Stolpespyd er velegnet til hegn. Stolperne bliver hævet en smule over jorden og er på den måde mindre udsatte for fugt og jord.

Stolpespyd er velegnet til hegn. Stolperne bliver hævet en smule over jorden og er på den måde mindre udsatte for fugt og jord.

Få solidt fundament med stolpespyd

Har du prøvet at miste et stakit til stormen? Eller et redskabsskur? Det skyldes nok, at stolperne ikke har været ordentligt funderet i jorden. Det problem undgår, hvis du bruger stolpespyd. Med stolpespyd får stolpen nemlig endnu bedre fat i jorden, og dermed skal der også mere til, før den vælter.

Et stolpespyd er et stålspyd med en ramme til stolpen på toppen.

Et stolpespyd er et stålspyd med en ramme til stolpen på toppen.

Stolpespyd kan bruges til mange ting

Det er oplagt at ty til stolpespyd, når stolperne til hegnet skal fastgøres. Men også til mindre konstruktioner som for eksempel et tørrestativ eller et lille haveskur kan stolpespyd være et godt valg og et fint alternativ til at støbe stolperne i jorden.

Stolpespyd montering

Med stolpespyd bliver stolperne hævet et lille stykke over jorden, og dermed er træet ikke i direkte kontakt med jorden. Det betyder, at træet er mindre sårbart og ikke så nemt rådner, som hvis du ikke brugte stolpespyd. Et stolpespyd er den mest simple form for punktfundament, altså et fundament, der hæver stolpen over jorden. Med stolpespyd til stolper bankes stolpespydet bare i jorden med en hammer. Læg et stykke træ ovenpå, så du ikke laver mærker i dit stolpespyd.

Stolpespyd montering: Det er nemt at montere stolpen i stolpespyddet. Der er boret huller, så skruerne nemt kan fastgøres.

Det er nemt at montere stolpen i stolpespyddet. Der er boret huller, så skruerne nemt kan fastgøres.

Du kan ikke bruge stolpespyd til alt

Bruger du stolpespyd til dit stakit, får du en mere solid fundering, fordi stolperne er mindre udsatte for vand og fugt og dermed også råd. Men det er begrænset, hvor stærke stolperne bliver, selvom der er brugt stolpespyd. Bygger du et lukket hegn, hvor vinden ikke kan blæse igennem, kan vinden sagtens vælte hegnet. Stolpespyd er bedst til små, lave hegn. Skal du bygge større, højere og tættere, skal du støbe stolperne fast.

Alternativer til Stolpespyd

Hvis du ikke stoler på, at stolpespyd kan give dit fundament tilstrækkelig styrke, findes der alternativer. Det kan for eksempel være jordskruer. Det er tykke skruer med gevind, som skrues ned i jorden og giver forankring til stolper eller strøer på en terrasse. Stolpebærere, som graves ned i jorden, lader dig også hæve stolperne over jorden, samtidig med at de giver masser af styrke under jorden.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du stolpesko