Rundt om håndsaven
Klik på tallene på billedet herunder og læs mere.

HÅNDSAV. Et håndtag med blød belægning giver altid et bedre greb om håndsaven. Det er en stor fordel, hvis du skal bruge håndsaven længe.
SAMLING. På mange billige håndsave er håndtag og klinge støbt sammen. Det gør samlingen sårbar. Er håndtaget skruet fast, kan du efterspænde, hvis håndsaven med tiden bliver lidt løs i samlingen.
BLAD. Håndsavens blad bør være stift. Så er den nemmere at save med.
OPHÆNG. Det er praktisk med et hul forrest på savbladet. Det kan bruges til at hænge håndsaven op på væggen.
TÆNDER. Antallet af tænder afslører, hvad håndsaven kan bruges til. Med 7-9 tænder pr. tomme (25 mm) er det en universalsav, der kan bruges til mange materialer. Har håndsaven 11-13 tænder pr. tomme, kaldes saven fintandet og er bedst til blandt andet trælister, finér og laminat.
3 typiske opgaver med håndsav
SAVE I TRÆ MED HÅNDSAV
Håndsaven bruger vi først og fremmest til at save i træ – alt fra lister til stolper.
SAVE I GASBETON, LECA M.M. MED HÅNDSAV
Til forskellige byggematerialer – hårde og bløde – bruger vi en grovtandet håndsav.
Håndsav i 3 varianter
FUKSSVANS
Den almindelige håndsav – fukssvansen – bruger vi til at save i mange forskellige materialer. Tænderne er filede, så saven arbejder sig hurtigt gennem træ.
FINÉRSAV
Finérsaven har flere og mindre tænder end fukssvansen. Derfor efterlader den et finere snit – uden at flosse træet.
Vigtige detaljer ved en håndsav
Håndsav i 3 prisniveau
DEN DYRE HÅNDSAV
Robust og effektiv sav. Glider nemt gennem træet (lav friktion). Ekstra langt blad på 600 mm.
Bladets tykkelse: 1,2 mm
Bladets overflade: Teflon
Vægt: 540 gram
Greb: Skruet på
Pris: Over 200 kroner
HÅNDSAV I MELLEMKLASSEN
Lidt fintandet sav, der giver et nydeligt snit. Rummeligt greb, der er behagelig at holde på.
Bladets tykkelse: 1,05 mm
Bladets overflade: Lak
Vægt: 475 gram
Greb: Støbt på
Pris: Over 100 kroner