Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Bøjelig gipsplade
Bøjelige gipsplader er kun halvt så tykke som en normal gipsplader, typisk 6,5 mm. Det gør dem lettere at forme. Samtidig er de beklædt med glasfiber.
Nogle producenter laver specifikke plader, der kan bøje ekstra meget. Fx kan en glasfiberarmeret plade på 6,5 mm bøjes over en radius på blot 60 cm (en normal gipsplade kan bøjes over en radius på 200 cm).
Det betyder i praksis, at pladen fx kan bøjes rundt om et rør med en radius på 60 cm, uden at knække.
Andre producenter har valgt at lave en almindelig gipsplade i halv tykkelse. Det er en såkaldt renoveringsgipsplade, der kan bruges til at beklæde vægge uden at skulle fjerne indfatninger, paneler mv. Men den tynde plade er samtidig så fleksibel, at den også fungerer som formbar gipsplade til buer mv.
Priseksempel
6,5 mm tyk, 120 x 300 cm: 1100 kroner
Opdateret januar 2025
Prisen er for en glasfiberarmeret specialplade. En renoverings-gipsplade, der er knap så fleksibel, koster cirka en tredjedel af denne pris.
Hvor bruges: Bøjelig gipsplade
Denne type plade bruges til beklædning af murbuer eller andre buede former og til bygning af buede skillevægge.
De formbare gipsplader giver dig mulighed for at lege med formerne, og fx lave en buet skillevæg.
Vær opmærksom på, hvor meget du reelt har brug for, at pladen skal kunne bøjes. For renoveringsgipsplader, der kan bøjes til en vis grænse, er langt billigere end de glasfiberarmerede og mere bøjelige specialplader.
Fordele
- Formbar
- Stærk
Ulemper
- Kan være dyr (priserne varierer meget)
- Typisk en bestillingsvare (ikke på lager)
Styrke
Glasfiberarmerede gipsplader er ganske stærke. De tynde renoveringsgipsplader tåler til gengæld ikke så godt stød og slag.
Dimensioner
- 120 x 300 cm
Eksemplet her er for en glasfiberarmeret, formbar gipsplade. Renoveringsplader fås i lidt mindre dimensioner, fx 90 x 250 cm.
Se alternativer til bøjelige gipsplader
Princip
Montering
Hvis du vil bygge en buet skillevæg, kræver det et system af skinner, der er fleksible. Dette specialprodukt kan du bestille hjem, hvis byggemarkedet ikke ligger inde med det.
Systemet her er fra Knauf og hedder SK Flex.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med formbare gipsplader.