Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Kompaktlaminat
Kompaktlaminat består af en masse tynde lag papir, der er imprægneret med harpiks og limet sammen under højt tryk og varme. Overfladen er papir og melamin, der presses sammen under opvarmning.
Bordplader af kompaktlaminat er meget hårde og slidstærke, men modtagelige for ridser fra fx keramik og støbejern. I modsætning til træ, så er det svært at reparere skader på laminat. Der findes dog reparationsmasser som fx ColorFill, der kan bruges til små reparationer. Kompaktlaminat er dyrere end almindeligt laminat.
Kompaktlaminat er tyndere end andre laminatplader, da der ikke er en kerne af spånplade indeni.
Da overfladen er af papir, er der stort set ingen grænser for udseendet. Det handler blot om, hvad producenten har trykt på papiret.
Priseksempel
300 x 62 x 1,2 cm: 5.000-7.000 kroner.
Opdateret januar 2025
Priserne svinger meget efter hvor du handler. Brug leverandørernes prisberegnere for at sammenligne. De fleste plader er 12 mm tyk, men nogle leverandører har plader ned til 10 mm og op til 20 mm. Det ændrer ikke alverden på prisen.
Hvor bruges: Kompaktlaminat
Kompakt-laminatbordplader anvendes i køkken, bryggers og bad.
Netop fordi kompaktlaminat-plader er så hårde, stabile og vedligeholdelsesfrie, kan de anvendes til mange ting. Køkkenborde, spiseborde, skriveborde osv.
Samlinger kan være fugtfølsomme, derfor skal du være påpasselig med vand og kondens fra fx kaffemaskine. Dette gælder også i vådrum.
Fordele
- Overfladen modstår fugt og svag syre
- Let at holde ren
- Kræver ingen vedligeholdelse
- Meget svær at lave ridser i
- Mange farver og mønstre
Ulemper
- Ensfarvede og lyse plader kan let misfarves
- Tåler ikke høj varme
- Skader kan ikke repareres
Styrke
Meget hård
Kompaktlaminat-bordplader kan godt få ridser, men ikke nær så nemt som med almindelig laminat og højtrykslaminat. Undgå dog at trække tunge køkkenting hen over bordpladen. Skader kan ikke repareres.
Holdbarhed
Kræver ingen vedligeholdelse
En kompaktlaminat-bordplade kræver ingen anden vedligeholdelse end aftørring med varmt vand og almindeligt rengøringsmiddel.
Dimensioner
- Tykkelse: 1-2 cm
- Dybde: 60-130 cm
- Længde: 250-700 cm
Der er lidt forskel på, hvilke pladetykkelser de enkelte firmaer har på programmet. De fleste har dog 12 mm plader på programmet.
Se alternativer til kompaktlaminat-bordplade
Princip
Montering
Har du ikke købt den nye kompaktlaminat-plade på skræddersyede mål, skal den tilpasses. Det bedste er at gøre det med en rundsav eller en dyksav med en føringsskinne, så bliver snittet snorlige. Klingen skal være fintandet og beregnet til at save i linoleum. Sav fra bagsiden, så bliver snittet pænest.
OBS! Her er princippet vist på en laminatbordplade, men det gælder også i en plade med linoleum.
Når den tynde kompaktlaminatplade skal monteres, er det vigtigt at finde en skrue, der går præcis dybt nok ind i bordpladen, når den spændes på toppladen i skabet.
Nogle millimeter for lidt, og de får ikke godt nok fat i den tynde plade. En brøkdel for langt, så de bryder igennem pladen, så er den ødelagt. Forboring og et dybdestop på boret, der sikrer, at det kun går knapt halvt op i kompaktlaminatpladen, er et must.
Pladen skrues normalt fast til køkkenskabene nedefra, op igennem forreste og bagerste ramme.
Hvis bordpladen fastgøres med vinkelbeslag, skal de sidde et par mm fra toppen, så pladen trækkes helt ned til skabene, når skruerne spændes til.
Hul til vasken saves ud med en stiksav. Men først bores huller i alle 4 hjørner så savklingen kan gå i. Hjørnerne må ikke være knivskarpe, da laminaten risikerer at revne.
Før vasken monteres, forsegles kanten med silikone, så vand ikke trænger ind i pladen. Kompaktlaminat er mere robust end almindelig laminat, men den tåler ikke fugt i længere tid.
Skal køkkenbordet samles af flere plader, er det vigtigt, at de flugter. Derfor samler man dem med lim og fladdyvler (fisk). De holder de to pladedele fast i samme højde.
Her er princippet vist på en træbordplade, men det gælder også i en plade med kompaktlaminat.
Købes pladerne på skræddersyede mål, kan man få dem med færdigfræsede noter i fer/fladdyvler til at samle pladerne med.
Varianter
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med laminatplade.