Dét skal du gøre i haven i september

Selvom kalenderen nu siger september, og sommeren officielt er forbi, er der stadig masser af gøremål i haven i september, som er den perfekte plantemåned.

Det fugtige og lune vejr giver gode betingelser for at plante nyt i haven, og derudover er der nok at gøre, inden vi for alvor går ind i efteråret.

Her får du 14 gøremål i haven i september.

September er den helt store plantemåned. Jorden er stadig lun, luften er mere fugtig, og temperaturerne bliver mere stabile, hvilket giver de bedste betingelser for at plante nyt med succes.

Der er stort set ikke dét, som ikke kan plantes i september.

Nu er det fx et godt tidspunkt at plante nye træer. Alle planter og træer i potter og med klump kan plantes i september måned og stadig nå at få et godt rodfæste, inden det bliver frostvejr.

Du bør dog vente lidt med at plante barrodsplanter, til de går ind i deres hvileperiode omkring oktober og november måned.

Læs mere her: Sådan planter du træer og buske

September er derimod et godt tidspunkt at plante hårdføre stedsegrønne planter såsom buksbom, små nåletræer, stedsegrøn liguster osv., som du kan nyde synet af gennem efteråret og vinteren.

Sensommeren er desuden et oplagt tidspunkt at plante nye frugttræer, fx æble- og pæretræer.

Mange klatreplanter, fx blåregn og klematis kan også med fordel plantes nu. Planter du nu, har de hele efteråret til at etablere rødder, så de er veletablerede til næste år i haven. Her vil de klare sig bedre i varme og tørre perioder.

Uanset hvad du vælger at plante i haven, er det en god idé at dække planterne til, hvis de er sarte og frostfølsomme som fx hortensia, sommerfuglebusk og figen.

Løg og knolde, som blomstrer i foråret (fx vintergæk, erantis, krokus og tulipaner), skal sættes i det tidlige efterår.

Mange af de forårsblomstrende løg og knolde har brug for en kuldeperiode for at kunne blomstre, og de skal derfor i jorden, inden det bliver frostvejr.

Hvis du vil have en smuk løgplæne, der blomstrer med forskellige blomster fra forår til sommer, er det en god idé at overveje blomstringstid og farver. For eksempel blomstrer nogle tulipaner på forskellige tidspunkter.

En tommelfingerregel lyder, at løg og knolde, der blomstrer om sommeren (fx georginer) og om efteråret, skal i jorden i foråret, gerne i april. De forårsblomstrende skal i jorden nu.

Deling af løgene skal altid foretages efter blomstring.

Læs her, hvordan du lægger løg og knolde i haven.

Deling og flytning af stauder skal optimalt set gøres i efteråret, og du kan derfor sagtens gøre det fra september måned eller senere på efteråret.

De fleste stauder kan flyttes og deles, så du får flere af den samme, men tidspunktet for hvornår du gør det, er vigtigt.

Stauder, som blomstrer i foråret, skal flyttes eller deles i efteråret, og stauder, som blomstrer i efteråret, skal flyttes eller deles i foråret.

Hvordan du skal dele stauderne, afhænger af, hvilken staude du vil dele, og hvordan rodnettet i planten ser ud.

Det er ikke alle stauder, som er lige glade for at blive flyttet fx pæoner. Hvis du flytter dem, skal du være opmærksom på, at der kan gå et par sæsoner, før de blomstrer igen.

Læs mere om, hvordan du flytter og deler dine stauder her.

Hvis du har nogle store rabarberplanter i haven, er efteråret ligeledes et oplagt tidspunkt at dele dem på.

Det vigtigste er, at du først deler din rabarber, når planten er gået i dvale. Alternativt kan du vente til foråret, når planten begynder at få nye knopper.

Hvis du vil dele din rabarber, skal du grave planten op med rødderne og dele rodknolden i nogle passende stykker med en kniv eller med en spade, som du kan hakke delene ud med. Hver del skal have mindst én knop.

Rabarberdelene skal udplantes umiddelbart efter delingen, så de får mulighed for at rodfæste sig med det samme. Det første år skal du ikke høste rabarber fra de nye planter.

Det er også vigtigt, at du husker at vande dine nye delinger af både stauder og rabarber.

Selvom sæsonen er ved at nærme sig sin afslutning, er der stadig mulighed for at så visse afgrøder i køkkenhaven.

Du kan fx stadig plante spinat og vintersalat, som kan høstes længere ind i efteråret og vinteren.

Derudover vokser kål, porre og selleri fortsat, og disse afgrøder kan du med fordel give en smule gødning nu.

September er desuden et oplagt tidspunkt at plante nye jordbærplanter.

Du kan enten plante helt nye jordbærplanter eller plante udløberne fra de gamle.

Både de nye og de gamle jordbærplanter har ligeledes rigtig godt af at få en omgang gødning. Husk også altid at vande nyplantede jordbærplanter. Så er du næsten sikker på at få en masse lækre jordbær næste sommer.

Hvis du vil dyrke hvidløg selv, er det også nu, du skal sætte løgene i haven, så du kan høste til næste års sensommer.

Det er ikke spor svært at dyrke hvidløg selv, men du skal sørge for at sætte løgene i veldrænet jord.

Læs mere om dyrkning af hvidløg her.

Den helt store høstsæson er i august måned, hvor både drivhus og køkkenhave bugner med afgrøder, men det er fortsat muligt at få glæde af sommersæsonens sidste høst i september.

Det er blandt andet nu, at mange løg er høstklar. Når løgtoppen begynder at visne, kan du se, at det er tid til at høste.

Mange krydderurter kan også fortsat høstes i september, fx basilikum, mynte, oregano, timian og rosmarin.

Sommeren og sensommeren er høstsæson for rigtig mange af havens søde frugter og bær.

I september kan du fx høste ananasæbler og andre æblesorter samt hindbær, stikkelsbær, solbær, ribs, blåbær og brombær.

Hvis du vil plante nye hindbærbuske, skal du vente til foråret eller senere på efteråret. Her er det en god idé at vælge to forskellige hindbærsorter, så du har hindbær over en lang sæson. Du kan også vælge at plante en sort, som har en lidt længere høstsæson, fx autumn bliss hindbær.

Du bør overveje at give de tunge grene på dine frugttræer noget støtte, når der begynder at komme vægt på fra frugterne.

Der kan også stadig være afgrøder i drivhuset, som kan høstes i september. Det kan fx være squash, chili, peberfrugt, melon, auberginer og tomater.

Et godt tip er at klippe toppen af tomatplanterne, så de ikke bruger kræfterne på at vokse, men på at modne de sidste tomater.

Selvom det kan virke lidt vemodigt, når høstsæsonen er ved at være forbi, kan du faktisk sagtens få glæde af din høst langt ind i vinteren, hvis du opbevarer høsten rigtigt.

Mange afgrøder kan i øvrigt sagtens tåle at stå ude i kulden om vinteren. Det gælder fx kål, porre og jordskokker.

I gamle dage, før køleskabet og fryserens tid, har man bl.a. syltet, henkogt og tørret høsten for at sikre mad til vinteren. Derudover foregik meget af opbevaringen udendørs, hvor man gravede jordkuler. Her kunne rodfrugter og grøntsager gemmes frostsikkert i huller i jorden godt pakket ind i halm og jord.

Det er dog langt fra alle grøntsager, der kan klare de kolde udendørstemperaturer, som vi har i Norden, og derfor skal de høstes og opbevares anderledes.

Generelt kan man sige, at alle grøntsager og rodfrugter bør opbevares frostfrit, mørkt og tørt, hvilket som regel er indendørs.

Kartofler, gulerødder, løg, hvidløg, rødbeder, krydderurter, frugt og nødder skal alle opbevares indendørs for at opnå den længste holdbarhed. Krydderurter skal tørres eller opbevares i fryser for at kunne holde sig.

Når du har høstet dine grøntsager, børster du jorden af, og lægger dem i en flamingo- eller trækasse, gerne med halm eller sand i, som kan holde på varmen. Hvis du ikke har mulighed for at lægge høsten i sand eller halm, kan du bruge et tæppe. Opbevarer du i flamingokasser, fungerer flamingoen i sig selv isolerende.

Stil kasserne et sted, hvor høsten ikke får det for varmt eller for koldt. Temperaturen skal gerne ligge mellem 5 og 10 grader. Det er dog forskelligt, hvor koldt eller varmt grøntsagerne kan tåle at have det. For eksempel holder kartofler sig bedst ved en temperatur på 5 grader.

Det er derudover vigtigt, at dine kartofler ikke får lys, da de ellers bliver grønne og uspiselige. Kartofler og gulerødder kan sagtens opbevares i stofsække.

Løg behøver ikke opbevares i kasser, men kan i stedet flettes på gammeldags manér eller lægges i sække af stof ligesom kartofler og gulerødder. Læg aldrig din høst i plastikposer, da der her bliver skabt kondens, som vil få høsten til at gå i forrådnelse hurtigt.

Det er oplagt at stille høsten i fx kælderen, skuret, drivhuset, orangeriet eller udestuen. Det vigtigste er, at temperaturen hverken er for varm eller for kold. Det kan være, at du er nødt til at flytte rundt på kasserne for at stille dem i de rette temperaturer. Her kan det være en anelse tungt, hvis du har brugt sand i kasserne.

Frugt bør ikke opbevares i flamingokasser, og du må heller ikke opbevare frugt og grøntsager sammen, da frugter udskiller gasarten ethylen, som vil få grøntsagerne til at visne.

I dag er fryseren et godt sted at opbevare fx frugt, bær, krydderurter og visse grøntsager. Det kan dog være begrænset, hvor meget plads der er i en fryser, og derfor er opbevaringen i kasser og sække oplagt.

Når planter og blomster i haven og køkkenhaven står længe nok, vil de begynde at sætte frø. I september vil du kunne samle frø fra blomster, der er afblomstret, og grøntsager i køkkenhaven, som er gået i blomst.

Gulerod, porre, salat og spinat danner frø i blomster, som bliver til frøstande, mens fx bønner og ærter danner frø i bælgene. Mange af drivhusgrøntsagerne danner deres frø i frugten. Det gælder både squash, agurk, tomat og peberfrugt.

Hvis du gemmer frøene og tørrer dem, kan du til næste år så dine egne frø.

Frøene skal opbevares tørt indtil næste sæson. Et godt tip er at opbevare frøene i kaffefiltre, som kan være med til at suge noget fugt.

Læs mere om at opbevare og tørre plantefrø her.

Efterårsgødning er godt for alle planter. Men det er ikke ligegyldigt, hvad du gøder med i september.

I stedet for at give dine planter et drys med NPK-gødning, bør du vælge en type gødning uden kvælstof, som er det N’et står for i NPK.

Planterne har brug for kræfter til at klare sig igennem vinteren, hvilket et tilskud af fosfor (P) og kalium (K) vil sørge for. Gøder du med en gødning med kvælstof (N) i, vil det sætte gang i væksten, hvilket der ikke er brug for nu forud for hvileperioden i efteråret og vintermånederne.

En god løsning er derfor også at bruge kompost som gødning, da det vil give næring og kraft til jorden langsomt.

I køkkenhaven kan bare og tomme pladser plantes til med grøngødning. Princippet med grøngødning går ud på, at der dyrkes bestemte planter fx bælgplanter på de tomme steder i køkkenhaven for at forbedre jorden.

Grøngødningsplanterne vil vokse, senere visne ned og formuldes i jorden, hvor de frigiver næringsstoffer, hvilket fungerer som jordforbedring. Til foråret vendes jorden, så jorden er klar til en ny sæson.

Det er især oplagt at bruge grøngødning på pladser i køkkenhaven, hvor du har gravet kartofler op.

I september er det også ved at være sidste chance for at gøde græsplænen. Græsset skal helst ikke bruge krudt på at vokse lige inden hvileperioden, og derfor skal du ikke give gødning for sent.

Det anbefales, at græsset gødes gennem hele vækstsæsonen fra april til juli og så en sidste gang i september.

Læs mere om gødning af græsplæne her.

Hvis du har holdt øje og bekæmpet sygdomme og skadedyr i planterne hele sommeren, vil du sandsynligvis ikke skulle gå lige så grundigt til værks nu.

Selvom høstsæsonen er ved at få sin ende, skal du stadig holde øje med plantesygdomme, så næste års sæson ikke allerede nu er i fare for at gå i vasken.

Det er vigtigt, at du løbende får ryddet op i drivhuset og fjernet døde plantedele, da det øger risikoen for skadedyr og sygdomme.

Når høstsæsonen er slut, bør du vaske drivhuset.

Har du vindruer i drivhuset, skal du især holde øje med meldug, som er en slags svampesygdom.

Meldug er desuden særdeles glad for fugtighedsglade planter, så du skal også være opmærksom i staudebedet. Læs mere om, hvordan du kommer meldug til livs her.

Du skal også holde øje med andre sygdomme i dine stauder, da de også er udsat i forhold til dræbersnegle og bladlus. De fleste stauder er guf for sneglene, men der findes faktisk flere stauder, snegle ikke kan lide.

Læs mere om bekæmpelse af skadedyr i stauder her.

Især roser er også sarte og bliver ofte ramt af forskellige sygdomme, hvis ikke man passer på.

Meldug, rust, bladlus og rosenstråleplet er alle almindelige skadedyr og sygdomme i roser.

Sygdomme og skadedyr kan ligeledes ramme havens frugttræer, og du vil sikkert på et eller andet tidspunkt have oplevet fx æbleskurv i et æbletræ og orm i æbler eller blommer. Æbleskurv, æbleviklere og blommeviklere er nogle af de mest almindelige sygdomme i frugttræer.

Læs mere om sygdomme og skadedyr i frugttræer her.

Sørg derfor også for fortsat at bekæmpe snegle såsom dræbersnegle og plettet voldsnegl i haven.

Vil du undgå at blive invaderet af dræbersnegle fremover, skal du gå på jagt efter snegleæg nu. Når du finder æg fra dræbersnegle, skal du uskadeliggøre dem helt, så de ikke senere kan udklækkes til nye snegle.

Læs her hvordan: Sådan finder og fjerner du dræbersneglenes æg

Læs mere om skadedyr i haven her.

Et godt tip er at fjerne alle døde plantedele og destruere skadedyr og sygdomme, så snart de opdages. Det er især vigtigt at fjerne døde og syge blade fra roser, da der ellers let går svampesygdomme i dem.

Jo mere og bedre du rydder op og bekæmper skadedyr og sygdomme gennem hele sæsonen og nu, jo bedre stillet står du næste år, når du skal i gang med at plante og så igen.

Skadedyr og plantesygdomme kan nemlig sagtens ligge i dvale henover vinteren og blive en plage senere i den nye sæson.

Frugt- og bærbuske beskæres, når høsten er overstået. Den helt store fordel ved at beskære frugttræer i september er, at der ikke kommer så mange vildskud, når der beskæres efter høsten.

Det er ikke altid nødvendigt at beskære bærbuske, men hvis det er nogle gamle buske, kan det være godt at foryngelsesbeskære, hvor gamle grene fjernes. Så vil busken kunne skyde med nye, unge grene, der giver et større og flottere udbytte.

Derudover er det en fordel at beskære i en tør periode, så risikoen for råd og svampesygdomme mindskes. Hvis du ikke allerede har beskåret dine frugt- og bærbuske i august, vil du sagtens kunne nå det nu.

Læs mere om beskæring af bær- og frugtbuske her.

Sommerhindbærbuske kan også beskæres i september efter høsten. Hindbærbuske skæres helt ned, således at du beskærer de skud, som netop har båret bær, helt nede ved jorden.

Er det en efterårshindbær, skal du vente med beskæringen til foråret.

Kirsebærtræer, blommetræer og figen behøver du nødvendigvis heller ikke beskære, med mindre træerne trænger til at blive tyndet ud i eller har vokset sig for store. Hvis du vil beskære dit kirsebærtræ, bør du gøre det nu, da det ikke så godt tåler at blive beskåret om vinteren.

Gamle frugttræer, fx æbletræer og pæretræer, kan med fordel også beskæres efter høsten. Nye og unge træer skal dog ikke beskæres.

Frugttræerne skal beskæres, så der kommer mest muligt lys og luft til trækronerne. Læs her hvordan: Sådan beskærer du dit æbletræ

Nogle klatreplanter har ligeledes godt af at blive beskåret efter blomstringen. Det gælder især blåregn, som kan vokse meget vildt.

Beskæring af blåregn skal foretages både sommer og vinter. Efter sommerblomstringen har blåregnen vokset meget, og der vil derfor være mange nye skud, som skal beskæres, hvis blåregnen skal holdes i skak.

Har du en remonterende klematis, beskæres denne efter blomstringen om sommeren og sensommeren. Der er forskel på, hvornår klematis beskæres, alt efter hvilken slags det er, og ikke alle klematis skal beskæres efter blomstring.

Læs mere om beskæring af klematis her.

En god idé er også at gå en tur rundt i haven og tjekke op på klatreplanterne. Det kan være, at de skal have en hjælpende hånd til at gro i de rigtige retninger. Det kan fx være roser, blåregn og klematis.

Sørg for at holde øje med, hvor klatreplanterne vokser hen, så de ikke gror ind i tagbeklædningen eller andre kroge på huset, hvor det ikke er hensigtsmæssigt.

Selvom kalenderen officielt siger efterår, skal du også klippe græsplænen i september og for sidste gang i oktober.

Sørg for at klippe højt, hvis det endnu er varmt og tørt. Jo mere efterårsagtigt vejret bliver, jo lavere skal klippehøjden sættes.

Læs mere her: Klip din plæne sund og rask

Har en meget tør periode gjort græsset gult og tørt, behøver du ikke gå i panik og vande en hel masse. Græsset skal nok komme sig helt af sig selv.

Efteråret giver de bedste betingelser for vækst, og derfor er det oplagt at efterså græsplænen eller at anlægge en helt ny græsplæne netop nu.

Den fugtige og lune jord gør, at de nysåede græsfrø hurtigt spirer og kommer i vækst.

Du kan med fordel rive plænen fri for mos for at gøre klar til eftersåning. En mild luftning af plænen vil gøre det nemmere for de nye græsfrø at etablere sig.

Har du ikke tålmodighed til at anlægge en ny græsplæne ved at så græsfrø, kan du i stedet overveje at lægge rullegræs. Det kræver lidt mere forarbejde, men er ellers en hurtig genvej til en ny og flot græsplæne.

Hvis der er noget, der kan gøre livet surt for de fleste haveejere, er det især ukrudt. Hvis det får lov at overtage, kan store dele af køkkenhaven og haven blive invaderet af ukrudt såsom snerler, padderokker, skvalderkål og mælkebøtter, der nemt spreder sig og er svært at slippe af med.

LÆS OGSÅ: Må man bruge Roundup i haven?

Har du været god til at fjerne ukrudt siden foråret, er der forhåbentligt ikke nær så meget ukrudt at fjerne nu.

Vil du undgå alt for meget ukrudt til næste år, kan det godt betale sig at holde ukrudtsbekæmpelsen ved lige i sensommeren.

Sensommer og efterår er lig med svampejagt.

De fleste spiselige svampe vil du kunne finde i skoven, men der kan også sagtens være svampe i din have. De fleste svampe har nemlig kun brug for varme, skygge og fugt, og du kan derfor godt opleve, at der gror svampe i græsplænen eller på skyggefulde pladser fx under store træer i din have.

Vær obs på, at visse svampe udmærket kan spises såsom kantareller, men at der også findes mange giftige svampe.

Spis aldrig svampe, som du ikke er sikker på er spiselige!