Alt om krydsfiner

Krydsfinerens styrke ligger i de krydslagte finerplader, som er limet sammen under pres. Jo flere lag, desto tykkere og stærkere plade får du.

Krydsfiner er lavet af ganske tynde lag træ, der typisk er skrællet af en træstamme (som en køkkenrulle) og så limet sammen med andre lag til en sandwich. Lagene ligger skiftevis den ene og den anden vej, og det gør krydsfinerpladen formstabil og stærk (også fordi fibrene er lange i modsætning til fx spånpladers savsmuld). Krydsfiner findes i mange tykkelser, i spring på ca. 3 mm. De almindeligste er nok 9, 12, 15 og 18 mm, men de findes helt ned til 3 mm og op til 40 mm på bestilling. Der findes også modelkrydsfiner helt ned til 0,4 mm.

Let at samle – lidt svært at save

Det er dog ikke alt, krydsfiner er bedst til.

Krydsfiner er godt at lime. Limning af endetræ holder normalt dårligt, men krydsfiners endetræ består jo af både endetræ og årer og limer derfor godt (især fingersamlinger). Skruer holder også bedre i krydsfiner end i MDF- og spånplader. Men når der skal saves, er MDF faktisk bedre, da krydsfiner nemt flosser. Superskarpe, fintandede savklinger, og malertape, hvor der skal saves, kan dog afhjælpe flosseriet en del.

Forskellige opskæringer

Skæring af lagene har betydning for udseendet.

•Skrællet. Lagene skrælles af en roterende stamme. Kan give lidt unaturlige åretegninger, fordi lagene er taget rundt om træet og ikke skåret igennem som en planke. Dårligere kvaliteter kan være slemme til at revne.
•Knivskåret. Lagene skrælles af som skiver af en ost. Lagene ligner mere rigtigt træ og bruges på de yderste lag til fx skabe og bordplader.

Pris og kvalitet følges ad

Jo bedre træ lagene består af, desto dyrere plader.

De inderste lag er generelt lavet af ringere kvalitet træ (og nogle gange en helt anden træsort). På de billigste plader er lagene af blødt træ (fx fyrretræ), og lagene er tykkere, da det bløde træ er svært at skrælle tyndt. De bedre plader er lavet af hårdere træ – typisk birketræ – og her kan lagene være tyndere, hvilket gør pladen endnu mere formstabil (flere lag).

Pris og kvalitet følges ad: Jo færre fejl, især i overfladen, desto dyrere plade. Jo hårdere træ, desto tyndere lag – og højere pris. Ædeltræsfiner eller laminat på en eller begge overflader forhøjer også prisen.

Krydsfinerplader sorteres ikke kun efter styrke og tykkelse, men også efter udseende.

Du vil ofte støde på benævnelser som B, S og BB – det er ældre finske betegnelser for kvalitet, som har været brugt i mange år. Andre lande har brugt andre sorteringsbenævnelser, og det har besværliggjort arbejdet med at finde den rigtige finer til det, man skal i gang med. Nu er man efterhånden ved at være gået over til de internationale EN-betegnelser, som går fra E (helt perfekt overflade) til I-II-III-IV, hvor I er næsten perfekt og IV er plader med grov overflade med masser af knaster, huller og revner. Den slags bruges bl.a. til emballage.

Maling og lak på pladerne
Hvis pladen skal males, er overfladens kvalitet ikke så vigtig (hvis det skal være let, kan du bestille “paintply” med specielt glat overflade og imprægneret papir, der blot skal males). Hvis du vil lakere, er overfladen derimod vigtig. Overfladematerialet kan være af lyse træsorter som birk (diskret åretegning) eller fyr med mere markeret åretegning, eller det kan være mørke træsorter som teak.

Når du lakerer, kan det være en god idé at bruge en forsegler først, så træet ikke rejser sig så meget. Det er vigtigt at grundog mellemslibe (med finere og finere korn) og især at slibe helt jævnt, da et ujævnt slebet område vil afsløre sig med forskelle i farvetonen, især hvis du bruger hvidpigmenteret lak. Fordel lakken omhyggeligt og ikke for tykt, og pas på med løbere. Endetræet er meget markant med sine mørk-lyse striber. Det er i øvrigt limen, der ses som mørke striber. Og det kræver spartling, hvis det skal males, da lim og de to forskellige træretninger (årer og endetræ) i lagene alle suger maling forskelligt. En grundig spartling og slibning flere gange, så er du klar til at male siderne.