Duel: indvendig eller udvendig isolering?

At isolere indersiden af en kold ydervæg er ofte den hurtigste og nemmeste måde, du kan spare energi på – og du giver ikke afkald på andet end lidt af pladsen inde i huset.

Efterisolerer du dit hus på ydersiden, er det en kæmpe opgave, der ændrer hele huset. Men udvendig isolering er langt mere effektivt end at isolere indvendigt, det beskytter de gamle vægge, og du ændrer intet inden døre.

Når du sætter mineraluld på indersiden af en ydervæg, gavner det både dig selv og miljøet. Over halvdelen af den energi, vi bruger her i landet, går til at varme vores boliger op, og indvendig isolering er i særklasse, når du vil spare energi: Arbejdet er hurtigt og let at overskue, investeringen tjener sig ind på rekordtid, og i modsætning til de fleste energiråd skal du ikke give afkald på en eneste af livets glæder.

Så er dit hus ikke isoleret helt i top, er det om at isolere ved hver en lejlighed. Når du vil lægge nyt tag eller gulv, når du vil rette en skæv væg op, ja så at sige bare du er på vej til at male en kold ydervæg.

Der er groft sagt kun to rigtig gode grunde til at springe en ellers tiltrængt isolering over: at du planlægger en større samlet løsning, eller at dine vægge ikke kan tåle indgrebet.

Væggene stilles ud i kulden

Når du sætter isoleringen på indersiden af en væg, betyder det nemlig populært sagt, at du stiller væggen ud i kulden.

Og det kan være varmen indefra, der har holdt væggen tør og sund. Løse fuger, afskallet maling og andre fejl gør en væg sårbar, og indvendig isolering kan føre til råddent træ og frostsprængt murværk.

Den indvendige isolering kan udføres på flere måder. Den mest udbredte er en fritstående forsatsvæg med lægter af stål eller træ, plader af gips og isolering af mineraluld. Den giver dig frit spil: Den gamle væg kan være bulet og skæv, uden at det gør noget, og du bestemmer selv, hvor tyk isolering du vil have i væggen.

Men hver centimeter isolering koster en centimeter af pladsen inde i huset.

Og selv om en indvendig isolering kan udføres i et enkelt rum og derfor er til at overse, møder den mange forhindringer.

Ligger der en dampspærre - eller et tykt og tæt lag tapet og maling - skal du måske fjerne eller gennembryde den. Du skal udvide vinduesplader og lysninger om døre og vinduer, flytte stikkontakter og afbrydere ud i den nye væg. Flytte stuk, skyggelister, fodpaneler - måske endda køkkenelementer og radiatorerne.

Konklusion:

Vil du efterisolere et enkelt rum, eller skal du alligevel renovere væggen inde, er det oplagt at isolere indvendigt. Især hvis du vil bevare facaden eller kun ejer en del af den.

At efterisolere huset på ydersiden er et langt større projekt end at isolere et eller flere rum indefra, men det har også mange fordele.

Hele huset bliver pakket ind - også den del af facaden, der ligger over loftet, under gulvet og foran skillevægge, hvor det er umuligt at komme til at isolere indefra. Den eksisterende ydervæg bliver beskyttet mod frost og vejrlig, fordi den ender på den varme side af isoleringen. Du skal ikke tage hensyn til eksisterende dampspærre, og der er normalt langt færre forhindringer på facaden end inde i huset. Med nogle få, men vigtige, undtagelser: Vinduer, døre og tagudhæng er du altid nødt til at tage hensyn til.

Praktiske og juridiske spørgsmål

Og det kan ikke altid lade sig gøre at give huset en ny facade. Helt praktisk skal taget have et så stort udhæng, at det kan dække den ekstra ydermur.

Juridisk kan der også være problemer. Den nye facade bringer huset tættere på skel, øger husets størrelse og ændrer dets udseende. Derfor skal kommunen se på projektet, og BBR-registret skal have besked - men reglerne på området og beskatningen af det øgede areal tager i vidt omfang hensyn til det gode formål.

Den udvendige isolering ændrer husets udtryk markant. Det kan være en fordel, hvis huset er slidt eller grimt, og en hindring, hvis facaden bør bevares. Under alle omstændigheder betyder den, at gamle vinduer “rykkes ind” i facaden. Langt de fleste vælger derfor at få nye vinduer, når de efterisolerer udvendigt.

To typer beklædning

Udvendig efterisolering kan pudses og beklædes med lister eller plader. Den pudsede overflade udføres på faste batts, der limes på den gamle overflade, mens lister og plader sættes på en forskalling, som rummer isoleringen.

Uanset type møder du svære detaljer, ikke mindst ved vinduer og døre, som for mange vil kræve faglig hjælp eller råd.

LÆS OGSÅ: 5 løsninger til udvendig isolering

Konklusion

Har du mod på projektet, og det kan lade sig gøre, er en udvendig efterisolering - især i det meget lange perspektiv - den mest effektive og bedste løsning.