Sten og fliser til terrasse

Når det gælder det øverste lag (med mindre du skal køre på din terrasse), er der nærmest frit spil mht. valg af belægning. Der er dog undtagelser, som ser pæne ud, men er meget upraktiske.

Udseende eller funktion?

Terrassen er en markant og synlig del af haven, og rigtigt anlagt holder den i mange år. Så det gælder om at vælge noget, der passer til huset og de øvrige omgivelser.

Men det kan ikke anbefales at gå efter udseende alene. Gælder det fx den store terrasse, hvor I skal sidde og spise, så er det også vigtigt, at overfladen er forholdsvis jævn, så den er god at gå på, og så havemøblerne ikke vipper eller synker ned i belægningen.

Gælder der derimod en lille solterrasse bagest i haven eller en terrasse rundt om et bålsted, kan du måske nemmere gå på kompromis og vælge det, du synes er allerflottest, fx brosten.

I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.

Sammenlign (10 materialer)

Betonsten

Beskrivelse

Betonsten er et populært valg til terrasser og indkørsler. De tåler tung trafik og den lille størrelse gør dem nemme at håndtere.

Priseksempel

  • Hele sten /21 x 14 x 7 cm): ca.160 kr/m2
  • Halve sten (10,5 x 14 x 7 cm): ca. 130 kr/m2
  • Sten i dobbelt tykkelse (14 x 21 x 14 cm): ca. 375 kr/m2

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Betonsten bruges som belægning til terrasser, havestier og indkørsler og til konstruktion af højbede, støttemure m.m.

Fordele

  • Nemme at lægge
  • Fås i forskellige farver og faconer
  • Tåler tung trafik

Ulemper

  • Underlaget er besværligt at etablere
  • Rødder kan underminere
  • Tåler ikke højtryksrensning
  • Modtagelige for alger

Holdbarhed

Minimum 50 år

Vedligeholdelse

Alger (flisepest) fjernes ved behov.

Rækkeevne

Der går 34 betonsten på 1 m2.

Dimensioner

  • Betonsten: 14 x 21 cm - 5, 6, 6,5, 7 og 8 cm tykke
  • SF-sten: 10,5x19 cm - 6, 8 og 10 cm tykke

Brosten

Beskrivelse

Brosten er granitblokke, der måler ca. 21 x 14 x 14 cm og vejer fra 10-14 kg. De fås nye, men også som gamle med slidt overside.

Priseksempel

  • Nye brosten: 2600- 3600 kr. pr. ton (rækker til 2,6 m2)
  • Gamle brosten: op til 4000 kr. pr. ton (rækker til 2,6 m2)

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Både nye og brugte brosten bruges til havestier, indkørsler og terrasser.

Fordele

  • Holder for evigt
  • Flot, rustik overflade
  • Tåler tung trafik

Ulemper

  • Tunge at håndtere
  • Svære at skære til
  • Skal sorteres under lægningen
  • De ret brede fuger er ikke havestols-venlige

Holdbarhed

Minimum 100 år

Vedligeholdelse

Fejes og spules ved behov. Fuger holdes fri for ukrudt og efterfyldes ved behov.

Rækkeevne

1 ton rækker til ca. 2,6 m2. Det svarer til ca. 85 sten á 12 kilo.

Dimensioner

  • Tykkelse: 13-15 cm
  • Bredde: 13-15 cm
  • Længde: 18-22 cm

Sandsten

Beskrivelse

Sandsten er utroligt holdbare natursten af sammenpressede sandkorn og mineraler. Fås i mange forskellige farver.

Priseksempel

350-1200 kr/m2

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Sandsten kan bruges til både terrasser, udendørs trapper, gangstier og indkørsler.

Fordele

  • Tåler ekstrem varme og hård frost
  • Fås i mange farver og størrelser
  • Stor slidstyrke

Ulemper

  • Tåler ikke tø-salt
  • Høj pris pr. M2
  • Slebne og polerede sandsten bliver glatte i vådt værd

Holdbarhed

Minimum 100 år

Vedligeholdelse

Fejes, vaskes eller højtryksrenses, men kun med rent vand.

Rækkeevne

Der går 2-25 sten pr. m2 – afhængigt af størrelsen.

Dimensioner

  • Tykkelse: 3-7 cm
  • Bredde: 20-60 cm
  • Længde: 20-90 cm

Chaussesten

Beskrivelse

Chaussesten er granitklodser, der måler ca. 10x10x10 cm og vejer ca. 2 kg. Fås både nye og brugte med glat, slidt overflade.

Priseksempel

  • Nye sten:1100-1850 kr. pr. ton (rækkker til 5 m2)
  • Slidte sten: 1800-3600 kr. pr. ton (rækker til 5 m2)
  • Sten i halv tykkelse: 2875-5000 kr. pr. ton (rækker til 10 m2)

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Chaussesten anvendes både til indkørsler, terrasser og havestier. Og som et dekorativt indslag sammen med fx betonfliser.

Fordele

  • Let at lægge (nye sten)
  • Flot, holdbar overflade
  • De brede fuger afleder vand

Ulemper

  • Kun velegnet til indkørslen, hvis de kombineres med betonfliser.
  • Svære at skære til
  • Ikke sneskovls-venlig belægning
  • Fugerne kan gro til

Holdbarhed

Minimum 50 år

Vedligeholdelse

Fejes og spules ved behov. Fuger holdes fri for ukrudt og efterfyldes ved behov.

Rækkeevne

1 ton rækker til ca. 5 m2. Det svarer til ca. 500 sten.

Dimensioner

  • Tykkelse: 8-10 cm
  • Bredde: 8-10 cm
  • Længde: 8-10 cm

Belægningstegl

Beskrivelse

Teglsten til belægning minder om mursten, men er mere slidstærke og frostsikre. Findes i forskellige farver og størrelser.

Priseksempel

500-1000 kr/m2 (lagt på den flade side).

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Belægningstegl eller teglsten kan bruges til terrasser, havestier og indkørsler. Kan også bruges indendørs, fx som gulv under brændeovnen.

Fordele

  • Skridsikre
  • Holder farven
  • Frostsikre

Ulemper

  • Misfarves af stenmel og ukrudtshæmmende fugesand.
  • Får hvide skjolder af tø-salt (med Urea).

Holdbarhed

Minimum 100 år

Vedligeholdelse

Fejes eller vaskes, og fugerne efterfyldes med sand.

Rækkeevne

Ca. 35 sten/m2 (lagt på den flade side).
Ca. 77 sten/m2 (lagt på højkant).

Dimensioner

  • Tykkelse: 4-7 cm
  • Bredde: 5-10,5 cm
  • Længde: 20-29,5 cm

Betonfliser

Beskrivelse

Betonfliser er kvadratiske eller rektangulære belægningssten af beton, der fås i mange størrelser og flere tykkelser.

Priseksempel

125-165 kr/m2

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Betonfliser bruges både til terrasser, havestier og indkørsler.

Fordele

  • Nemme at lægge
  • Giver en plan flade
  • Lette at holde fri for sne

Ulemper

  • Kræver grundigt udført underlag
  • Rødder kan underminere
  • Tåler ikke højtryksrensning
  • Modtagelige for alger

Holdbarhed

Minimum 50 år

Vedligeholdelse

Alger (flisepest) fjernes ved behov.

Rækkeevne

Der går fra 3-11 betonfliser på 1 m2 - afhængig af størrelse.

Dimensioner

  • Tykkelse: 5 og 8 cm
  • Bredde: 30, 40, 50 og 60 cm
  • Længde: 30, 40, 50 og 60 cm

Ølandsbrud

Beskrivelse

Ølandsbrud er svenske kalksten, der findes i forskellige farver og faconer og i varianter, der både kan bruges ude og inde.

Priseksempel

Ølandsbrud: 430-510 kr/m2
Ølandssten (fliser): 1300-1600 kr/m2

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

De grove Ølandsbrud bruges typisk til stier, trædesten og mindre udepladser. Fliserne bruges indendørs til gulve og vægge og - i varianter til udendørs brug - til terrasser, stier og indkørsel.

Fordele

  • Ekstrem lang holdbarhed
  • Kan købes brugt
  • Får flot patina med tiden

Ulemper

  • Høj pris pr. m2
  • Kan være meget ujævne
  • Svingende farvenuancer
  • Tåler ikke højtryksrens
  • Ølandssten (fliser) bliver glatte i vådt vejr

Holdbarhed

Minimum 100 år

Vedligeholdelse

Overfladen rengøres regelmæssigt og behandles med forsegler af og til.

Rækkeevne

Der går 1-25 sten på 1 m2 - afhængig af størrelsen.

Dimensioner

  • Ølandsbrud: Uregelmæssige former fra ca. 20x20 cm til ca. 100x100 cm - op til 8 cm tykke
  • Ølandssten (fliser): 20x20, 30x30 og 40x40 cm - 0,9-2 cm tykke

Granitskærver

Beskrivelse

Små granitsten med uregelmæssige former og skarpe kanter. De måler fra 8-64 mm og findes i grå, sorte, hvid og rød – efter den granit de kommer fra.

Priseksempel

1100-1700 kr. pr. ton (rækker til 12-13 m2)

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Bruges i Indkørsler, havestier, bede og til mindre terrasser

Fordele

  • Holdbar og stabil overflade
  • Kræver meget lidt vedligeholdelse
  • Mindre modtagelig for ukrudt end øvrige småsten
  • Billig pris pr. m2

Ulemper

  • Tungt at arbejde med
  • Indkørsler kræver maskiner til anlæggelse
  • Svær at holde fri for sne

Holdbarhed

50-100 år (ved efterfyldning af sten)

Vedligeholdelse

Huller skal efterfyldes og komprimeres. Evt. ukrudt fjernes manuelt.

Rækkeevne

1 ton rækker til 12-13 m2 (i et 5 cm tykt lag).

Dimensioner

  • 5-8 mm
  • 8-11 mm
  • 11-16 mm
  • 16-32 mm
  • 32-64 mm

Kantsten af beton

Beskrivelse

Aflange betonsten, der primært bruges som kanter langs fortove, stier, bede og som kantsikring af indkørsler.

Priseksempel

  • 14x21x14 cm: fra 10 kr. pr. stk.
  • 5x25x50 cm: fra 45 kr. pr. stk..
  • 15x30x100 cm: fra 120 kr. pr. stk.

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Betonkantsten bruges både langs bede og stier, langs fortovet og i indkørslen.

Fordele

  • Kræver ingen vedligeholdelse
  • Billigere end kantsten af granit

Ulemper

  • Dyrere end klassisk kantsikring med beton
  • Lang levetid - dog kortere end kantsten af granit

Holdbarhed

Minimum 25 år (hvis de sættes i beton)

Vedligeholdelse

Kræver ingen vedligeholdelse

Rækkeevne

1-5 sten pr. løbende meter (afhængig af type)

Dimensioner

  • Tykkelse: 5-15 cm
  • Højde: 14-30 cm
  • Længde: 21-100 cm

Kantsten af granit

Beskrivelse

Aflange granitsten, der bruges som kanter langs fortove, stier, bede og som sikring af indkørsler.

Priseksempel

  • 6x20x100 cm: 150-200 kr. pr. stk.
  • 10x25x100 cm: 300-375 kr. pr. stk.

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Granitkansten bruges både langs bede og stier, langs fortovet og i indkørslen.

Fordele

  • Kræver ingen vedligeholdelse
  • Holder evigt

Ulemper

  • Tunge
  • Meget dyrere end kantsten af beton
  • Ikke målfaste

Holdbarhed

Minimum 100 år (hvis de sættes i beton)

Vedligeholdelse

Kræver ingen vedligeholdelse

Rækkeevne

1-2 sten pr. løbende meter

Dimensioner

  • Tykkelse: 6-12 cm
  • Højde: 20-30 cm
  • Længde: typisk 100 cm

Gør Det Selvs udvalgte

Vores favorit

Betonsten

– rimelig pris og lette at håndtere pga. størrelsen

Håndværkerens valg

Belægningstegl

– ekstremt holdbare med mulighed for flotte farver og former

Nemmest

Betonfliser

– hurtige og nemme at lægge på et større areal

Hvad må terrassen koste?

Belægningssten og -fliser svinger rigtig meget i pris. I den billige ende finder du betonsten og betonfliser til 125-160 kroner pr. kvadratmeter, mens fx natursten som Ølandsbrud og sandsten hører til i den dyre afdeling med en kvadratmeterpris på op til 1600 kroner.