• Min side
  • Mine gemte artikler
    • Spar energi
    Isolering
    Isolering af loft
    9 ting du ...

    9 ting du skal vide, inden du isolerer loftet

    Hvis varmen i dit hus siver ud gennem loftet, er det bare med at komme i gang med at efterisolere det. Der er store besparelser at hente – især hvis du har et ældre hus med en dyr energikilde. Men inden du går i gang, er der en del, du skal tage stilling til.

    Af
    -
    10. oktober 2024
    Loftsisolering

    Ofte kan det bedre betale sig at efterisolere ældre huse, som typisk er dårligere isoleret end nyere huse.

    Der er mange ting at tage stilling til og få styr på, inden du går i gang med at efterisolere dit loft. Her får du svar på nogle af de mest oplagte spørgsmål, så du er godt klædt på til projektet, der især tjener sig hjem, hvis du har et ældre hus med ringe isolering.

    9 spørgsmål du skal stille inden du isolerer loftet

    Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

    Indholdsoversigt

    1. Hvordan ser den eksisterende isolering ud?

    Inden du går i gang med at efterisolere på loftet, bør du tjekke, hvordan den eksisterende isolering ser ud. Hvis den ligger hulter til bulter og er i dårlig stand, er det smartest, at du fjerner den gamle isolering og starter helt forfra med ny isolering i alle lag.

    Ligger den eksisterende isolering i et fint, ensartet lag – men bare ikke i et tidssvarende tykt lag – kan du sagtens bygge videre med den nye isolering oven på den gamle. Det er dog en forudsætning, at du bruger den samme type isolering, fx batts eller ruller. Det dur ikke at lægge fx isoleringsbatts oven på papiruld.

    Tjek også, hvor tykt det eksisterende lag isolering er, så du kan regne ud, hvor meget isolering du skal bruge.

    2. Hvor mange “forhindringer” er der?

    Når du skal i gang med at efterisolere på loftet, er det også relevant at kigge på, hvor mange “forhindringer” der er på selve loftet. Har du fx gitterspær, der gør det besværligt at bevæge sig rundt på loftet? Og som betyder, at den nye isolering mange steder vil skulle skæres til, hvis du vælger isolering i baner eller batts? Er der skorstene og ventilationsrør, du skal uden om?

    Omfanget af “forhindringer” på dit loft kan du med fordel have med i dine overvejelser om, hvilken type materiale du skal bruge til at efterisolere med. Er der mange “forhindringer”, kan du overveje at bruge papirgranulat. De bittesmå stykker isolering er nemme at få ind de steder, hvor der ikke er meget plads – og du slipper for tilpasning og en masse skærearbejde. Er der derimod få “forhindringer”, kan det være relevant at bruge isolering i baner, der er nemme at rulle ud på en regulær flade.

    3. Hvordan får du isoleringen op på loftet?

    En del af forberedelserne, inden du går i gang, er også at finde ud af, hvordan du rent praktisk får isoleringen op på loftet. Har du fx en meget lille lem op til loftet, er det ikke sikkert, at du kan få de ret store pakker isolering op igennem lemmen.

    Det kan være, at det giver mening at vælge isolering, alt efter hvad du nemmest kan få op på loftet rent praktisk. Fx fylder pakker med isolering i batts lidt mere end isolering i ruller.

    Bruger du isoleringsbatts, er det også muligt at tage dem ud af pakken, før du tager dem op på loftet enkeltvis, hvor de fylder noget mindre. Det vil dog svine og støve en del i din bolig, så det er vigtigt at dække godt af, så du begrænser svineriet, hvis du vælger denne løsning. Men det er klart en fordel, hvis du kan få de hele pakker op på loftet og først pakke isolering ud her.

    4. Hvad med en eventuel gangbro?

    Har du en gangbro på dit loft, vil den sandsynligvis være placeret lige over den eksisterende isolering. Det betyder, at gangbroen skal hæves, så der er plads til et tykkere lag isolering under gangbroen. Det skal du sørge for at få fikset, inden du går i gang med at efterisolere.

    Hvis du ikke allerede har en gangbro, bør du overveje at bygge en. Den vil gøre det let for dig at bevæge dig rundt på loftet uden at træde på og ødelægge isoleringen – ikke bare når du skal efterisolere, men også når du i
    fremtiden skal bevæge dig rundt på loftet, fx for at tjekke taget.

    En gangbro kan nemt bygges af et par brædder, der fastgøres til de vandrette tagspær. Brædderne placeres med min. 5 cm’s luft til isoleringen, så der er ventilation.

    5. Er der dampspærre under den eksisterende isolering?

    I mange huse er der en såkaldt dampspærre under den eksisterende isolering. Det er en tæt membran, der sikrer, at den fugtige luft i boligen ikke trænger ud i bygningens tag og vægge. Det er vigtigt, at den er helt intakt, så tjek det, inden du går i gang. Er den ødelagt, må du lægge en ny.

    LÆS MERE: Guide: Alt du skal vide om dampspærre

    6. Hvor mange millimeter isolering skal du lægge?

    Bygningsreglementets krav til isolering på loftet ved renovering af et tag eller i en tilbygning er et lag på 340-360 mm isolering. Hvis du har plads til det, kan du fint lægge op til ca. 400 mm isolering.

    7. Hvor meget kan du spare?

    Din besparelse afhænger i høj grad af, hvilken type hus du har. Er dit hus ældre og ikke særlig godt isoleret, vil der typisk være store besparelser at hente, hvorimod besparelsen er mindre i et nyere og bedre isoleret hus.

    Energikilden i din bolig er også afgørende for, hvor stor besparelsen er ved efterisolering. Er energikilden fx dyr el eller gas, er besparelsen større, end hvis du har fjernvarme, der typisk er billigere.

    Du kan tjekke, om det er rentabelt at efterisolere, efter denne formel fra bygningsreglementet: (levetid x besparelse i kr.)/investeringen. Tallet skal være større end 1,33. Det svarer til, at efterisoleringen er betalt tilbage efter 3/4 af isoleringens levetid. Det vil sige 30 år, da levetid for isolering er sat til 40 år.

    Priseksempel ved gasopvarmet hus:

    Et loft på 130 m² efterisoleres med 200 mm isolering (der er 100 mm i forvejen).
    Naturgasprisen er 13,80 kr. pr. m3.
    Årlig energibesparelse i kWh: 130 m² x 24 kWh pr. m2 = 3.120 kWh.
    Årlig energibesparelse i m³: 3.120 kWh/11 kWh pr. m³ = 284 m³.
    Årlig økonomisk besparelse: 13,80 kr. x 284 m³ = 3.914 kr. Dvs. 40 år (levetid) x 3.914 kr. (årlig besparelse)/ 61.000 kr. = 2,57.
    Tallet er større end 1,33 og betyder, at efterisolering er rentabel.

    8. Hvordan sikrer du dig tilstrækkelig ventilation?

    Det er vigtigt, at du sørger for ordentlig ventilation på loftet – også efter at du har lagt den nye isolering. Du må ikke dække luftspalten langs tagfoden til med isolering.

    Luftspalten langs tagfoden kan dog lukke for meget luft ind. Det kan du undgå med en vindafleder, der består af imprægnerede papstykker, som hæftes fast på spærene. Den skal slutte min. 10 cm over isoleringen, og der skal være en luftspalte på ca. 2 cm op til undersiden af taget. Nu kan der komme luft ind ved udhænget på taget, og vindaflederen vil lede luften videre op på loftet i en kontrolleret mængde, så der er en god ventilation.

    9. Hvilket materiale skal du vælge?

    De mest almindelige isoleringstyper til efterisolering på loftet er batts, ruller og granulat. Alle tre typer laves i forskellige materialer, men stenuld, glasuld og papiruld er de mest udbredte.

    Batts

    Batts er plader af isolering, oftest af stenuld, der fremstilles af stenarten diabas. Den smeltes og slynges ud af nogle dyser til fibre på 0,005 mm, så hovedbestanddelen af den færdige isoleringsplade er luft. Og det er netop den stillestående luft, der giver den høje isoleringsevne. Fordelen ved batts er, at de er nemme at skære til og tilpasse, fx rundt om rør og kan tages op enkeltvis gennem loftslemmen, hvis pladsen er trang. Ulempen er, at du får mange samlinger, der skal ligge forskudt, hvis der er flere lag. Du skal også være opmærksom på, at mineraluld klør, medmindre du vælger typer, der ikke gør, som fx Knauf Ecoblanket.

    Ruller

    Ruller er typisk lavet af sten- eller glasuld (også kaldet mineraluld). Glasuld fremstilles primært af genbrugsglas og består af ultratynde glasfibre, der varmes op og belægges med bindemiddel, støvbinder og vandafviser. Når det samles i store ruller, er det nemt at rulle ud, hvis du har et regulært loft uden for mange “forhindringer” som fx spær og rør, og der er få samlinger.

    Granulat

    Granulat er bittesmå stykker af isolering, oftest papiruld, der er lavet af genbrugspapir. Det er tilsat brandhæmmere, så det ikke kan brænde, når det bliver varmt. Fordelen ved papiruld er, at det lægges løst ud på loftet og nemt kommer rundt om spær og rør. Ulempen er dog, at du skal forhøje loftets kanter langs tagfoden og ved trappen, så granulatet bliver på loftet. Det falder også lidt sammen, ca. 10-15 pct.

    Læs mere om: Isolering af loft

    Tekst: Lene Dinsen. Foto: Shutterstock. Tegning: Christian Raun