Vælg den rigtige mørtel

Der er rigeligt at blive forvirret over, når du skal vælge mørtelblanding. Vi guider dig til otte blandinger, der er værd at kende – og med dem ved hånden kan du klare langt de fleste opgaver.

Mørtel: Vælg den rigtige mørtel

I denne artikel får du en guide til de mørteltyper, som er værd at kende.

Det kan være svært at gennemskue, hvilken mørtel du skal vælge, når du står foran byggemarkedets bugnende reoler.

Der findes nemlig mange varianter af mørtel, og producenterne kalder ofte den samme mørtel for noget forskelligt. For at skabe overblik har vi i denne gør det selv-vejledning forklaret forcerne ved otte af de mest anvendte mørtelblandinger.

Mørtelblandingerne har det tilfælles, at de kun skal tilsættes vand, inden de er klar til brug. Du slipper med andre ord for at skulle bekymre dig om blandingsforhold, hver gang du blander en spand mørtel op. Fremgangsmåden sparer dig ikke alene for en masse tid. Den sikrer også en ensartet farve og en ensartet konsistens hver gang – så længe du husker at tilsætte den samme mængde vand.

Læs også: Glat væg i ét hug

Kaster du dig ud i at renovere ældre murværk, skal du selv sikre dig, at hvert nyt lag mørtel er svagere end underlaget – ellers falder det af. Du skal groft sagt bruge mindre cement for hvert nyt lag. Det nyeste lag mørtel skal gerne være mere diffusionsåbent og have finere sandkorn end det underliggende. Fugten skal nemlig kunne trænge ud gennem murværket.

Vi gennemgår:

  1. Tørbeton
  2. Opmuringsbeton
  3. Pudsemørtel
  4. Tyndpudsmørtel
  5. Klæbende mørtel
  6. Flisefugemørtel
  7. Gipspuds
  8. Restaureringsmørtel.

Du kan blandt læse om:

  • hvornår du skal bruge de forskellige typer mørtel
  • hvad de forskellige tal- og bogstavkombinationer på mørtelposerne betyder
  • hvilke ingredienser der er i mørteltyperne.

1. Tørbeton

Superstærk, meget hård og tæt blanding af cement og sand til alle nye gulve og fundamenter. Typisk C 100/400 0-4 eller grovere. Den helt simple opskrift med 1 del cement til 4 dele sand betyder, at du ved lidt større arbejder ofte selv blander den. Kan i ganske tynde, spredte lag bruges som grunding/udkast både på nyt og ældre murværk.

TYPISKE NAVNE OG BLANDINGER:

  • Tørbeton

  • Støbemix

  • Cementmørtel

  • Beton (fx C 100/400 0-8 eller 0-4)

  • Færdigbeton (til store opgaver, hvor den via en betonkanon pumpes direkte ned i eksempelvis det fundament, som skal støbes)

OGSÅ VELEGNET TIL:

  • Pudslag på gulv

  • Reparationer på beton

  • Udkast før et pudslag

2. Opmuringsmørtel

Stærk opmuringsmørtel til nyt murværk med lige dele cement og hydratkalk, fx KC 50/50/700 0-4. Mere elastisk end tør-beton, dels på grund af kalkindholdet, dels fordi der i forhold til sandet samlet kun er ca. halvt så meget bindemiddel som i tørbetonen.

TYPISKE NAVNE OG BLANDINGER:

  • Opmuringsmørtel

  • Receptmørtel

  • Funktionsmørtel

  • Kalk-/cementmørtel

  • KC 50/50/700 0-4 (stærk mørtel)

  • KC 35/65/650 0-4 (middelstærk mørtel)

  • KC 20/80/650 0-4 (svag mørtel)

OGSÅ VELEGNET TIL:

  • Reparationer på nyt murværk, som er muret op med samme type mørtel.

3. Pudsemørtel

Stærk pudsemørtel til nyt og nyere murværk med lige dele kalk og cement, fx KC 50/50/700 0-2 - altså som opmurings-mørtlen under den, men med lidt finere korn. Kornene er stadig så store, at du kan bygge lag på 10-12 mm op ad gangen - og så store, at det er svært at glitte overfladen.

TYPISKE NAVNE OG BLANDINGER:

  • Betonpuds

  • Sokkelpuds

  • Pudsmørtel

  • Grovpudsmørtel

  • Pudsemørtel

OGSÅ VELEGNET TIL:

  • Reparation af skader på beton

  • Pudslag på nyere udvendige vægge

4. Tyndpudsmørtel

Stærk tyndpudsmørtel til nyt og nyere murværk, typisk KC 50/50/700 0-1. De fine korn gør det svært at bygge på i tykkelsen, så pudsen bruges stort set kun som yderste slutpuds i ensartet tykkelse, både på en pudset bund og ved tyndpudsning med synlige sten under.

LÆS OGSÅ: Puds huset med tyndpuds

TYPISKE NAVNE OG BLANDINGER:

  • Tyndpudsmørtel (fx KC 50/50/700 0-0,6 eller 0,1)

  • Vandskuringsmørtel

OGSÅ VELEGNET TIL:

  • Pudslag på murede fundamenter og sokler (med lavt cementindhold)

5. Klæbende mørtel

Cementmørtel tilsat klæbestof. En ret ny mørteltype, som typisk er ret dyr, men som løser opgaver, der tidligere gav store problemer. Meget klæbende, meget elastisk. Klæber på porøst underlag og på keramiske fliser - og bruges ofte ved armering med glasfibernet. Findes både som grundpuds og slutpuds.

TYPISKE NAVNE OG BLANDINGER:

  • Multipuds

  • Multi 280

  • Hæftemørtel

OGSÅ VELEGNET TIL:

  • Udkast på glat underlag

  • Fyldning af fuger med en dybde på maks. 15 mm

6. Flisefugemørtel

Klassisk finkornet cementmørtel til keramiske fliser. Kornstørrelsen varierer lidt, så vælg ikke kun efter farve, men også efter fugebredde.

TYPISKE NAVNE OG BLANDINGER:

  • Klinkefuge

  • Flisefuge

  • Slutpudsmørtel (fx C 100/750 0-1)

OGSÅ VELEGNET TIL:

  • Udendørs brug

7. Gipspuds

Gipsbaseret mørtel er på få år blevet meget populært, fordi det er meget nemt at arbejde med og kan bære i tykke lag, der størkner lynhurtigt. Kan kun bruges indendørs.

TYPISKE NAVNE OG BLANDINGER:

  • Gipspuds

  • Håndgipspuds

OGSÅ VELEGNET TIL:

  • Pudslag på gipsvægge og -lofter

  • Loftsreparationer

8. Restaureringsmørtel

Stærk, elastisk og diffusionsåben mørtel baseret på hydratkalk og hydraulisk kalk, fx KKh 50/50/500 0-4 til opmuring, KKh 35/65/700 0-2 til pudslag og KKh 35/65/700 til tyndpuds. På så godt som alt ældre murværk bør du undgå at fuge og pudse med cementmørtel, fordi det er hårdere og tættere end underlaget. Her er restaureringsmørtel oplagt.

TYPISKE NAVNE OG BLANDINGER:

  • Hydraulisk kalkmørtel

  • Kh 100/400 0-4

  • KKh 20/80/475 0-4

OGSÅ VELEGNET TIL:

  • Opmuring af gammelt murværk

Forstå tallene på posen

Der er ingen grund til at lade sig forvirre af tal- og bogstavkombinationerne, når du kigger på en pose mørtel. Bogstaverne fortæller dig, hvilke bindemidler der indgår, mens de første tal beskriver blandingsforholdet mellem bindemidler og sand. De sidste tal viser kornstørrelsen i sandet.

Ingredienserne

De fleste mørteltyper består hovedsageligt af kalk, cement og sand. I de senere år har mange dog fået et ekstra pift af tilsætningsstoffer, der bl.a. gør dem mere klæbende eller elastiske. Det har gjort det væsentlig nemmere at finde en egnet mørtel til eksempelvis oppudsning af glatte overflader.

1. Bindemidlet

Sandet bindes sammen af cement, kalk eller gips - ofte vist på posen som C, Kh, K og G.

  • Cement (C) giver en meget stærk, meget hård og tæt puds.
  • Hydraulisk kalk (Kh) giver en meget stærk puds, men ikke nær så hård og diffusionstæt som cement.
  • Hydratkalk (K) giver en ret stærk, men meget elastisk og åben puds.
  • Gips (G) giver en ret svag puds, der kun bruges inde.

2. Fyldstoffet

Sand indgår i al mørtel som fyldstof. Størrelsen på de største korn skal passe med opgaven: Jo tykkere lag, jo større korn. Du ser kornstørrelsen angivet på posen i millimeter, fx 0-4 mm.

3. Tilsætningsstofferne

Den erfarne murer har altid krydret sin mørtel med bl.a. dyrehår og aske for at ændre dens udseende og egenskaber. I dag sker det på fabrikken med nøje afmålte kunststoffer som fx:

  • Pigmenter, der giver kulør.
  • Lim og binder, der øger mørtlens vedhæftning og sejhed.
  • Fibre af hår og kunststof, der øger sejhed og forebygger revner.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Materialer