plastik.
Der er også noget, der tyder på, at det har en vis effekt at afspille optagelser af dyrelyde fra nogle af de rovdyr og rovfugle, som tager duer.
Duerne vil på den måde måske begynde at forbinde din ejendom med fare. En langvarig løsning på dueplagen er det dog ikke, da du og dine naboer højst sandsynligt hurtigt bliver trætte af dyrelydene.
 
        4. Sæt net op omkring altanen
         
  Et jordbærnet eller anden form form for net kan anvendes til at spænde ud over altanen som beskyttelse mod duer.
Selvom det er et langtidsprojekt at drive et duepar væk fra en fristende altan, så vil duerne med tiden blive nødt til at opgive deres forehavende og søge andre redepladser end dine altankasser.
Vil du gerne slippe for net hen over altanen i sommerhalvåret, kan det i nogle tilfælde være nok at spænde nettet ud i vinterhalvåret og tage det ned senere.
 
        5. Skræm duerne væk med WD-40
         
  Hvis du har opdaget, at nogle duer har kastet deres kærlighed på fx dine tagrender, gesimsen eller sålbænken, kan du gøre livet surt for dem med WD-40 på de udsatte steder.
Det vil få duerne til at lede efter alternative steder at slå sig ned.
 
        Læs om flere skadedyr
         
  Læs mere om skadedyr, og hvordan du bekæmper dem i artiklerne herunder:











