MDF-plader

MDF-pladen kan du bruge til alt fra et skræddersyet klædeskab til hjemmelavede fodlister eller et skrivebord. Der er flere typer MDF-plade at vælge imellem, så find den rette til dit projekt.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: MDF

MDF-plader (Medium Density Fiberboard) er lavet af træfibre og lim, der samles under hårdt pres til en stærk og formstabil plade.

MDF-plader har for længst afløst spånplader som de foretrukne byggeplader. MDF-plader er faste, forholdsvis tunge plader, der fås i et væld af tykkelser, og som kan bruges til at bygge reoler, skriveborde, fodpaneler, bogkasser, senge og meget mere.

Pladerne er som udgangspunkt ikke fugtbestandige, så de er til indendørs brug i tørre omgivelser.

MDF-plader fås også i specialudgaver, fx fugtbestandige.

Priseksempel

  • Cirka 200 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Pladerne fås i flere tykkelser og størrelser, og begge dele afspejler sig naturligvis i prisen.

Hvor bruges: MDF

MDF-pladen bruges indendørs til en lang række møbelbyggeri, hvor overfladen typisk skal fuldmales, fx reoler og skriveborde.

Hvis du skal bygge din egen bogreol, en seng, et skab eller andet, der kræver træplader, så er mdf-plader et rigtigt valg. De forholdsvis hårde plader er nemme at save i og tilpasse til forskellige behov, og de fås i mange tykkelser.

Fordele

  • Stærkere end spånplader
  • Nemme at save og fræse i
  • Fås i mange tykkelser og flere varianter

Ulemper

  • Tåler ikke fugt
  • Savstøvet er usundt at indånde (indeholder lim)

Styrke

Høj

MDF-plader er ganske stærke og stive plader, der kan holde til meget.

Men de er ikke egnet til fugtige omgivelser (med mindre du køber en særlig variant).

Holdbarhed

Ikke relevant

MDF-plader er til indendørs brug, hvor de ikke umiddelbart udsættes for større slid.

Vedligeholdelse

MDF-plader bør males eller lakeres.

Pladernes brunlige standardfarve gør, at det automatisk bliver et valg, man træffer. Det handler dog ikke kun om udseende, men også om regøringsvenlighed, for fedtpletter ses tydeligt på ubehandlede mdf-plader.

MDF-plader fås også gennemfarvede. Du bør dog lakere pladerne, hvis de fx skal kunne bruges som skrivebord eller lignende aht. rengøringsvenlighed.

Dimensioner

  • Tykkelse: 3, 6, 9, 10, 12, 16, 18, 19, 22 og 25 mm
  • Bredde: 60, 120 og 122 cm
  • Længde: 80, 120 og 244 cm

MDF-plader kan i enkelte tilfælde fås i andre dimensioner.

Se alternativer til MDF-plade

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Princip

MDF-pladerne kan samles kant mod kant, enten blot med skruer eller med lameller (fisk) fræset ind i pladeender og pladesider.

Hvis samlingerne udsættes for belastning (fx en front på en tung skuffe) skal du overveje at samle delene med lameller, eller alternativt sætte vinkelbeslag indvendigt i skuffen. Skruer, der sættes ind i enden på MDF-plade, har nemlig begrænset styrke.

Montering

MDF-plader er ret simple at håndtere og tilpasse. Men skal du fx bygge et skab, der skal passe på et givent mål, så kan du også få byggemarkedet til at skære pladerne til på præcise mål. Så er det bare at samle dem med lim og skruer.

MDF-pladerne samles nemt med spunskruer for hver cirka 15-20 cm. Vil du sikre ekstra soliditet, kommer du lim i samlingerne, inden du skruer. Du kan forstærke samlingerne ved at fræse lameller ind i pladekanter og -sider.

Mdf-plader fås helt ned i 3 mm tykkelse, så de kan også bruges som bagbeklædning, der sømmes fast med tynde stifter.

Du kan skjule skruehuller i MDF-plader med spartelmasse - enten en standard-træfiller eller en særlig mdf-filler i den rigtige farve.

Fræsning er oplagt i MDF-plade. Profilerne bliver flotte og meget rene i de hårde plader. Skal du fx lave dine egne fodlister, høje paneler eller låger, er det oplagt.

Varianter

Fugtfast MDF: Kan fx bruges til møbler på badeværelset eller til en køkkenbordplade. Den kan IKKE ikke bruges udendørs.

Gennemfarvet MDF: Kan være en flot løsning, hvis du fx skal lave et skrivebord. Her slipper du for at male i flere lag med heldækkende maling, men kan i stedet nøjes med en klar lak.

Letvægt-MDF: Kan reducere vægten af fx væghængte overskabe. Pladetypen er svær at finde og skal typisk bestilles via et byggemarked.

Fræsbare MDF-plader: Er hårdere end standardpladerne, så du kan fræse dybe spor/profiler med ikke-flosset bund. Pladetypen er dog svær at finde og skal typisk bestilles via et byggemarked.

Brandhæmmende MDF: Er en særlig plade, fx til brug nær brændeovne eller lignende. Kan findes på nettet (men er ikke meget udbredt).

Bøjelig MDF: Er smart til buede vægge og lignende kreative projekter. Der er skåret spor på bagsiden, så pladerne kan bøjes en del (men ikke skarpt).

Melaminbelagt MDF: Er oplagt til skabe og lignende, hvor du ønsker en helt glat, vandafvisende overflade, der er nemt at rengøre. Fås primært i hvid.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med MDF-plader.

FAQ