Stor besparelse med facadeisolering

Den ujævne stænkpuds slibes jævn med en diamantslibekop på en vinkelsliber, og med en finere slibekop kører vi hurtigere hen over den malede gasbeton.

VIGTIGT! Det støver helt vildt, og støvmaske og sikkerhedsbriller er helt uundværlige.

Nye vindueshuller og tilsvarende ændringer skæres til. Først skæres så dybt som muligt med en diamant skæreskive. Den er lettest at styre i en rundsav, men du kan også bruge en stor vinkelsliber. Resten må du klare med bajonetsaven.

I overkanten og siderne af vinduer og døre skæres endnu et spor 3,5 cm fra hullet, så vi kan fore karmene med 30 mm isolering. Det er ikke nødvendigt, hvis du flytter vinduerne udad, så deres forkant sidder ude ved den udvendige isolering.

Når sporet er skåret fra forsiden, hugges stenen af med en mejsel, så du skaber en fals.

I bunden af vindueshullerne skærer vi dybere false. De skal gøre plads til helt nye sålbænke, som vi bygger af de faste isoleringsplader og puds. Det hindrer kuldebroer - og fortæller noget om, hvor solid den nye væg faktisk er.

Først gør vi sokkelprof let (A) fast på væggen med de sømdyvler, der følger med dem. De røde plastskiver kan udligne ujævnheder i muren - eller forstærke monteringen. Især ved mursten kan de lange huller hjælpe til at holde profilet vandret.

Isoleringspladerne (B) skæres til og påføres klæber (C) på bagsiden. Er muren ujævn, lader du klæberen sidde i seks tykke klatter. Er muren jævn, får du en lettere og bedre montering ved at trække den ud med en grov tandspartel.

Isoleringen trykkes fast på væggen. Vi begynder i bunden ude ved et hjørne, hvor vi sætter kanter skåret fra fabrikken yderst. Næste række sættes i forbandt, så de lodrette samlinger ikke ligger over hinanden. Hjørnet bygges på skift fra begge sider.

Sømdyvlerne (D) sættes afhængigt af, hvad væggen består af, og hvor udsat huset ligger. Først sættes nogle få inde på hver plade, bare til at holde den. Senere, i et lidt større område, sættes i samlingerne de dyvler, der holder flere plader.

Sømdyvlen bankes ind i hullet. Kraven sænkes nogle millimeter ind i isoleringen, så den ikke generer, når pudsen trækkes på. Tager dyvlen ikke godt ved i underlaget, trækker du den ud og forsøger igen lidt til en af siderne.

I siderne og overkanten af vindues-og dørhuller sætter vi 30 mm isolering. De tynde isoleringsplader skærer vi til med en gammel kniv, så de passer så præcist som muligt, inden de smøres med rigeligt med klæber og trykkes fast i falsen.

Under vinduet skærer vi isoleringen skråt af, så den nye sålbænk kan ligge på snittet. Den trekantede strimmel klæber vi her fast i falsen - se tegningen ovenfor, hvor vi lader vinduerne blive siddende inde i den gamle væg.

Sålbænken bygger vi også af isoleringspladerne. Pladen skal rage cirka 3 cm ud ved underkant. Forkanten skæres i ret vinkel, mens bagkanten skæres i smig. Pladen klæbes fast og sikres om muligt med nogle sømdyvler.

Den træklædte gavltrekant isolerer vi også. Ikke af hensyn til varmen, for loftsrummet er uopvarmet, men for at skabe en fælles pudset overflade. Vi nøjes derfor med 30 mm isoleringsplader. For at ramme det rette niveau stifter vi nu afstandslister på.

Trekanten dækkes med 15 mm tagkrydsfinerplader (L) med fer og not, som dels vil bringe isoleringen ud i det rette niveau, dels giver et mere stabilt underlag. Pladerne skrues fast med skruer, der skal nå helt ind i træunderlaget.

Uden på krydsfinerpladerne sætter vi 30 mm isoleringsplader. De gøres fast med træskruer gennem plastkraver i stil med dem på sømdyvlerne - og uden klæber. Herfra behandles væggen helt som de øvrige områder.

Den bløde grundpuds trækkes på isoleringen med et stålbræt. Du skifter strategi for hver væg, men begynd altid med at hægte sokkelnettet på skinnen, for sandet i mørtlen gør det umuligt senere, og træk grundpuds over nettet, så det er på plads.

Hjørneprofilerne (G) trykkes fast i grundpuds. Det er hurtigst at skære alle profilerne med deres påklistrede net til, før du rører din mørtel op, men de første tilpasser vi, efterhånden som vi får brug for dem, så vi kan se, hvordan det fungerer.

Profilet med dets net dækkes med grundpuds på begge sider af hjørnet. Det vil drille, og især de første gange lander meget af mørtlen på jorden. Derfor har vi lagt en ren plade på jorden; så samler vi bare det tabte op og rører det ned i spanden.

Sålbænken skal også pakkes ind i mørtel og armering. Den skal sikres med en hjørneskinne. Vi tilpasser skinner til den og vindueshullets tre andre kanter. Når de alle er klar, lægger du dem til side, så de er klar til at blive trykket ned i pudsen.

Grundpudsemørtlen trækkes ud over sålbænken, nettet lægges tilbage og trykkes ned i mørtlen med stålbrættet og murskeen. Net og skinne dækkes af mere mørtel, der arbejdes sammen med det nederste lag.

Sidder sålbænken udsat, bør den sikres med en vandtæt mørtel fra Skalflex.

Falsen i siderne og foroven pakkes på samme vis med grundpuds og hjørneskinner. Du kan roligt regne med, at falsen foroven driller i starten. Det gælder bl.a. om at have godt med mørtel på ske eller bræt, så du får den presset helt ind på fladen.

Nu er det tid at dække de større flader. Grundpudsen trækkes op over fladen med stålbrættet, så laget er 5-7 mm tykt. I starten lander en del på vores plade forneden, men inden længe finder man en god rytme, og så går fasen her rigtig hurtigt.

Stålbrættet lægges aldrig helt ind til fladen; så suger det pludselig mørtlen af.

Grundpudsen forstærkes på fladerne med armeringsnet (H). Med en kniv skæres baner fra top til bund af den 1 meter brede rulle. Nettet trykkes ind i pudsen med stålbrættet, og så efterfylder vi med puds og glatter med stålbrættet.

Grundpudsen glittes ikke som traditionel mørtel, men den får tid til at sætte sig lidt, før vi glatter den.

Den indfarvede slutpuds trækkes på den hårde grundpuds med stålbræt. Den må godt være lind, så den kun lige netop bliver på brættet, men ikke så tynd, at bindemidlerne trækkes ud af sandet. Det må godt gå hurtigt, hele væggen bør klares samlet.

OBS! Væggen kostes med vand, inden slutpudsen trækkes på.

Ved sålbænke, false og snævre hjørner er det ofte lettere at bruge en murske. Du kan roligt være forberedt på, at vinduer og døre koster lang tid og indimellem også lidt ærgrelser, når det ikke vil som du. Men så prøver du bare igen.

Sluttelig trækkes overfladen jævn og ensartet med en svamp. Pudsen skal forinden nå at sætte sig lidt, et kvarter til en time, afhængigt af temperatur, fugt osv. Den grove murersvamp vrides hårdt op, men kan også tilføre vand, hvis pudsen har behov.