Intro
Vejledning
01
Bund der holder i masser af år
6
Trin
Vi sætter pæle og trækker snore, som vi kan grave ud og bygge op ud fra. På pælene markerer vi terrassens planlagte højde med et fald på 1,5 cm pr. meter. Snorene trækkes 20 cm højere, så vi har plads til at arbejde.
Al muld graves væk, og råjorden stampes med en såkaldt jordloppe. Der skal graves mindst 35 cm dybere end den planlagte terrasseflade. Loppen lukker musegange og myreboer.
Bundsikringslaget lægges ud. Det fylder op, hvor vi har gravet dybt for at få mulden væk, og giver godt dræn. Laget bør være 15 cm tykt komprimeret, så vi lægger 20 cm ud - til 15 cm under den planlagte højde.
Bundsikringsgruset komprimeres med en pladevibrator. Du bør bruge en maskine på 90-100 kg for at komprimere i dybden. Kør fladen over 3-4 gange, hvor hver bane går halvt ind over den foregående.
Så lægger vi stabilgruset ud. Laget skal være 12 cm tykt efter komprimering, og da det sætter sig 2-3 cm, fylder vi 14-15 cm på. De ret store sten, der gør gruset stabilt, gør det også svært at stikke en skovl ned i.
02
Stensikker terrasse: Afretningslag rettes til på millimeter
6
Trin
Det er snart tid at lægge fliserne på den del af terrassen, vi normalt tænker på som den solide belægning. Men styrken i hele konstruktionen ligger ikke mindst i den tætte sammenhæng mellem de synlige fliser og underlaget.
Bindemidlet mellem fliser og bund er afretningsgruset. Det har mindre styrke end stabilgrus og lægges derfor i et tyndt lag, der - med hjælp fra to vandrør - rettes millimeterpræcist af. Det er nemlig overfladen af dette grus, der afgør, hvor fliserne ender.
Afretningsgruset hentes ind på fladen, så der er til et 2-4 cm tykt lag. Gruset kan optage små ujævnheder, men er ikke stabilt i tykke lag, så mere end et par centimeter må fordybningerne i stabilgruset ikke være.
Læg to lange vandrør ned i gruset. De er det store trick, når du lægger fliser: Rørene lægges med overkanten, hvor fliserne skal ligge, så du om lidt med dem som støtte kan rette gruset af i den rigtige højde.
De to rør lægges præcis vandret i den retning, hvor der ikke skal være fald. Det ene lægges lidt lavere end det andet, så de sammen danner det ønskede fald.
Afretningsgruset fordeles, så det ligger 1-2 cm højere end rørene. Du kan bruge en asfaltrager - eller bagsiden af en rive.
Gruset rettes af til en helt plan flade ved at trække et helt lige bræt hen over oversiden af rørene. Træk eventuelt med zigzag-bevægelser, det kan være tungt at flytte det overskydende grus.
03
Faste fliser med plads til bevægelse
6
Trin
Nu er bunden rettet til, så fliserne vil ligge på millimeter, når de vippes ned på afretningsgruset. Stødene med brolæggerjomfruen skal mest sikre, at der ikke er luft under dem, og at gruset pakkes lidt op i fugerne. Undervejs støber vi en kant, så de ikke kan glide ud. Alt er gjort for at holde dem fast - og så er det alligevel helt afgørende, at vi mellem fliserne sørger for lidt luft, som kan fyldes op med fugesand. Belægningens styrke ligger også i, at den kan give sig lidt.
Den første flise lægger vi inde i et hjørne. Den stødes ned med en brolægger jomfru lavet af en stolpe med et stykke rør som håndtag. Her har vi sat den første række i læmuren, så vi begynder i det hjørne.
Næste flise vippes ned på plads. Ved at stille den på kanten af den foregående flise kan du vippe den ned uden at anstrenge ryggen for meget, og med lidt øvelse lander den omtrent med den rigtige fugebredde.
Fugen rettes til. Generelt skal fugen være 2-5 mm, men det bedste er at rette til efter flisernes mål. Her bruger vi 50 x 50 cm fliser, og det mål tager højde for fugen. Når to fliser rækker over 100 cm, er fugen rigtig.
Langs kanten af belægningen graver vi en rende, så vi med beton kan sikre fliserne mod at skride ud. Vi gør det løbende, så de yderste fliser ikke begynder af vippe under arbejdet. Renden graves cirka 15 cm dyb.
Renden fyldes op med tørbeton, som du bløder op - endelig ikke for meget. Betonen skal være så fast, at du løbende kan sikre kanten og arbejde videre. Til sidst dækkes betonen med muld.
04
Stensikker mur: Læmuren rejses på faststøbte blokke
6
Trin
Muren er lav og skal ikke holde på noget videre jord på bagsiden. Derfor kan vi nøjes med at støbe de nederste blokke fast på et fundament, der blot går et halvt spadestik ned i jorden.
Når denne første række er sat meget omhyggeligt, så blokkene ligger præcis vandret, på linje og lige højt, og fundamentet er fast, sættes resten af muren hurtigt. Det eneste, der tager tid og kræfter, er at skære blokkene til ude i enderne.
En lav rende graves og fyldes op med tørbeton, som de nederste blokke kan sættes i. Færdig stolpebeton er det billigste og stærkt nok. Den hældes tør i renden, tilsættes en smule vand og blandes let.
Den først blok sættes på det sted, hvor terrasen bliver lavest. Den bankes godt ned i betonen, mens den rettes i vater, og højden kontrolleres med snoren.
De øvrige blokke i nederste række sættes på samme måde i den fugtige, faste beton. Husk en fuge på 2-5 mm, og ret hver blok præcist til. Betonen skal have et døgn i ro.
De næste lag af blokke stables op som legoklodser. Som de fleste bedre blokke til formålet griber de fat i hinanden - her passer to tapper på oversiden op i to spor på næste lag.
I hjørnerne må vi slå den ene tap af oversiden, da blokkene flettes skiftevis ind fra den ene og den anden fløj, så sporene her går på tværs af tapperne.
Materialer
Til en terrasse på 2,5 x 3,5 m
- Bundsikringsgrus, 2 m3
- Stabilgrus, 1,5 m3
- Afretningsgrus, 0,5 m3
- Fugegrus evt., 25 kg
- 35 fliser, 50 x 50 x 5 cm
- Tørbeton (stolpebeton), 8 x 25 kg
- 65 støttemursblokke, 20 x 50 x 13 cm
- 13 topblokke, 20 x 50 x 13 cm
Specialværktøj
- Pladevibrator, 90-100 kg
- 2 lange vandrør
- Stor vinkelsliber m. diamantskive
Tidsforbrug
3-4 dage.
Pris
Cirka 8000 kroner for læmuren og terrassen her der måler 3,5 x 2,5 m
Sværhedsgrad
I grunden meget enkelt - men helt sikkert også tungt - arbejde.
Tips & Tricks
Grus med forskellige egenskaber
Kornstørrelserne giver hver type grus egenskaber, der kan bruges forskellige steder i brolægningen.
De forskellige lag i belægningen bygges op af hver sin type grus. Bundsikringsgrus er ret løst i det, nemt at fylde op med og godt til at dræne. Det kan undværes på en tør grund. Men stabilgruset kan ikke undværes. Med sin store forskel i kornstørrelse giver det et meget formstabilt lag. Afretnings-grus pakker knap så solidt, men kan rettes præcist af og pakker op mellem fliserne.