Grundkonstruktion: den solide konstruktion starter i smedeværkstedet
Nils’ svigerfar er smed. Det hjælper, når man gerne vil bygge en solid trappevange af 250 x 50 x 5 mm trappeprofiler i solidt metal. Bæreevnen læste Nils og svigerfar sig til på nettet, og så valgte de en dimension til den sikre side. Så trappen skal nok holde.
Hvis man ikke kender en smed, så må man henvende sig på et smedeværksted. Mange steder kan man bestille konstruktioner som denne og så selv stå for samling og montering.
Trappetrinenes indre består af en kraftig hulprofil. Den er skåret ud i trinenes bredde, der er cirka én meter.
Et kraftigt stykke fladjern hjælper med at strege op til trinene. Vangen skal sidde på skrå op ad væggen, så trinene skal skrues på vangen i en vinkel på cirka 45 grader. Fladjernet skal senere svejses fast til et trin, så hvert trin kan skrues fast i vangen igennem kraftige stykker fladjern.
Montering: vange og trin forsynes med støtteben
Nu skal hele trappekonstruktionen hjem i huset og op ad væggen. Den er forankret foroven i en af førstesalens gulvbjælker, den støtter på gulvet i stuen forneden, og den får herudover yderligere støtte af firkantrør, der hænger fast i etageadskillelsen og støtter på gulvet.
Ligesom med dimensioneringen handler det her om at sikre et solidt og holdbart resultat - og gerne til den rigeligt sikre side. Hellere en støtte for meget og en ekstra bolt end en usikker konstruktion.
Vangen er sat op. Den er sat fast til bjælkerne på førstesalen, og den støtter forneden på en metalplade, der er gjort fast i gulvet.
Et “støtteben” af firkantrør skal sættes fast til vangen. Den skal i den anden ende forankres i bjælkerne i etageadskillelsen.
Væg: væggen bygges uden på vangen
Trappen er i virkeligheden færdig nu. Den kunne stå sådan i alt sit rå metal, men rigtig køn er den jo ikke, og hele idéen med at få den til at se let, elegant og svævende ud kræver lidt mere arbejde.
Først bliver væggen udstyret med et klassisk lægteskelet, der fyldes op med isolering. Herefter skal der gipsplader på. Det er i den grad et puslespil at få det til at gå op rundt om de mange trin. Og det stiller krav til finishen, når alle samlingerne skal spartles, så de efter endt tapetsering og maling ikke er til at få øje på.
Halvdelen af væggen er allerede beklædt med gips. På den anden halvdel ses det tydeligt, hvordan lægteskelettet er bygget.
Alle de små puslespilsdele af gipsplader passer rundt om trinene. Der er 1 cm’s luft omkring trinene, så bevægelser fra trappen ikke får gipsen til at knække. “Støttebenet” ligger plant med isoleringen.
Trin: trinene bygges ind i trækasser
Trinene bliver her beklædt med bambusbrædder. Det var det gulv, Nils lagde på førstesalen, og da der var lidt i overskud, kunne det skæres i strimler og blive til trappetrin. Da brædderne er 27 mm tykke, skjuler de fint den ene centimeters luft, der er mellem væggens gipsplader og metaltrinene.
Sådan beregner du størrelsen
En trappe kræver mere plads, end de fleste forestiller sig, hvis den skal være god at gå på. Fra trinforkanten skal der være en frihøjde (A) på mindst 200 cm. Ellers risikerer du at banke hovedet mod loftet, når du går på trappen. Ved foden af trappen (B) bør der være mindst 80 cm og helst 100 cm til modstående dør eller væg, så man kan komme omkring. Længden af trappehullet (C) afgøres af frihøjden (A). En mindre stejl trappe vil betyde lavere frihøjde. Etagehøjden (D) har stor betydning, når trappen skal tegnes og konstrueres. Mål fra gulvoverflade til gulvoverflade.

3D-model
Gelænderet er rustne rør
Trappens gelænder er lavet af vandrør. Det er ikke umiddelbart den tanke, man får, første gang man ser det, men det, der på afstand kunne ligne mørkt træ, er i virkeligheden vandrør, der er behandlet med saltsyre.
Gelænderet består af vandrør og bæringer, der passer til. I enderne er gelænderet forsynet med galvaniserede slutmuffer. Vandrør kan også blot stå, som de er, eller lakeres i en ønsket farve.