Fliseterrasse - med masser af fordele
Der er mange fordele ved at lægge en fliseterrasse, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du vil udføre lige netop din fliseterrasse. Fliseterrasser kan være små, store, runde eller firkantede, du kan bygge dem i mønstre og bygge dem ind i en hyggekrog i din have.
Fliseterrasse - gør det selv
Du kan sagtens selv lægge din nye fliseterrasse, men der er selvfølgelig nogle faldgruber, du skal være opmærksom på, så du ikke risikerer, at fliseterrassen bliver skæv, at stenene skrider, eller at du får vand i kælderen, fordi terrassen ikke har den korrekte hældning væk fra huset.
Et lille TIP: Hold prisen på fliseterrassen nede
Fliseterrassens pris varierer naturligvis afhængigt af størrelse og valg af materialer. Det kan være noget af en udskrivning at købe sten til en stor fliseterrasse, men hvis du blander forholdsvis billige betonfliser med eksempelvis de noget dyrere brosten, får belægningen et elegant udseende, og fliseterrassens pris bliver holdt nede.
Vedligehold din fliseterrasse - sådan gør du!
Hvis du har en fliseterrasse, ved du, at de skal vedligeholdes. Du kan ikke undgå, at der kommer snavs og måske også alger og flisepest på dine fliser på fliseterrassen.
Alger er de grønbrune og glatte belægninger, der særligt stortrives på de skyggefulde områder af din fliseterrasse, fx på nordsiden af huset.
Flisepest er egentlig en art lav og viser sig som hvide eller grå pletter på havefliser. Flisepest optræder både i sol og skygge på fliseterrasser.
Der findes heldigvis flere forskellige metoder, der fjerner det hele – uden at beskadige dine havefliser! I denne artikel får du vejledning til, hvordan du vedligeholder din fliseterrasse og effektivt renser dine fliser, uanset om den er angrebet af alger eller flisepest: Sådan - Effektiv rensning af fliser!
Byg træterrasse på fliser
Er du blevet træt af din fliseterrasse, eller er du bare misundelig på naboens nye træterrasse? Så kan du relativt let bygge en ny, flot træterrasse ovenpå de gamle fliser. I den her artikel viser vi dig 3 forskellige metoder til at bygge en træterrasse ovenpå fliser: Byg en træterrasse på fliser - 3 gode bud