Om testen
Sådan tester jeg
Stiksavene bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; hastighed, snit, præcision og kvalitet.
Resultaterne
Testvinder
Makita 4351TJ
Kvalitet og tempo i top
Kvaliteten er tårnhøj, og ergonomien i top. Der var derfor ikke nogen tvivl om, at Makita ville løbe med sejren – også selvom du ikke kan justere hastigheden.
Selvom Makitaen på papiret kan virke lidt simpel, når man sammenligner med konkurrenternes mange smarte funktioner, så er stiksaven så veludført, at den alligevel løber med den samlede sejr.
For det første kan testvinderen virkelig få noget fra hånden, og snittene på sammenlagt to meter i 24 mm MDF-plade blev klaret på et minut rent. For det andet ligger saven så godt i hånden, at den er enormt nem at styre. Den er udformet, så man holder rundt om maskinen i stedet for på et decideret greb. Det kan normalt give udfordringer, fordi nogle save er lidt for tykke – især til mindre hænder. Men ikke hos denne Makita. Her er det på forbilledlig vis lykkedes at lave håndtaget så slankt, at man har et rigtig godt greb.
Høj fart
Det eneste minus er, at hastigheden ikke kan justeres. De 2.800 slag hvert minut er enormt velegnede til de fleste snit i træ. Normalt går en høj fart ud over præcisionen ved de mere snørklede snit, men Makitaen er ganske nem at manøvrere.
Farten er faktisk kun et problem ved krævende snit i metal, hvor tempoet betyder, at klingen hurtigere bliver for varm. Forbered dig derfor på at indlægge pauser til afkøling.
3 vigtige detaljer:
1. Stiksaven er en stavmodel, så du griber omkring selve maskinen, der er udformet som en lang stav. Maskinen er slank, og grebet giver god kontrol.
2. Når du skal skifte klinge, trækker du blot i en lille bøjle over fæstet. Klingen springer ud, så du nemt kan montere en ny.
Godt køb
Skil 4530
Imponerende meget sav til prisen
Skil-saven er en bøjlemodel, hvor grebet sidder som et håndtag oven på maskinen. Det gør det nemmere at lave et slankt håndtag, der er godt at holde om, og det har Skil udnyttet. Selvom der er tale om testens klart billigste deltager, så ligger kvaliteten på et overraskende højt niveau. Samtidig leverer den billige sav testens reneste og pæneste snit i den besværlige laminatbeklædte spånplade.
Ligesom med testvinderen kan man heller ikke her justere hastigheden. Og igen er ulempen mindre, end man skulle tro. Saven er nemlig overraskende nem at manøvrere rundt efter den kringlede streg, selvom tempoet er højt. Under savens funktioner er det værd at fremhæve knappen til pendulindstilling. De små piktogrammer gør det nemlig nemt at vælge den rette indstilling – også hvis du endnu ikke er verdensmester i at gøre det selv.
Alt i alt er der tale om en imponerende maskine til prisen. Derfor er den også vores bedste bud på et godt køb.
1 vigtig detalje:
Sådan tester vi
Hvis du skal save ud til vasken i bordpladen eller til et radiatorrør i et gulvbræt, griber de fleste gør det selv’ere efter stiksaven.
Men den lille, handy elsav kan bruges til meget mere end det. Det enorme udvalg af klinger til forskellige materialer kombineret med evnen til både at lave snørklede snit og save helt lige gør nemlig stiksaven til den mest alsidige elsav. Vi har fx både brugt den til at fjerne vandrør, korte stålprofiler af og save plexiglasruder ud med.
Meget for pengene
Savene i testen er alle med ledning, og det er med til at holde prisen nede, så du for de fleste deltageres vedkommende får ganske meget sav for pengene. Især testens billigste deltager overrasker ved også at være den deltager, der leverer det reneste og pæneste snit i en laminatplade.
Karaktergivning og 4 test-parametre
Stiksave skal være stærke nok til at kunne få noget fra hånden. Derfor tester vi deres evne til at save hurtigt og effektivt.
En del opgaver kræver et rent og pænt snit. Derfor tester vi snitkvaliteten i laminat, hvor selv små fejl bliver meget synlige.
Stiksaven er for alvor på hjemmebane, når der skal laves buede og snørklede snit. Derfor tester vi, hvor nemt det er at save præcist med de forskellige testdeltagere.
Kvaliteten er afgørende for, hvor længe du kan have glæde af din maskine. Det er her, vi finder de største forskelle mellem deltagerne.



















