Fakta om sanitetssilikone

Alle detaljer og egenskaber som pris, holdbarhed og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med sanitetssilikone.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer silikonefugemasse og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med sanitetssilikone.

Beskrivelse: Sanitetssilikone

Sanitetssilikonefugen er meget elastisk og samtidig modstandsdygtig over for vand. Tilsat midler, der bekæmper skimmelvækst.

I vådrumszoner som fx brusenicher er sanitetssilikone ifølge byggeanvisningerne et ufravigeligt krav.

Priseksempel

Patron med 300 ml.: 70 - 120 kroner

Opdateret januar 2025

Priserne varierer, men er ofte mere afhængige af, hvor du køber din sanitetssilikone end af hvor vidt det er en mærkevare. Gå efter en mærkevare for sikkerheds skyld.

Hvor bruges: Sanitetssilikone

I vådrum, hvor der er stor fugtpåvirkning.

I en bruseniche skal fugerne mellem bygningsdele, fx i hjørnet mellem to vægge, være af silikone. Silikone er elastisk og kan tåle bygningsdelenes bevægelser uden at revne.

Fordi sanitetssilikone er modstandsdygtigt over for skimmelvækst, kan det holde sig pænt i mange år, trods vandpåvirkningen. Derfor er det også den fugemasse, du skal bruge omkring håndvasken, badekarret mv.

Fordele

  • Modstandsdygtig overfor skimmel
  • Meget elastisk
  • Særdeles god vedhæftning
  • Tåler konstant vandpåvirkning

Ulemper

  • Kan ikke males over
  • Skal skiftes efter nogle år, når antiskimmel-effekten aftager

Holdbarhed

I en bruseniche holder fugen typisk 5-7 år inden den skal skiftes.

En åben patron, der lukkes lufttæt, kan holde i op til et år.

Dimensioner

  • 300 ml

Sanitetssilikone fås i patroner, der passer til en fugepistol.

Varianter

Sanitetssilikone kaldes ofte vådrumssilikone eller sanitets- og byggesilikone, og somme tider med stavemåden “silicone” eller “sanitetssilicone”.

Fås i flere farver, typisk klar, hvid, grå og sort.

Sammenlign med andre typer af silikonefugemasse

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med sanitetssilikone

Princip: Den optimale silikonefuge har sliptape i bunden, så den kun hæfter på to flader. Så virker den som en elastik, der kan strækkes og trække sig sammen.

Elastiske fuger bør ligge på et bagstop, som er en strimmel kunststof, som sikrer, at fugen får den helt rette form, så den kan strække sig så meget som muligt.
Men i vådrum er der sjældent plads til bagstop, så fugen fungerer her mest som tætning. Men med sliptape, som du lægger ind under fugen, hjælper du den lidt på vej.

Du gør klogt i at tape på begge sider af den planlagte fuge, for silikonefugemasse er noget fedtet stads at fjerne igen.
Du skal trykke stille og roligt på fugepistolens greb, og føre patronen stille og roligt langs sprækken.

Der vil altid være lidt for meget fugemasse, så du skal trække fugen af. Det er nemmest med en fugebrik af silikone. Træk i så lange stræk som muligt, inden du må tørre overskydende fuge af fugebrikken.

Husk at fjerne malertapen inden fugen hærder, så tapen ikke ender med at sidde fast. Fjern tapen forsigtigt, så du ikke smører silikonefugemasse ud over det hele.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal fuge med sanitetssilikone.

FAQ