Sådan får du rawlplugs ud af væggen

Du har sikkert oplevet det før - du kan ikke få dine rawplugs ud af væggen. Sommetider kan det virkelig være en kamp at fjerne rawplugs fra vægge eller lofter uden at ødelægge begge dele. Her får du en guide til, hvordan du sikkert og nemt fjerner rawlplugs.

Ligeså vigtigt, det er at bruge de rigtige rawplugs i væggen, når du hænger op, ligeså vigtigt er det, at du fjerner rawplugs korrekt, så væggen ikke ødelægges.

I artiklen her kan du læse, hvordan du trin for trin sikkert og korrekt får rawplugs ud af væggene.

Før du går i gang med at fjerne rawplugs

Der findes mange forskellige typer rawplugs, men de kan være lige svære at fjerne, uanset om de sidder i gips, beton, mursten eller noget andet.

Inden du går i gang, skal du undersøge, hvad det er for et materiale, pluggen sidder i. Der kan nemlig være forskellige metoder til at fjerne rawplugs, alt efter hvilket materiale de sidder i.

Det kan være en god idé at bruge beskyttelsesbriller, når du hiver rawplugs ud af vægge eller lofter for at undgå at få gips- eller mur- og betonstøv i øjnene.

Sådan fjerner du rawlplugs i beton

Hvordan får man rawplugs ud af væggen?

Det er måske svært, men heldigvis ikke umuligt at fjerne rawlplugs fra betonvægge.

Det kan især være besværligt at få rawplugs ud af vægge af beton, men det kan dog sagtens lade sig gøre, og det kræver ikke en masse specialudstyr.

5 TRIN: Sådan gør du

  1. Skru skruen i rawlpluggen næsten helt ud.
  2. Hiv rawpluggen ud med hænderne, hvis det kan lade sig gøre. Alternativt kan du bruge en knibtang til at hive eller skrue rawlpluggen ud.
  3. Hvis den sidder godt fast, kan du tage en lille plade af fx træ og holde under skruen for at undgå at lave ridser.
  4. Derefter kan du bruge en kløfthammer til at hive rawpluggen ud. Men vær forsigtig!
  5. Når du har fået dine rawplugs ud af væggen, kan du lappe hullerne, så du får en helt glat væg.

Har du fortsat problemer med at få rawplugs ud af væggen, efter du har fulgt trinene, skal der muligvis lidt mere til.

Du kan med en boremaskine og et lille bor bore rundt om rawlpluggen, så din rawplug bliver løsnet en smule fra betonen. Men vær forsigtig og pas på med at bore for dybt.

Når du har løsnet pluggen lidt, kan du forsøge at trække den ud af væggen.

Sådan fjerner du rawlplugs i gips

Hvordan får man rawplugs ud?

Et mollyanker laver en stjerne på bagsiden og er derfor umulig helt at få ud af en gipsvæg.

Når du hænger noget tungt op i en gipsvæg, skal du bruge de rigtige plugs. Her skal du bruge en “metalexpander”, også kaldet et “molly-anker”, som er beregnet til at kunne bære tunge ting.

Det kan ikke lade sig gøre helt at fjerne et mollyanker igen, og derfor må du gøre noget andet.

Et mollyanker eller metalexpander laver en stjerne eller med andre ord “ekspanderer” på bagsiden, hvilket gør det helt umuligt at fjerne hele pluggen.

For at fjerne den, skal du i stedet fjerne kraven på pluggen og skubbe resten af den ind i væggen. Herefter lapper du hullet.