Mini-plæneklipper til mikro-plænen

Skils lille ledningsmodel kommer nemt rundt om, og ind under, forhindringer. Ideel plæneklipper til de prisbevidste - med en lille og overkommelig græsplæne.

Skils lille el-plænklipper med ledning er god til den lille have.

Til de helt små plæner er Skil nu på banen med en ganske lille og kompakt plæneklipper, som nemt kommer til mellem både havemøbler og blomsterbede.

Modellen hedder Skil 0711AA, og den er blevet udstyret med smarte drejlige forhjul, som giver en fantastisk god manøvreevne på meget lidt plads.

Genial plæneklipper til den lille græsplæne

Sammen med det kompakte design, og en vægt på kun 4,3 kg, er det bare med til at gøre maskinen helt genial til mindre by-plæner, og klipperen er da også en del af Skils ”Urban Series”.

LÆS OGSÅ: Test af kanttrimmere

Da maskinen er lavet så kompakt og håndterbar som muligt, slår den da også blot græsset i en klippebredde på 29 cm, og den benytter sig af de samme klinger, som du kender fra kanttrimmere. De to kanttrimmer-klinger kører dog rundt med op til 9.500 omdr./min. Så den kan altså godt tage fat, også selv om græsset er blevet lidt højt!

Nem plænerklipper, der kun fylder lidt i skuret

Klippehøjden kan i øvrigt indstilles i tre niveauer, og i græsopsamlingsboksen er der plads til 17 liter græs.

Selve boksen er lavet, så den kan løftes af – og sættes på med én hånd – og et er et af de enkleste systemer, vi har set til dato …

Når plæneklipperen skal stilles af vejen i skuret, kan den også nemt stilles på højkant, så også her fylder den imponerende lidt.

Plæneklipperen er produceret i Holland, og vi har set den til 590 kroner.

LÆS OGSÅ: Test af plæneklippere

Skils plæneklipper har drejlige forhjul, der gør den fantastisk god at manøvre rundt med.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Plæneklipper