Sådan får du kværnede skruer ud i en fart

Du kender det helt sikkert. Skruemaskinen, som suser rundt for fulde omdrejninger, fordi bitten ikke kan få fat i den kværnede skrue. Eller hvad med en knækket en af slagsen uden skruehoved? Vi gennemgår fem alternative metoder til at få skruer ud, når de gængse fremgangs-måder ikke slår til.

Uanset, hvilken skrue du har kværnet, knækket eller bare sidder fast får du her løsningerne på at mose dem ud igen. Det kan enten være med en skrueudtrækker, skruemaskine, elastik, nedstryger eller et metalbor.

1. Skrueudtrækker

Vejledning

Det bør ikke tage mere end ti sekunder at få en skrue ud. En gang imellem kan en enkelt skrue dog volde større problemer, hvis kærven er tilstrækkeligt ødelagt. Fornemmelsen af, at skruemaskinens bit ikke kan få fat i skruens kærv og bare hopper op og ned, kan være overordentlig frustrerende. Problemet er, at kærven ofte bliver mere ødelagt, jo mere du skruer. Det gode er, at der findes et redskab, som er konstrueret til at løse netop dette problem, nemlig skrueudtrækkeren.

Ornepiller 1

Med en såkaldt skrueudtrækker kan du ofte få selv de mest ødelagte skruer ud. Disse udtrækkere findes i flere forskellige modeller – bl.a. i denne vendbare variant, som kan monteres direkte i en skruemaskine. Den ene ende bruges til udboring, mens den anden bruges til at dreje skruen ud med.

Hvordan virker en skrueudtrækker? 2

Inden du går i gang med at skrue ud, skal den ødelagte kærv bores ud. Det betyder i praksis, at der gøres plads i kærven til, at selve udtrækkerforsatsen kan komme til.

Skrue sidder fast i gevind 3

Vend udtrækkeren, og placér den i skruemaskinen. Gevindet er ”spejlvendt”, så når udtrækkeren får fat i skruen, vil den bevæge sig opad, når du slår bak.

Skrue ødelagt kærv 4

Skru langsomt skruen ud. Ved at holde omdrejningerne nede kan udtrækkeren lettere få fat i skruen.

Fjerne skrue med ødelagt kærv 5

Får skrueudtrækkeren godt fat i skruen, kan du være heldig, at skruen efterlader et pænt hul, som er lige til at spartle eller fylde med træfiller.

2. Skruemaskine

Vejledning

Knækker skruen, når du er ved at skrue den ud, kan det være bøvlet at få den ud. En mulighed er at klemme hårdt om den tilbageværende skruestump med en tang og langsomt dreje den ud. Skal det gå lidt hurtigere, kan du med fordel bruge den skruemaskine, som du alligevel har ved hånden.

Knækket skrue 1

Er skruehovedet knækket af, og stikker noget af skruen stadig op fra træet, kan du i nogle tilfælde bruge skruemaskinen til at liste den ud igen. Spænd borepatronen om skruen, og skru den det sidste stykke ud med maskinen.

Knækket skrue i gevind 2

Det tager ikke mange øjeblikke at få skruen ud, så længe du sørger for, at borepatronen er spændt tilstrækkeligt.

3. Elastik

Vejledning

Kan skruetrækkeren ikke få fat, er det ofte, fordi skruens kærv er så slidt, at der simpelthen er for meget plads i kærven til, at skruetrækkeren kan få ordentligt fat. Ved at trykke en bred elastik ned i kærven, inden du skruer, kan noget af denne spildplads udfyldes.

Få skrue ud med ødelagt kærv 1

Læg en bred elastik hen over skruen, og pres bitten godt ned i den ødelagte kærv. Skru skruen ud, mens du holder trykket på skruetrækkeren.

Skrue sidder fast 2

Får bitten ikke fat i første forsøg, kan du prøve at lægge elastikken dobbelt og eventuelt ændre lidt på elastikkens placering. Det handler om, at gummiet skal presses ud i alle hjørner og kroge af bitten, så bitten “låses” fast og dermed kan dreje skruen fri.

4. Nedstryger

Vejledning

Har skruen sat sig fast uden at være skruet helt i bund, så er det oplagt at skære en ny kærv i den med en nedstryger. Men husk, at jo mindre af skruen der stikker op, jo større risiko er der for, at du med nedstrygeren kommer til at beskadige træet.

Skrue sidder fast i træ 1

Stikker skruen op af emnet, kan du skære en ny, lige kærv i skruehovedet med en nedstryger, en multicutter eller lignende.

Ødelagt kærv skrue 2

Når den nye kærv er skåret, er det bare at finde en passende skruetrækker med lige kærv frem og gå i gang med at skrue den ud.

Skrue kærv ødelagt 3

Når du skærer en lige kærv i skruen, kan du godt forsøge dig med en skruemaskine. Det nemmeste er dog ofte at bruge en stor skruetrækker.

5. Metalbor

Vejledning

Er skruen knækket inde i træet eller tæt på dets overflade, er det næsten umuligt at fjerne skruen nænsomt. Den bedste metode er derfor typisk at bore hele skruen ud med et metalbor. Med en søjleboremaskine eller skruemaskinen i en borestander går det let. Forsøger du dig med en skruemaskine alene, vil den med stor sandsynlighed smutte et utal af gange.

Løsne skrue med ødelagt kærv 1

Skal du ikke montere en ny skrue der, hvor den ødelagte skrue sidder, kan du vælge at bore den ud. Det kræver et metalbor med en diameter på omtrent samme størrelse som skruen.

Ødelagt kærv i skrue 2

Placér skruemaskinen i en borestander, og bor skruen ud. Har du en søjleboremaskine, er den også oplagt at bruge. Herefter kan du spartle hullet eller fylde det med træfiller.