Træ-bordplade

En bordplade af træ skal skrues fast til køkkenskabene nedefra, op igennem forreste og bagerste ramme.

Hullerne bagtil skal passe til skruernes tykkelse, men fortil skal hullerne være ovale, så pladen kan arbejde. Ellers risikerer du, at den begynder at bue, fordi træet udvider sig og trækker sig sammen, når luftfugtigheden svinger.

Har du ikke købt den nye køkkenbordplade på mål, skal den tilpasses. Det bedste er at gøre det med en rundsav eller en dyksav med en føringsskinne, så bliver snittet snorlige.

På billederne i denne billedserie vises principperne for arbejdet i bordplader af forskellige træsorter. Vær opmærksom på, at det med meget hårde træsorter er nødvendigt med en særlig savklinge.

Når du skal skære ud til en vask eller en kogetop, vil der ofte følge en opmærknings-skabelon med. Gør der ikke det, kan du i stedet markere yderkanten af vasken/kogetoppen med malertape og herefter strege op et stykke inde. Det er denne streg, hullet skal skæres ud efter.

Metoden sikrer, at vasken/kogetoppen kan lægges ned og være godt understøttet hele vejen rundt.

Afmærkningen kan med fordel ridses op med en hobbykniv, så træet flosser mindst muligt, når hullet saves.

Hullet til vask eller kogetop saves ud med en stiksav. For at få plads til klingen skal du starte med at bore et mindst 8 mm stort hul i et af hjørnerne.

Det er en god ide at understøtte "hullet", mens du saver, så du ikke risikerer, at det brækker af undervejs og måske ødelægger pladen.

Hvis pladen købes ubehandlet, skal den slibes og derpå olieres to gange på begge sider, før montering. Kanter og udskæringer skal mættes med olie.

Hvis du monterer pladen først og kun olierer på oversiden, er der risiko for, at pladen slår sig. Den ubehandlede underside optager nemlig lettere fugt end oversiden og kan udvide sig mere.

Skal køkkenbordet samles af flere plader, er det vigtigt, at de flugter. Derfor samler man dem med lim og fladdyvler (fisk). De holder de to pladedele fast i samme højde.

På undersiden spændes de to plader sammen med særlige samlebeslag i huller, der fræses ud i pladen.

Ask: En lys, nordisk træsort, der er robust og slidstærk. Den kan tåle fugt til en vis grænse, så den kan også bruges i vådrum. Skal behandles jævnligt med olie eller voks og bliver gult med tiden uden hvidpigmentering.

Bambus: Er egentlig ikke en træsort, men består af sammenpressede bambusfibre, der er limet sammen på kryds og tværs som krydsfiner. Det giver en meget hård og formstabil plade, der er svær at ridse, og som ikke slår sig. Findes i forskellige farvetoner fra hvidgul til mørk brun.

Bøg: En træsort, der er populær og fornuftig i pris. Den er hård og slidstærk, men er ikke glad for fugt, så vær omhyggelig med at tørre op omkring vasken. Bliver mørk gullig med tiden uden hvidpigmentering.

Eg: Populær træsort, der både er slidstærk og rimelig i pris. Tåler en del fugt og kan fås i farver fra lys grålig til mørk næsten sort.

Fyr: En meget billig variant, men kvaliteten er også derefter. Fyrretræ er ikke særlig stærkt, og det får let ridser og mærker.

Teak: Teaktræ hører til i gruppen af mellemhårde ædeltræs-sorter. Det er rød-gyldent og bliver gråt med tiden, men den naturlige farve genoprettes hurtigt med teakolie. Teak er meget olieholdigt og tåler sagtens vand.

Amerikansk valnød: Denne sort hører til i gruppen af de hårde ædeltræs-sorter. Den har et flot farvespil i mørk chokoladebrun med lyse striber. Knaster kan forekomme. Meget olieholdigt og tåler fugt.

Wengé: Meget hård og stærk træsort, der dog er meget dyr. Den skal plejes som andre træsorter, men dens mørke udseende gør, at misfarvninger fra fx rødvin eller rødbeder kan være svære at få øje på.