Indkørsel, sti eller terrasse?
En indkørsel udsættes for større belastning end stien ned til baghaven og terrassen foran huset. Det stiller både krav til underlaget og til selve belægningen, så belægningen ikke synker eller knækker.
Nogle natursten egner sig absolut ikke til en indkørsel med tung trafik, andre kræver relativt meget vedligeholdelse eller er svære at holde rene for sne. Så det gælder om at vælge det, der passer til formålet og til dit temperament.
I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.
Sammenlign (9 materialer)
Chaussesten

Beskrivelse
Chaussesten er granitklodser, der måler ca. 10x10x10 cm og vejer ca. 2 kg. Fås både nye og brugte med glat, slidt overflade.
Priseksempel
- Nye sten:1100-1850 kr. pr. ton (rækkker til 5 m2)
- Slidte sten: 1800-3600 kr. pr. ton (rækker til 5 m2)
- Sten i halv tykkelse: 2875-5000 kr. pr. ton (rækker til 10 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Chaussesten anvendes både til indkørsler, terrasser og havestier. Og som et dekorativt indslag sammen med fx betonfliser.
Fordele
- Let at lægge (nye sten)
- Flot, holdbar overflade
- De brede fuger afleder vand
Ulemper
- Kun velegnet til indkørslen, hvis de kombineres med betonfliser.
- Svære at skære til
- Ikke sneskovls-venlig belægning
- Fugerne kan gro til
Holdbarhed
Minimum 50 år
Vedligeholdelse
Fejes og spules ved behov. Fuger holdes fri for ukrudt og efterfyldes ved behov.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 5 m2. Det svarer til ca. 500 sten.
Dimensioner
- Tykkelse: 8-10 cm
- Bredde: 8-10 cm
- Længde: 8-10 cm
Sandsten

Beskrivelse
Sandsten er utroligt holdbare natursten af sammenpressede sandkorn og mineraler. Fås i mange forskellige farver.
Priseksempel
350-1200 kr/m2
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Sandsten kan bruges til både terrasser, udendørs trapper, gangstier og indkørsler.
Fordele
- Tåler ekstrem varme og hård frost
- Fås i mange farver og størrelser
- Stor slidstyrke
Ulemper
- Tåler ikke tø-salt
- Høj pris pr. M2
- Slebne og polerede sandsten bliver glatte i vådt værd
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Fejes, vaskes eller højtryksrenses, men kun med rent vand.
Rækkeevne
Der går 2-25 sten pr. m2 – afhængigt af størrelsen.
Dimensioner
- Tykkelse: 3-7 cm
- Bredde: 20-60 cm
- Længde: 20-90 cm
Ærtesten

Beskrivelse
Ærtesten er små natursten, der måler 8-16 mm på den mindste led. De fås i hvide og brunlige nuancer.
Priseksempel
500-1600 kr. pr. ton (rækker til ca. 12 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Bruges i indkørsler, til havestier og til bunddække i bede.
Fordele
- Nemme at lægge ud pr. håndkraft
- Billig pris pr. m2
Ulemper
- Skal luges og rives jævnligt
- Skal tilføres nye sten årligt
- Kræver kantsikring
- Svære at holde fri for sne
Holdbarhed
Minimum 100 år (ved korrekt vedligeholdelse og efterfyldning af sten)
Vedligeholdelse
Skal holdes fri for ukrudt, rives hyppigt og efterfyldes årligt.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 12 m2 (i et 5 cm tykt lag).
Dimensioner
- 8-16 mm
Ølandsbrud

Beskrivelse
Ølandsbrud er svenske kalksten, der findes i forskellige farver og faconer og i varianter, der både kan bruges ude og inde.
Priseksempel
Ølandsbrud: 430-510 kr/m2
Ølandssten (fliser): 1300-1600 kr/m2
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
De grove Ølandsbrud bruges typisk til stier, trædesten og mindre udepladser. Fliserne bruges indendørs til gulve og vægge og - i varianter til udendørs brug - til terrasser, stier og indkørsel.
Fordele
- Ekstrem lang holdbarhed
- Kan købes brugt
- Får flot patina med tiden
Ulemper
- Høj pris pr. m2
- Kan være meget ujævne
- Svingende farvenuancer
- Tåler ikke højtryksrens
- Ølandssten (fliser) bliver glatte i vådt vejr
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Overfladen rengøres regelmæssigt og behandles med forsegler af og til.
Rækkeevne
Der går 1-25 sten på 1 m2 - afhængig af størrelsen.
Dimensioner
- Ølandsbrud: Uregelmæssige former fra ca. 20x20 cm til ca. 100x100 cm - op til 8 cm tykke
- Ølandssten (fliser): 20x20, 30x30 og 40x40 cm - 0,9-2 cm tykke
Granitskærver

Beskrivelse
Små granitsten med uregelmæssige former og skarpe kanter. De måler fra 8-64 mm og findes i grå, sorte, hvid og rød – efter den granit de kommer fra.
Priseksempel
1100-1700 kr. pr. ton (rækker til 12-13 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Bruges i Indkørsler, havestier, bede og til mindre terrasser
Fordele
- Holdbar og stabil overflade
- Kræver meget lidt vedligeholdelse
- Mindre modtagelig for ukrudt end øvrige småsten
- Billig pris pr. m2
Ulemper
- Tungt at arbejde med
- Indkørsler kræver maskiner til anlæggelse
- Svær at holde fri for sne
Holdbarhed
50-100 år (ved efterfyldning af sten)
Vedligeholdelse
Huller skal efterfyldes og komprimeres. Evt. ukrudt fjernes manuelt.
Rækkeevne
1 ton rækker til 12-13 m2 (i et 5 cm tykt lag).
Dimensioner
- 5-8 mm
- 8-11 mm
- 11-16 mm
- 16-32 mm
- 32-64 mm
Nøddesten

Beskrivelse
Nøddesten er mellemstore natursten, der måler 16-32 mm på den mindste led. De fås i hvide og brunlige nuancer.
Priseksempel
500-1600 kr. pr. ton (rækker til ca. 12 m2)
Uppdaterad januar 2025
Hvor bruges
Bruges i indkørsler og til bunddække i bede.
Fordele
- Flot, klassisk udseende
- Kan lægges ud pr. håndkraft
- Billig pris pr. m2
Ulemper
- Skal luges og rives jævnligt
- Skal tilføres nye sten årligt
- Kræver kantsikring
- Svære at holde fri for sne
Holdbarhed
Minimum 100 år (ved korrekt vedligeholdelse og efterfyldning af sten)
Vedligeholdelse
Skal holdes fri for ukrudt, glattes ud hyppigt og efterfyldes årligt.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 12 m2 (i et 5 cm tykt lag).
Dimensioner
- 16-32 mm
Brosten

Beskrivelse
Brosten er granitblokke, der måler ca. 21 x 14 x 14 cm og vejer fra 10-14 kg. De fås nye, men også som gamle med slidt overside.
Priseksempel
- Nye brosten: 2600- 3600 kr. pr. ton (rækker til 2,6 m2)
- Gamle brosten: op til 4000 kr. pr. ton (rækker til 2,6 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Både nye og brugte brosten bruges til havestier, indkørsler og terrasser.
Fordele
- Holder for evigt
- Flot, rustik overflade
- Tåler tung trafik
Ulemper
- Tunge at håndtere
- Svære at skære til
- Skal sorteres under lægningen
- De ret brede fuger er ikke havestols-venlige
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Fejes og spules ved behov. Fuger holdes fri for ukrudt og efterfyldes ved behov.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 2,6 m2. Det svarer til ca. 85 sten á 12 kilo.
Dimensioner
- Tykkelse: 13-15 cm
- Bredde: 13-15 cm
- Længde: 18-22 cm
Perlesten

Beskrivelse
Perlesten er små natursten, der måler 2-8 mm på den mindste led. De fås i hvide og brunlige nuancer.
Priseksempel
500-1600 kr. pr. ton (rækker til ca. 16 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Bruges til havestier og gangarealer, indkørsler og til bunddække i bede.
Fordele
- Nemme at lægge ud pr. håndkraft
- Billig pris pr. m2
Ulemper
- Skal luges og rives jævnligt
- Skal tilføres nye sten årligt
- Kræver kantsikring
- Svære at holde fri for sne
- Sætter sig i bildæk
Holdbarhed
Minimum 100 år (ved korrekt vedligeholdelse og efterfyldning af sten)
Vedligeholdelse
Skal luges, rives hyppigt og efterfyldes årligt.
Rækkeevne
1 ton rækker til ca. 16 m2 (i et 5 cm tykt lag).
Dimensioner
- 2-8 mm
Pigsten

Beskrivelse
Pigsten er almindelige sten fra 7-14 cm i diameter. Større pigsten kaldes også for marksten. Findes i mange farver og faconer.
Priseksempel
1595-2200 kr. pr. ton (rækker til 8-9 m2)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Pigsten bruges primært på gangstier og som dekoration i haven og på terrassen.
Fordele
- Rustikt udseende
- Holder nærmest for evigt
- Flotte i kombination med glatte overflader
Ulemper
- Besværlige og tidskrævende at lægge
- Svære at gå på
- Der skal luges mellem stenene
Holdbarhed
Minimum 100 år
Vedligeholdelse
Kræver lugning mellem stenene. Ved behov fejes og spules og fuger efterfyldes.
Rækkeevne
1 ton dækker ca. 8-9 m2
Dimensioner
- Pigsten: 7-14 cm
- Marksten: 15-30 cm
Gør Det Selvs udvalgte

Chaussesten
– flotte og holdbare til en rimelig pris

Ærtesten
– skal bare fordeles med en rive

Brosten
– kræver håndelag, men holder til gengæld stort set evigt
Hvor nemt skal det være?
Fordi underlaget er så vigtig en del af en belægning, så er det altid projekt, der koster både tid og kræfter. Nogle materialer er dog nemmere og hurtigere at arbejde med, mens andre er tunge og skal sorteres enkeltvist. Så skal det nemt, er der flere materialer, du med fordel kan holde dig fra.
Hvad må det koste?
Endelig er der selvfølgelig prisen. Og her er der kæmpestore forskelle - fra 35 kroner pr. kvadratmeter og op til flere tusind kroner. Det er værd at tage med i overvejelserne - især hvis du skal i gang med indkørsel eller en stor terrasse.