Omfangsdræn - Sådan gør du det selv | goerdetselv.dk

Intro

Et omfangsdræn er ofte den eneste effektive måde at løse problemet med en fugtig eller ofte oversvømmet kælder.

Omfangsdrænet leder vandet væk fra husets sokkel, så der ikke kommer vand eller fugt ind i kælderen. Det er effektivt, men det er bestemt ikke hverken en nem eller billig opgave.

Løser du den selv, skal du sikre dig, at du ikke skader dit hus undervejs. Det er før set, at huse simpelthen vælter eller får skader, fordi man har fjernet for meget jord.

Løsningen er at grave et stykke fri ad gangen, lægge isolering og dræn, og så dække det til og grave næste stykke.

Hvad er et omfangsdræn?

Et omfangsdræn fungerer som en beskyttende barriere for dit hjem, og fungerer praktisk talt som en underjordisk tagrende, der er strategisk placeret langs dit hus' fundament og ydervægge.

Omfangsdrænet er effektivt til at omlede overskydende vand væk fra boligen, hvilket er særligt vigtigt for ejendomme med kælder, der er udsatte for fugtskader og oversvømmelser.

Dræningssystemet spiller en kritisk rolle i at holde vand væk fra husets fundament og kælderens ydervægge, ved at lede vandet hen til en regnvandsbrønd, som derefter kan føre det videre til enten kloaksystemet eller en faskine.

Årsagerne til det øgede vandtryk, som omfangsdrænet modvirker, er mange. Det kan være resultatet af overfladevand fra den stigende mængde af regn, defekte kloakker, ineffektive faskiner eller dræn, samt højere grundvandsniveau.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at jordens sætning og belægningerne omkring bygningen kan skabe problemer ved at lede vand direkte mod huset.

Før etableringen af et omfangsdræn, er det derfor afgørende at sikre, at jorden og belægningerne er anlagt således, at de hælder væk fra bygningen, for at minimere risikoen for vandskade.

Omfangsdræn gør det selv I Grave dræn selv

Jeg graver kun fire meter ad gangen for at være sikker på, at huset ikke tager skade. Jorden holder jo på huset, og det er før set, at huse simpelt hen kan knække på midten.

Sandjorden er nem at grave i - men den styrter også nemt sammen. Her måtte jeg lige tælle til ti ikke at løbe skrigende væk fra det hele.

Med et rotationslaservaterpas holder jeg styr på faldet. Drænet skal falde 2-3 promille, altså 2-3 millimeter pr. meter, for at vandet kan løbe korrekt.

Da mit hus ligger i et område med meget høj grundvandsstand, har jeg valgt drænrør, der er 80 mm i diameter. Rørene er beklædt med kunststoffilter for at forhindre sandet i at få det til at stoppe til.

Ud over selve drænet har jeg valgt at sikre kældervæggene med drænplader direkte på soklen. De holder vandet effektivt væk fra huset, og samtidig isolerer de ind mod kælderen, som vi bruger til opholdsrum.

Jeg er måske gået til yderligheder, men nu vil jeg aldrig mere se vand i min kælder, så derfor laver jeg også dræn inde under selve huset, selv om det kræver, at jeg bryder gulvet op i dele af kælderen.

Drænet lægger jeg 50 cm fra soklen. Helt inde fra soklen og ud omkring drænet lægger jeg nøddesten som kapillarbrydende lag - for at forhindre vandet i at trænge op.

Isoleringspladerne til væggen saver jeg med en fukssvans. De skal sidde lige over nøddestenene og slutte lige under jordhøjde.

Drænpladerne har et overlæg på 15 mm. De skubbes sammen, efterhånden som jeg sætter dem fast. Fibertex-dugen sætter jeg på med de medfølgende clips.

Fiberdugen oven på nøddestenene sikrer, at stenlaget ikke bliver fyldt med sand. Nederst ses T-stykket, som fører et rør ind under kældergulvet.

At etablere brønden kunne være gør det selv-arbejde. Men mit hus ligger på gammel havbund, og grundvandet står meget højt, så risikoen for, at det halvanden meter dybe hul skrider sammen, er overhængende. Derfor allierer jeg mig med et entreprenørfirma, der har udstyret til at få brønden sikkert i jorden.

Omfangsdrænet ender i brønden. Her ledes alt vandet hen, hvorefter en pumpe i brønden sørger for at sende det videre via en slange til den kommunale kloak. Vandet fjernes altså fra grunden og smides væk, så det ikke ender nede i kælderen en gang til.

Med en minigraver graves der hul til brønden. Efter få minutter styrter al jorden sammen og må graves op. Godt, at jeg ikke valgte selv at grave hullet!

Brønden placeres i den optimale højde. Drænet skal nemlig bores ind i toppen, så der samles mest muligt vand i brønden, inden pumpen sætter i gang.

Opføringsrøret sættes ned i brønden. Røret forlænger brønden op til flisernes overflade, hvor brøndens dæksel skal sidde.

En såkaldt In Situ-kobling bores ind i brønden. Der bores med et 127 mm hulsavsbor, hvorefter In Situ-koblingen skubbes på plads og er klar til drænslangen.

Drænrøret kortes af. Det kan saves over med en almindelig sav. Herefter monteres det i In Situ-koblingen.

Afledningsslangen, der fører til den kommunale brønd, føres hen til pumpebrønden. Slangen ligger blot 40-50 cm nede.

På brøndens udløbsstuds monteres en kobling. Og afledningsslangen kobles på. Den skal spændes rigtig godt fast, for der er stort tryk på pumpen.

Den anden ende af slangen kobles på den kommunale brønd. Her er det regnvandsbrønden, da kommunen har to systemer: et til regnvand og et til spildevand. Så sluttes der strøm til pumpen.

Nu er hele det grundlæggende system etableret, så nu skal alt dækkes til igen. Det sidste stykke af drænrøret skal dækkes med nøddesten, og drænslangen hen til kommunens brønd skal også skjules, inden jeg igen kan etablere fliser og beplantning ved huset.

For at undgå, at regnen får jorden til at stænke op på facaden og kældervinduerne, vælger jeg at lægge nøddesten tættest mod huset.

Da jeg nu alligevel havde entreprenør på opgaven, lod jeg ham stampe jorden med en effektiv vibrationsstamper.

Og så kan jeg endelig lægge fliserne på plads igen.

Der fyldes nøddesten omkring drænet. På det sidste stykke hen til brønden skal der bruges rigeligt.

Drænslangen dækkes til med jord. Jeg fylder med vilje ikke helt op, fordi jeg vil have et lag nøddesten helt inde mod facaden for at undgå jordsprøjt.

Entreprenørens stampemaskine var god at have til sidst, så jorden kunne stampes grundigt.

Så skal pumpen på plads i brønden. Læg mærke til, at ledningen er så lang, at det er nemt for mig at få pumpen op, når jeg fx skal rense brønden.

Pumpen skal sænkes ned på bunden af brønden. Pumpen følger med brønden. Hos Wavin hedder den blot “pumpebrønd med pumpe”.

Vandlåsen samles. Du kan vælge at dobbeltsikre den med en simpel ledningsstrip. Der er trods alt ganske meget tryk på vandet, når pumpen tager fat.

• Pumpebrønd med pumpe, Wavin
• Drænslange med fi bertex, Ø 80
• Div. samlestykker, slutmuff er, T-stykker og muff er
• 150 mm drænplader, Sundolitt
• Z-afslutningsprofi l
• Monteringslim, Dana
• Fibertexdug
• 40 mm hård plastslange m. sammenkobling til 40 mm rør
• Hårdt rør til føring af strømkabel
• Nøddesten, 0-32 mm

Desuden:
• Glidemiddel til muff er mv.

Specialværktøj

• Vibrationsstamper (leje)
• Minigraver (leje)
• Nivelleringsapparat (leje)
• 127 mm hulsavsbor

Tidsforbrug

Afhænger helt af jordbundsforhold, og om der er plads til en minigraver.

Pris

Dræn: cirka 25.000 kroner Isolering: cirka 6000 kroner Alarm: cirka 6000 kroner

Sværhedsgrad

Det manuelle arbejde er nemt, men det kræver stor teknisk indsigt.

Med livrem og seler

Efter to oversvømmelser i kælderen er det slut med at tage chancer. Derfor sikrer jeg mig med pumpealarm og nødstrømsgenerator til pumpen.

Tillid er godt, men når det gælder teknik, er kontrol bedre. Så skulle pumpen finde på at stå af, så er der tilsluttet en alarm til pumpen. Det betyder, at hvis pumpen stopper og vandet stiger mere end fem centimeter over det niveau, hvor pumpen skal starte, så hyler en alarm inde i huset som advarsel.

Men det er jo ikke altid, jeg er hjemme. Så jeg har dobbeltsikret mig med et lille modem, der sender en alarm-sms til min mobiltelefon, hvis uheldet er ude. Og da drænet er særlig vigtigt i dårligt vejr, har jeg desuden investeret i en nødstrømsgenerator. Så hvis lynet får al strømmen til at forsvinde, mens regnen står ned stride strømme, så kan jeg koble pumpen på generatoren. Pumpen har jeg nemlig tilsluttet en udendørs stikkontakt, og så er det nemt at trække stikket ud og flytte det over i generatoren, indtil strømmen er vendt tilbage. Og jeg har altid en dunk med benzin, for tankstationernes pumper virker jo heller ikke uden strøm.

Livrem og seler - og aldrig mere vand i min kælder!

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Undgå vand i kælderen

Intro

Hvad er et omfangsdræn?

Vejledning

01
Gravearbejdet 3 Trin

02
Drænet 4 Trin

03
Brønden 8 Trin

04
Tildækning 3 Trin

05
Pumpen 3 Trin