Fakta om loftgipsplader

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med loftgipsplader.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer byggeplader og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med loftgipsplader.

Beskrivelse: Loftgipsplade

Gipsplader til loft har affasninger på alle fire sider for at lette spartelarbejdet.

Når du sætter almindelige gipsplader på et loft, er pladernes langsider affasede, så der opstår en “grøft”, når to plader stødes sammen. Så kan du fylde spartelmasse i grøften og få en helt plan flade.

Men pladernes korte sider er normalt ikke affasede, så her må du selv i gang med hobbykniven. Og det kan være bøvlet at spartle pænt.
Med gipsplader til loft med fire affasede kanter bliver det lettere at få et pænt resultat.

Priseksempel

90 x 240 cm: ca. 275 kroner

Opdateret januar 2025

Gipsplader til loft er ret dyre sammenlignet med almindelige gipsplader. Dette er blot et eksempel.

Hvor bruges: Loftgipsplade

Gipsplader med affasning på alle fire sider bruges i lofter og på høje vægge, hvor flere plader skal samles kortside mod kortside.

Både på lofter og på meget høje vægge, hvor én gipsplade ikke rækker fra gulv til loft, er det nødvendigt at støde pladerne sammen, så de korte kanter mødes. Det er her, de affasede kanter er smarte.

Fordele

  • Gør spartelarbejdet nemmere
  • Giver pænere samlinger

Ulemper

  • Pladerne er ret dyre
  • Ikke i sortiment i alle byggemarkeder

Styrke

Pladerne er stærke nok til at holde en almindelig loftslampe.

I loftet udsættes pladerne ikke for slag og spark, men du kan nemt få brug for at hænge en lampe op. Med en god plug til gips kan du sagtens hænge en forholdsvis tung lampe på fx fem kilo op direkte i pladen.

Dimensioner

  • 90 x 240 cm

Pladerne fås i en håndterbar bredde på 90 cm i modsætning til normal gipspladebredde på 120 cm.

Varianter

Loftsgipsplader - plank: Gipsplader særligt beregnet til loft fås også i en såkaldt plank-udgave, der er affaset på en måde, der skal fremstå synligt efter montering. Pladerne skal blot stødes sammen, så her slipper du for at spartle, men får så en tydelig plade-struktur i dit loft.

Sammenlign med andre typer byggeplader

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med loftgipsplader

Princip: Loftpladerne bør sidde i to lag, men det er ikke nødvendigt med de dyre loftplader som inderste lag, for det skal ikke spartles.

Så der bruger du bare standard-gipsplader, og så sørger du for, at andet lag (de dyre plader) sætte forskudt af første lag, så samlingerne mellem de to pladelag ikke mødes.

Når du sætter et gipsloft op, skruer du forskalling fast til loftet (op i loftsbjælkerne). En afstand på 30 cm fra et bræts venstrekant til næste bræts venstrekant (eller midt til midt) sikrer god undersøttelse på midten af de 90 cm brede plader og i samlingerne.

Når du sætter et gipsloft op, skruer du forskalling fast til loftet (op i loftsbjælkerne). En afstand på 30 cm fra et bræts venstrekant til næste bræts venstrekant (eller midt til midt) sikrer god undersøttelse på midten af de 90 cm brede plader og i samlingerne.

Både de langsgående samlinger og samlingerne mellem de korte sider skal armeres. Det kan du enten gøre som her med armeringstape eller med papirstrimler. Papirstrimlerne er dem, de professionelle skal bruge, og dem producenterne anbefaler. Men de er lidt sværere at arbejde med.

Når der skal spartles ovenpå armeringen, trækkes spartelmassen af med en spartel, der kan række ud over grøften mellem to plader. Så kan du rette det helt fint til, inden du sliber, udbedrer fejl og til sidst evt. beklæder med filt inden du maler.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal bygge gipsloft med loftsgipsplader.

FAQ