Hvordan laver jeg en rund bordplade?

Problem:

Jeg har købt et par gamle caféborde for understellenes skyld. De runde bordplader skal udskiftes, og jeg vil selv lave nye plader. Jeg har brug for at skære pladerne ud og for at fræse et profil i kanten på pladernes overside. Men jeg kan jo ikke så godt sætte en centerskrue i pladernes overside. Findes der mon en løsning, jeg har overset?

Løsning:

Løses kan det i hvert fald. En mulighed er at lime en lille træklods af 12-15 mm’s tykkelse fast over centrum på pladernes overside. I klodsen kan du sætte en centerskrue til at føre fræseren omkring. Til sidst høvler eller fræser du klodserne forsigtigt bort, til der kun er en tynd spån og limen tilbage. Resten sliber du bort. Du kan kombinere denne løsning med et rigtig godt centerstyr, som du selv kan bygge. Det består af nogle klodser og et par gevindstænger.’

Se hvordan du bygger et centerstyr i denne artikel: 3 stærke hjælpere, der gør dig til en bedre håndværker

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Bord