Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

SÅDAN: Montering af greb

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Nye greb på låger og skuffer skal sidde med præcis samme afstand. Det kommer de til, hvis man bruger en skabelon. Det kræver lidt nøjagtighed at måle op til skabelonen, men det betaler sig. For når først det er gjort, tager det kun ganske kort tid at sætte grebene på.

Monter greb på låger og skabe

PRÆCISION: Selve monteringen af grebene er der ingen ben i. Arbejdet ligger i opmålingen, og den skal være præcis.

PAPSKABELON TIL VANDRETTE GREB

Monter greb med skabelon

1. Metoden med papskabelonen kan bruges, hvis alle greb skal sidde vandret og midt på alle låger og skuffefronter. Først markeres midten af lågerne og skufferne.

Monter greb med skabelon

2. Den simple papskabelon med midtermarkering og markeringer til de to skruehuller til greb placeres, så den flugter med låge-/skuffekanten, og hullerne markeres med en syl.

Monter greb med skabelon

3. Når hullerne til grebene bores i lågen/ skuffefronten, kan man med fordel holde en liste op på bagsiden. På den måde undgår man, at træet flosser.

Boreskabelon til Ikeas køkkenelementer

Handler det om montering af køkkenelementer fra Ikea, kan det ikke betale sig at lave sin egen boreskabelon til greb på låger og skuffefronter. For bare ni kroner kan man købe en boreskabelon, der kan bruges til alle greb fra Ikea. Når først man har fundet den rigtige placering, kan hullerne bores, mens skabelonen sidder på.

Redaktionen anbefaler: Nye køkkenfronter: 9 nemme løsninger



Montering af greb på låger og skabe

Fleksibel skabelon til både vandrette og lodrette greb

Grebene på låger og skuffer skal sidde helt ens – præcis midtpå og lige højt, så de flugter vandret og lodret. Den bedste måde at sikre det er at bore alle huller igennem en boreskabelon.

Har man skabselementer i forskellige bredder, kan man selvfølgelig lave en skabelon til hver skuffebredde og en til alle lågerne. Men man kan faktisk lave en skabelon, som man kan tilpasse undervejs, og som derfor kan bruges til alle opgaver.

Hvordan man fremstiller den fleksible skabelon, viser vi nederst på siden. Her viser vi, hvordan man arbejder med skabelonen i et køkken, hvor der er skabselementer med forskellige bredder og skuffefronter både med og uden fræsede profiler.

1. Start med hullerne til den bredeste skuffefront. Her er den 60 cm, så midtermarkeringen er derfor 30 cm inde. Det sikrer, at hullerne til grebet placeres lige langt til begge sider.

2. Grebet skrues fast fra indersiden af skuffen med de medfølgende skruer. Skulle skruerne være for lange, kan de kortes af med en nedstryger.

3. Ved skuffer med profiler og rammer skal grebet placeres, så det sidder mest harmonisk. Man bruger den samme skabelon som før, men borer nye huller – tættere på overkanten.

4. Nu er turen kommet til skuffer, der er smallere end dem, der hidtil er boret (her 40 cm). Skabelonens endestykke skrues derfor af, og skabelonen forkortes, så midtermarkeringen igen er centreret.

5. Samme skabelon bruges til sidst til lågerne. Endestykket skrues igen af, og skabelonen forkortes, så øverste hul sidder lige langt fra over- og sidekant.

Sådan her ser skabelonen ud:

Få forklaringen på tallene nedenfor

1. Der er plads til flere højdemarkeringer, fx hvis man har lave skuffer uden profiler og høje skuffer med profiler.

2. Markering, der angiver skuffens midte. Her er det 30 cm inde, hvilket passer til en 60 cm bred skuffe.

3. Skabelonen kan tilpasses skuffer/låger i flere bredder. Man starter med den bredeste og fjerner endestykket og forkorter skabelonen, så den passer til den smalleste.

4. Skabelonen fremstilles af et stykke plade og to lister, der skal stikke ud på begge sider af pladen. Dermed virker den både på højre- og venstrehængte låger.

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Artikel: SÅDAN: Montering af greb
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage