Byggeplader af træ

Krydsfiner-plader består af tynde skiver træ, der limes sammen på kryds og tværs til en stærk bygge- eller møbelplade.

• 50-250 kroner pr. kvadratmeter (afhængigt af type, tykkelse og træsort)

Opdateret januar 2025

Krydsfinerplader bruges både i byggeriet som undertag, undergulv, skillevægge og lignende og til at bygge møbler mv. af.

• Stærkere end spånplader
• Lettere end mdf-plader
• Vandfast krydsfiner tåler fugtige omgivelser
• Fås i mange tykkelser og varianter

• Forholdsvis dyre
• Vandfast krydsfiner er reelt ikke vandtæt, blot fugt-tolerant

Høj

Ikke relevant

• Tykkelse: 4, 6, 9, 12, 15, 18 og 21 mm
• Bredde: 120 og 122 cm
• Længde: 244 og 250 cm

Spånplader består af træflis, høvlspåner og lim, der under stort tryk presses sammen til faste byggeplader.

• Cirka 50 - 200 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af type og tykkelse)

Opdateret januar 2025

Spånplader bruges både til at bygge møbler (reoler, skabe o.l.) og til konstruktion af fx sokler og undergulve.

• Billige i forhold til alternativer
• Fås i mange tykkelser og flere varianter

• Ikke fugtbestandige (undtaget særlige varianter)
• Almindelige plader er svagere end både MDF, OSB og krydsfiner

Middel til høj

Ikke relevant

• Tykkelse: 10, 12, 15, 16, 19 og 22 mm
• Bredde: 120 og 122 cm
• Længde: 120 og 250 cm

OSB-plader (Oriented Strand Board) er lavet af spåner (restprodukt fra savværker), der tilføres lim og voks og udsættes for stort pres.

• 80-180 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

OSB-plader bruges både som undertag, undergulv, inderste lag i skillevæg og til at bygge møbler, fx reoler, slagbænke.

• Billigere end krydsfinér
• Stærkere end spånplader
• OSB3 kan bruges udendørs og i fugtige miljøer

• Ikke så pæn og ensartet overflade som krydsfinér
• Kan som undertag ikke optage og afgive fugt i samme grad som brædder

Høj

Ikke relevant

• Tykkelse: 11, 12, 15 og 18 mm
• Bredde: 61, 122 og 125 cm
• Længde: 244 og 250 cm

MDF-plader (Medium Density Fiberboard) er lavet af træfibre og lim, der samles under hårdt pres til en stærk og formstabil plade.

• Cirka 200 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

MDF-pladen bruges indendørs til en lang række møbelbyggeri, hvor overfladen typisk skal fuldmales, fx reoler og skriveborde.

• Stærkere end spånplader
• Nemme at save og fræse i
• Fås i mange tykkelser og flere varianter

• Tåler ikke fugt
• Savstøvet er usundt at indånde (indeholder lim)

Høj

Ikke relevant

• Tykkelse: 3, 6, 9, 10, 12, 16, 18, 19, 22 og 25 mm
• Bredde: 60, 120 og 122 cm
• Længde: 80, 120 og 244 cm

Træfiberplade (også ofte kaldet masonitplade) består af valsede træfibre og lim. Pladerne fås både i hårde og bløde udgaver.

• Cirka 50-90 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Træfiberplade bruges til en masse forskellige opgaver - fra bagbeklædning til skabe til underlag for gulve og undertage.

• Billig
• Fleksibel
• Fås i flere varianter

• Ikke så stærk som krydsfiner
• Bløde plader er uegnede som væg- og loftsbeklædning

Lav til middel

Ikke relevant

• Tykkelse: 2.5, 3, 12 og 22 mm
• Bredde: 61, 80 og 122 cm
• Længde: 120 og 244 cm

Bordplader af træ består af korte eller lange stave, der er limet sammen. Det giver en plade, det ikke revner.

• Fyr (300 x 62 x 2,7 cm) : 1.000-1.500 kroner
• Eg og Bambus (300 x 62 x 2,7 cm): ca. 7.500 kroner
• Wengé (300 x 62 x 2,7 cm): ca. 10.000 kroner

Opdateret januar 2025

Stavlimede plader af træ kan bruges til bordplader overalt. De er meget populære i køkkenet og på badeværelset.

• Nemt at arbejde med
• Ridser og mindre mærker kan slibes væk

• Får let mærker
• Kan skifte farve med tiden
• Tåler ikke længere tids påvirkning af vand

Blød til meget hård (afhængig af træsort)

Kræver jævnlig vedligeholdelse

• Tykkelse: 2-5 cm
• Dybde: 60-160 cm
• Længde: 250-600 cm