Fakta om bambus terrassebrædder

Alle detaljer og egenskaber som pris, holdbarhed og vedligeholdelse. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med bambus terrassebrædder.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer terrassebrædder og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med bambus terrassebrædder.

Beskrivelse: Bambus

Brædder af sammenpressede bambusfibre er meget holdbare og langt mere formstabile end andre trætyper.

Bambus er et lidt nyere alternativ til de træsorter, vi er vant til at bruge på gulve og terrasser. Terrassebrædder i bambus består af sammenpressede bambusfibre, og det giver meget formstabile brædder, der ikke vrider sig. Det betyder, at man kan fremstille terrassebrædder med fer-og notsamlinger i enderne; en umulighed med andre træsorter.

Samtidig kan bambus tåle al slags vejr, så også holdbarheden er høj.

Priseksempel

Cirka 600 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Terrassebrædder fås i flere tykkelser og bredder. Priseksemplet er for en af de mest anvendte dimensioner.

Kvadratmeterprisen på en terrasse afhænger i nogen grad af, hvor stort mellemrum, du laver mellem brædderne.

Hvor bruges: Bambus

Bambus terrassebrædder bruges til terrasser, udendørs trapper mm.

Terrassebrædder er selvsagt skabt til anlæg af terrasser, men de kan også bruges til trinene på udendørs trapper af træ eller som fx sædebrædder til bænke.

Fordele

  • Holdbart
  • Meget formstabilt
  • Bæredygtigt

Ulemper

  • Dyrere end fx trykimprægneret træ
  • Meget hårdt. Slider på klinger og bor under bearbejdning

Holdbarhed

30 år

Bambus har, ifølge producenterne, en meget lang holdbarhed. Terrassebrædder i bambus er dog så relativt ny en opfindelse, at vi endnu ikke har lange erfaringer på vores breddegrader.

Vedligeholdelse

Bambusbrædder bliver lysere med tiden og vil blive grålige, men giver du dem jævnligt olie, kan du bevare den mørke farve.

Dimensioner

  • Tykkelse: 20 mm
  • Bredde: 155, 178 mm
  • Længde: 185 cm

Målene er eksempler. De kan variere fra producent til producent.

Varianter

Flere farver: Bambus fås i flere farver, fra helt lys til rødbrun.

Sammenlign med andre typer terrassebrædder

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med bambus terrassebrædder

Princip: Strøerne kan klodses op på plastkiler eller lignende, hvis du har et helt plant og fast underlag, fx en gammel fliseterrasse. Alternativt må du lave punktfundamenter. Ovenpå skrues terrassebrædderne fast med en indbyrdes afstand på 3-8 mm.

Et tykt bræt er stærkere end et tyndere, og jo tættere strøerne under terrassen ligger, desto mindre vil brædderne bøje ned, når du går på dem. For de fleste terrassebrædder er maksimumafstanden mellem strøerne 60 cm.

Et solidt underlag er vigtigt. I dette tilfælde bygger vi en sekskantet terrasse, men du kan naturligvis lægge strøerne, som du vil. Der må bare ikke være mere end 60 cm imellem dem.

Bambusbrædder monteres med små plastkiler, der sættes ind i noten på brædderne, og så kan kilen derefter skrue fast til strøen.

Brædderne lægges med ens mellemrum. Bambus er ganske formstabilt, så du får ikke brug for at vride brædderne på plads.

Brædderne skæres til med dyksav eller rundsav. Vær forberedt på, at de hårde brædder slider meget på klingen.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal bygge med terrassebrædder.

FAQ