Undgå vand i kælderen

Hvis du har en fugtig kældervæg eller ofte har oversvømmelse i kælderen efter kraftig regn, kan et omfangsdræn være en effektiv løsning på problemet. Et omfangsdræn leder vandet væk fra huset, så sokkel og kælder kan holdes tørre.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 uger
Pris
37.000 kroner

Intro

Et omfangsdræn er ofte den eneste effektive måde at løse problemet med en fugtig eller ofte oversvømmet kælder.

Omfangsdrænet leder vandet væk fra husets sokkel, så der ikke kommer vand eller fugt ind i kælderen. Det er effektivt, men det er bestemt ikke hverken en nem eller billig opgave.

Løser du den selv, skal du sikre dig, at du ikke skader dit hus undervejs. Det er før set, at huse simpelthen vælter eller får skader, fordi man har fjernet for meget jord.

Løsningen er at grave et stykke fri ad gangen, lægge isolering og dræn, og så dække det til og grave næste stykke.

Hvad er et omfangsdræn?

Et omfangsdræn fungerer som en beskyttende barriere for dit hjem, og fungerer praktisk talt som en underjordisk tagrende, der er strategisk placeret langs dit hus' fundament og ydervægge.

Omfangsdrænet er effektivt til at omlede overskydende vand væk fra boligen, hvilket er særligt vigtigt for ejendomme med kælder, der er udsatte for fugtskader og oversvømmelser.

Dræningssystemet spiller en kritisk rolle i at holde vand væk fra husets fundament og kælderens ydervægge, ved at lede vandet hen til en regnvandsbrønd, som derefter kan føre det videre til enten kloaksystemet eller en faskine.

Årsagerne til det øgede vandtryk, som omfangsdrænet modvirker, er mange. Det kan være resultatet af overfladevand fra den stigende mængde af regn, defekte kloakker, ineffektive faskiner eller dræn, samt højere grundvandsniveau.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at jordens sætning og belægningerne omkring bygningen kan skabe problemer ved at lede vand direkte mod huset.

Før etableringen af et omfangsdræn, er det derfor afgørende at sikre, at jorden og belægningerne er anlagt således, at de hælder væk fra bygningen, for at minimere risikoen for vandskade.

Vejledning

01
Gravearbejdet 3 Trin

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 1

Jeg graver kun fire meter ad gangen for at være sikker på, at huset ikke tager skade. Jorden holder jo på huset, og det er før set, at huse simpelt hen kan knække på midten.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 1

Sandjorden er nem at grave i - men den styrter også nemt sammen. Her måtte jeg lige tælle til ti ikke at løbe skrigende væk fra det hele.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 2

Med et rotationslaservaterpas holder jeg styr på faldet. Drænet skal falde 2-3 promille, altså 2-3 millimeter pr. meter, for at vandet kan løbe korrekt.

02
Drænet 4 Trin

Da mit hus ligger i et område med meget høj grundvandsstand, har jeg valgt drænrør, der er 80 mm i diameter. Rørene er beklædt med kunststoffilter for at forhindre sandet i at få det til at stoppe til.

Ud over selve drænet har jeg valgt at sikre kældervæggene med drænplader direkte på soklen. De holder vandet effektivt væk fra huset, og samtidig isolerer de ind mod kælderen, som vi bruger til opholdsrum.

Jeg er måske gået til yderligheder, men nu vil jeg aldrig mere se vand i min kælder, så derfor laver jeg også dræn inde under selve huset, selv om det kræver, at jeg bryder gulvet op i dele af kælderen.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 1

Drænet lægger jeg 50 cm fra soklen. Helt inde fra soklen og ud omkring drænet lægger jeg nøddesten som kapillarbrydende lag - for at forhindre vandet i at trænge op.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 2

Isoleringspladerne til væggen saver jeg med en fukssvans. De skal sidde lige over nøddestenene og slutte lige under jordhøjde.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 3

Drænpladerne har et overlæg på 15 mm. De skubbes sammen, efterhånden som jeg sætter dem fast. Fibertex-dugen sætter jeg på med de medfølgende clips.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 4

Fiberdugen oven på nøddestenene sikrer, at stenlaget ikke bliver fyldt med sand. Nederst ses T-stykket, som fører et rør ind under kældergulvet.

03
Brønden 8 Trin

At etablere brønden kunne være gør det selv-arbejde. Men mit hus ligger på gammel havbund, og grundvandet står meget højt, så risikoen for, at det halvanden meter dybe hul skrider sammen, er overhængende. Derfor allierer jeg mig med et entreprenørfirma, der har udstyret til at få brønden sikkert i jorden.

Omfangsdrænet ender i brønden. Her ledes alt vandet hen, hvorefter en pumpe i brønden sørger for at sende det videre via en slange til den kommunale kloak. Vandet fjernes altså fra grunden og smides væk, så det ikke ender nede i kælderen en gang til.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 1

Med en minigraver graves der hul til brønden. Efter få minutter styrter al jorden sammen og må graves op. Godt, at jeg ikke valgte selv at grave hullet!

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 2

Brønden placeres i den optimale højde. Drænet skal nemlig bores ind i toppen, så der samles mest muligt vand i brønden, inden pumpen sætter i gang.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 3

Opføringsrøret sættes ned i brønden. Røret forlænger brønden op til flisernes overflade, hvor brøndens dæksel skal sidde.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 4

En såkaldt In Situ-kobling bores ind i brønden. Der bores med et 127 mm hulsavsbor, hvorefter In Situ-koblingen skubbes på plads og er klar til drænslangen.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 5

Drænrøret kortes af. Det kan saves over med en almindelig sav. Herefter monteres det i In Situ-koblingen.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 6

Afledningsslangen, der fører til den kommunale brønd, føres hen til pumpebrønden. Slangen ligger blot 40-50 cm nede.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 7

På brøndens udløbsstuds monteres en kobling. Og afledningsslangen kobles på. Den skal spændes rigtig godt fast, for der er stort tryk på pumpen.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 8

Den anden ende af slangen kobles på den kommunale brønd. Her er det regnvandsbrønden, da kommunen har to systemer: et til regnvand og et til spildevand. Så sluttes der strøm til pumpen.

04
Tildækning 3 Trin

Nu er hele det grundlæggende system etableret, så nu skal alt dækkes til igen. Det sidste stykke af drænrøret skal dækkes med nøddesten, og drænslangen hen til kommunens brønd skal også skjules, inden jeg igen kan etablere fliser og beplantning ved huset.

For at undgå, at regnen får jorden til at stænke op på facaden og kældervinduerne, vælger jeg at lægge nøddesten tættest mod huset.

Da jeg nu alligevel havde entreprenør på opgaven, lod jeg ham stampe jorden med en effektiv vibrationsstamper.

Og så kan jeg endelig lægge fliserne på plads igen.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 1

Der fyldes nøddesten omkring drænet. På det sidste stykke hen til brønden skal der bruges rigeligt.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 2

Drænslangen dækkes til med jord. Jeg fylder med vilje ikke helt op, fordi jeg vil have et lag nøddesten helt inde mod facaden for at undgå jordsprøjt.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 3

Entreprenørens stampemaskine var god at have til sidst, så jorden kunne stampes grundigt.

05
Pumpen 3 Trin

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 1

Så skal pumpen på plads i brønden. Læg mærke til, at ledningen er så lang, at det er nemt for mig at få pumpen op, når jeg fx skal rense brønden.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 2

Pumpen skal sænkes ned på bunden af brønden. Pumpen følger med brønden. Hos Wavin hedder den blot “pumpebrønd med pumpe”.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv 3

Vandlåsen samles. Du kan vælge at dobbeltsikre den med en simpel ledningsstrip. Der er trods alt ganske meget tryk på vandet, når pumpen tager fat.

Materialer

• Pumpebrønd med pumpe, Wavin
• Drænslange med fi bertex, Ø 80
• Div. samlestykker, slutmuff er, T-stykker og muff er
• 150 mm drænplader, Sundolitt
• Z-afslutningsprofi l
• Monteringslim, Dana
• Fibertexdug
• 40 mm hård plastslange m. sammenkobling til 40 mm rør
• Hårdt rør til føring af strømkabel
• Nøddesten, 0-32 mm

Desuden:
• Glidemiddel til muff er mv.

Specialværktøj

• Vibrationsstamper (leje)
• Minigraver (leje)
• Nivelleringsapparat (leje)
• 127 mm hulsavsbor

Tidsforbrug

Afhænger helt af jordbundsforhold, og om der er plads til en minigraver.

Pris

Dræn: cirka 25.000 kroner Isolering: cirka 6000 kroner Alarm: cirka 6000 kroner

Sværhedsgrad

Det manuelle arbejde er nemt, men det kræver stor teknisk indsigt.

Tegning

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.