Fakta om kantsten af granit

Alle detaljer og egenskaber som pris, holdbarhed og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med kantsten af granit.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Rækkeevne
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer sten og fliser og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med kantsten af granit.

Beskrivelse: Kantsten af granit

Aflange granitsten, der bruges som kanter langs fortove, stier, bede og som sikring af indkørsler.

Granit har været anvendt til kantsten i århundreder. De forvitrer ikke, og når de sættes rigtigt, synker de heller ikke ned i underlaget. Ud over rektangulære granitkantsten findes de også i rundinger med forskellig radius, samt i forskellige farvenuancer (grå, sort og rød).

Priseksempel

  • 6x20x100 cm: 150-200 kr. pr. stk.
  • 10x25x100 cm: 300-375 kr. pr. stk.

Opdateret januar 2025

Prisen på granitkansten afhænger dels af størrelsen på stenene, faconen og hvilken farve granit der er anvendt. Til priseksemplerne her har vi taget udgangspunkt i almindelige standardsten i grå granit.

Hvor bruges: Kantsten af granit

Granitkansten bruges både langs bede og stier, langs fortovet og i indkørslen.

Granitkantsten skaber en flot afgrænsning mellem fx blomsterbed og gangsti. De kan også bruges som et eksklusivt alternativ til betonkantsten i som kantsikring i indkørslen.

Fordele

  • Kræver ingen vedligeholdelse
  • Holder evigt

Ulemper

  • Tunge
  • Meget dyrere end kantsten af beton
  • Ikke målfaste

Holdbarhed

Minimum 100 år (hvis de sættes i beton)

Granitkantsten går aldrig i stykker, men de kan synke ned i det underliggende terræn med tiden. Det hindrer man ved at sætte stenene i jordfugtig beton oven på en solid bundsikring.

Vedligeholdelse

Kræver ingen vedligeholdelse

Rækkeevne

1-2 sten pr. løbende meter

Dimensioner

  • Tykkelse: 6-12 cm
  • Højde: 20-30 cm
  • Længde: typisk 100 cm

Varianter

Buet granitkantsten: Anvendes ved runde hjørner og runde bede. Fås i forskellig størrelse og radius.

Flere farver: De absolut mest almindelige granitkantsten er de lysegrå, men de findes også mørkere grå og rødlige nuancer.

Sammenlign med andre typer sten og fliser

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Princip

Mellem fx en terrasse og et bed eller en græsplæne kan man nøjes med at sætte kantstenene i en rende fyldt med stabilgrus. 10 cm grus under kantstenen og grus stampet hårdt til omkring stenen op til 5 cm under overkanten er fint.

I en indkørsel kan kantsten bruges til at hindre, at belægningen skrider ud. På grund af den tunge belastning er det nødvendigt at sætte kantsten i beton. Der skal være 10 cm beton under kantstenen og betonen skal gå 10 cm ud fra stenen. Betonen skal mindst gå 5 cm op på begge sider af kantstenen for at kunne holde den på plads.

Sådan arbejder du med kantsten af granit

Kantsten, der skal fungere som kantsikring i en indkørsel, sættes i jordfugtig beton og bankes på plads i den ønskede højde.

Her sætter vi kantsten af beton, men princippet er helt det samme ved kantsten i granit.

For at sikre at stenene står på en lige linje, sættes de efter en snor, der er spændt stramt ud i hele længden. Stenene rettes til ved hjælp af et vaterpas.

Betonen skal gå 10 cm ud fra kantstenen på begge sider. På indersiden skal der være plads til belægning + 2 cm op til overkanten. På ydersiden det ok at lægge beton op til 2 cm fra terræn.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med kantsten.

FAQ