Vi tester træolie – er der forskel på billig og dyr træolie?

Skal du vælge den dyre træolie til terrassen, eller er den billige lige så god? Vi tester 3 olier i forskellige prisklasser for at få svaret.

Terrasseolie test

Hvad er forskellen på billig og dyr træolie? Få svaret her.

Skal du vælge den dyreste træolie til terrassen, eller er den billigste lige så god? Det er ikke til at se forskel, og vi blev ikke meget klogere af at nærlæse det med småt. Derfor købte vi en billig, en mellem og en dyr terrasseolie og lavede en test. Herefter er vores anbefaling klar.

Prisforskellen er så markant, at det skriger på en forklaring: Hvorfor er mærkevare-terrasseolien fire gange dyrere end den billigste “no-name”-olie til præcis samme formål?

Yder den dyre træolie langt bedre beskyttelse mod vandindtrængning? Eller holder den bare i flere år, uden at du behøver at bekymre dig om at oliere terrassen?

For at finde svaret har vi købt tre træolier. Den billigste koster 60 kr. pr. liter, den dyreste fire gange så meget: 240 kr. pr. liter. Midtimellem har vi olien til 120 kr. pr. liter. Og så går vi i værkstedet.

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

Sådan holder vi styr på olierne

Farvekoordinering

Vi har anonymiseret olierne ved at hælde dem over i ens bøtter og markeret dem med en farve.

Penslerne markerer vi med samme farve, så vi hele tiden har styr på de tre olier.

Det er i testen her ikke vigtigt, hvilket fabrikat vi bruger. Vi fokuserer udelukkende på oliens pris.

Dyr

Anerkendt mærke.

Købt i en malerforretning til 240 kr. pr. liter.

Mellem

Populært mærke.

Købt i en tømmerhandel til 120 kr. pr. liter.

Billig

Ukendt mærke.

Købt i et lavprisbyggemarked til 60 kr. pr. liter.

Samme brædder til alle olier

Vi har købt et par terrassebrædder af lærketræ, den træsort, som olierne passer til. Af brædderne skærer vi seks ensartede og lige store stykker, så vi har to stykker til hver olie. Vi sikrer os, at fugtindholdet er ens og under det anbefalede, når der skal oliebehandles. Til sidst mærker vi stykkerne med stifter, så vi kan identificere dem.

Stykkerne mærkes op med henholdsvis 1 (dyr), 2 (mellem) og 3 (billig) små stifter, så vi kan holde styr på og parre olie og terrassebræt.

Styr på fugtindhold

Vi sikrer os, at fugtindholdet er ens i alle bræddestykkerne. Fugtniveauet er under det, producenterne anbefaler, når vi oliebehandler.

Et for højt fugtindhold ville betyde, at vandet inde i træet ville forsøge at trænge ud igennem olien. Den situation skal altid undgås, også i testen her.

REDAKTIONEN ANBEFALER: Derfor skal du eje en fugtmåler

En simpel fugtmåler fortæller os, at der ikke er mere end den tilladte fugt i alle de træstykker, vi bruger til testen.

Sådan har vi testet

Alle tre olier har været igennem 4 tests, hvor vi har udsat olierne for forskellige forhold.

I artiklen kan du læse, hvordan de tre træolier klarede de 4 tests.

Vi har testet træolierne ud fra følgende:

  1. Konsistens og indhold
  2. Regn
  3. Indtrængningsevne
  4. Varme, kulde og slitage

TEST 1: Konsistens og indhold

Vi starter med at sammenligne oliernes egenskaber, når vi skal arbejde med dem. En for tynd olie drypper meget, mens en for tyk olie er svær at smøre ud. Vi kigger også på tørretider.

Der er forskel på de tre oliers farve. Det er dog mest en kosmetisk detalje, der ikke har indflydelse på beskyttelsen.

KONSISTENS
Der er ingen mærkbar forskel på viskositeten, altså hvor tyk olien er. Alle tre olier hænger lige længe i penslen og løber lige let og er i det hele taget meget ens at arbejde med.

FARVE
Der er en smule forskel på farven, og når olien tørrer, er der også farveforskel på brædderne. Det har dog ikke umiddelbart nogen praktisk betydning.

INDHOLD
Alle tre olier indeholder biocider, der bekæmper svampe mv. Derudover er det svært at læse sig til, hvordan olien er sammensat.

TØRRETID
Tørretiden varierer lidt på de olier, vi tester. I skemaet kan du se de opgivne tider for, hvornår olien er støvtør, hvornår den kan genbehandles, og hvornår den er gennemtør. Tørretiderne svarede fint overens med det, vi oplevede. I praksis har det ingen betydning, hvor længe olien er om at være gennemhærdet. Når den er støvtør, kan den berøres, og du kan roligt gå på terrassen, når den er genbehandlingstør.

Konklusion på test 1: Konsistens og indhold

Der er stor forskel på, hvornår olierne er gennemtørre (hærdede), men i praksis har det ingen betydning. Alle olierne indeholder beskyttelse mod svamp, og vi kan ikke mærke forskel på oliernes konsistens under arbejdet.

TEST 2: Regn

En terrasse bliver udsat for masser af regn. Vi tester her, hvor godt olien umiddelbart klarer at holde vandet ude, så det lægger sig på overfladen.

Vi behandler alle teststykker med olie. Teststykkerne med nr. 1 behandles med den dyre, nr. 2 med den mellemste, og nr. 3 med den billige olie. Teststykkerne dækkes omhyggeligt hele vejen rundt.

Olien får lov at trænge ind, og efter ca. 20 minutter tørrer vi den overskydende olie af, som producenterne anbefaler det.

Efter et døgn tager vi teststykkerne og sprayer vand på overfladen. Vi lader dem stå til dagen efter. Vandet perler stadig fint af på overfladen af alle tre stykker. Det ser altså ud til, at den umiddelbare vandtæthed er lige god for alle tre olier.

Konklusion på test 2: Regn

Alle tre olier beskytter umiddelbart træet imod vandets (regnens) indtrængen.

TEST 3: Indtrængningsevne

Hvor godt trænger olien ind i træet? Det er svært at se, når vi olierer overfladen, så her overdriver vi og placerer endetræet i et oliebad.

Vi skærer først stykkerne over for at undersøge, hvor langt olien er trængt ind i træet. Det kan vi dog ikke umiddelbart se.

Så sætter vi enderne ned i et oliebad og lader dem suge i et døgn. Den dyre olie trænger længst ind i træet. Men det er et usikkert resultat.

Konklusion på test 3: Indtrængningsevne

Meget kan afhænge af stykkernes densitet (årringenes tæthed), men det ser ud til, at den dyre olie trænger bedst ind i endetræet.

TEST 4: Varme, kulde og slitage

Måske er den dyre olie mere holdbar i længden? Vi har ikke tid til at vente et år, så vi simulerer tidens tand og slitage ved at skrabe, varme, fryse og vande brædderne. Forinden vejer vi træet, så vi kan måle, hvor meget vand det suger til sig, når årstiderne har hærget.

Teststykkerne får et ophold under “Solen”, en 60° varm infrarød varme lampe i 3 x 16 timer.

Stykkerne afkøles 8 timer i fryseren (-18°) mellem hver tur under lampen.

Mellem varme og kulde får de et enkelt skrab med en skarp ziehklinge på oversiden for at simulere slitage.

Til slut lægger vi stykkerne i vand og holder dem neddykket i et døgn.

Efter alle prøverne vejer vi træstykkerne igen for at se, hvor meget vand de har suget til sig.

Konklusion på test 4: Varme, kulde og slitage

Der er ingen reel forskel på, hvor meget vand træstykkerne suger efter vores “tortur”.

De to gram er inden for den relative måleusikkerhed.

Samlet konklusion

Der er ingen forskel!

Vi kan ikke påvise nogen forskel på den dyre, den mellemste og den billige olie. Skal vi gå helt tæt på, ser det faktisk ud til, at den billige olie er en smule bedre til at holde vandet ude. Men forskellen er så lille, at det må gå ind under usikkerheden og tilfældigheden af testen.

Når producenterne så ovenikøbet modsiger deres egne salgsargumenter, fordi de anbefaler genbehandling hvert år - også med olier, der lover længere holdbarhed - tør vi godt anbefale, at du køber den billige olie, men ofrer tid på at oliere terrassen hvert år.

Tiden til behandlingen er den samme, men prisen kan du skære ned til en fjerdedel fra den dyreste til den billigste.