Perlesten

Perlesten eller perlegrus er bittesmå natursten, der bruges som pynt i haven og som belægning. På grund af størrelsen er de ikke lige anvendelige alle vegne.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Perlesten

Perlesten er små natursten, der måler 2-8 mm på den mindste led. De fås i hvide og brunlige nuancer.

Perlesten, der også kendes som perlegrus, er meget små sten, der leveres i løs vægt eller i big bags. 1 ton rækker til ca. 16 m2 hvis man lægger stenene i 5 cm tykkelse.

De er bedst på havestier og andre gangarealer. Af og til ser man dem også som bunddække i bede.

Perlesten til indkørsel kan godt være en løsning, men vær opmærksom på. at de små sten har det med at sætte sig i bildækkene. De er ikke gode på terrassen, hvor møblerne synker i.

Priseksempel

500-1600 kr. pr. ton (rækker til ca. 16 m2)

Opdateret januar 2025

Der er forskel i prisen ved at købe sten i løs vægt i stedet for i bigbags. Bigbags betaler sig ved køb under 5 m3.

Hvor bruges: Perlesten

Bruges til havestier og gangarealer, indkørsler og til bunddække i bede.

De bitte små sten er rare at gå på og giver stier, bede og andre arealer et roligt udseende. Stenene fås i grå/hvide nuancer og i brunlige nuancer, så de kan tilpasses omgivelserne.

På terrasser egner de sig ikke, da havemøblerne synker ned i stenene og det underliggende gruslag. I indkørsler anvendes de kun, hvis du har det ok med småsten i dækkene.

Fordele

  • Nemme at lægge ud pr. håndkraft
  • Billig pris pr. m2

Ulemper

  • Skal luges og rives jævnligt
  • Skal tilføres nye sten årligt
  • Kræver kantsikring
  • Svære at holde fri for sne
  • Sætter sig i bildæk

Holdbarhed

Minimum 100 år (ved korrekt vedligeholdelse og efterfyldning af sten)

Vedligeholdelse

Skal luges, rives hyppigt og efterfyldes årligt.

Perlesten på havestier udsættes ikke for tung belastning og synker derfor ikke lige så let ned i underlaget. Men for at bevare en pæn overflade, skal belægningen rives og luges ofte for at se pæn ud.

Rækkeevne

1 ton rækker til ca. 16 m2 (i et 5 cm tykt lag).

Dimensioner

  • 2-8 mm

Se alternativer til perlesten

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Perlesten er med i disse grupper:

Princip

Til en indkørsel, hvor der kun skal køre personbiler, skal bunden bestå af et 20 cm tyk og hårdt stampet lag stabilgrus. Skal indkørslen kunne tåle såkaldt tung trafik, skal laget af stabilgrus være 30 cm tykt. Ovenpå lægges et 5-7 cm tykt lag perlesten.

Til havestier og gangarealer er belastningen langt mindre end i en indkørsel, så her er det kun nødvendigt med et 10 cm tykt, hårdt stampet lag stabilgrus. Ovenpå lægges et 5 cm tykt lag perlesten.

Bruges perlesten som bunddække i et bed, er det nødvendigt at lægge en fiberdug ud på jorden, før stenene lægges ud i et 5 cm tykt lag. Uden fiberdug “graver” stenene sig ned i jorden

Montering

Stabilgruset fordeles og vibreres af flere omgange til den ønskede tykkelse. Til sidste rettes gruset af, så det er plant. Det er ikke nødvendigt at lave hældning på fladen, da den er vandgennemtrængelig (permeabel).

Når stenene skal fordeles på underlaget, gøres det nemmest med en helt almindelig rive.

Bruges ærtesten som dekoration eller bunddække i et bed, skal der først lægges en fiberdug ud på jorden. Ellers vil stenene “grave sig ned” i jorden med tiden.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med perlesten og andre småsten.

FAQ