Vi har testet
7 robotplæneklippere:
- AL-KO Robolinho 1150 W
- BOSCH Indego M+ 700
- EINHELL Freelexo 750 LCD BT+
- GARDENA Smart Sileno Life 900
- HUSQVARNA 310 Mark II
- STIHL RMI 422
- WORX Landroid L800

Al-Ko Robolinho 1150 W
Arbejdsområde: 1.000 m²
Klippebredde: 22 cm
Pris: 10.000 kroner

Bosch Indego M+ 700
Arbejdsområde: 700 m²
Klippebredde: 19 cm
Pris: 6.800 kroner

Einhell Freelexo 750 LCD BT+
Arbejdsområde: 750 m²
Klippebredde: 18 cm
Pris: 5.789 kroner

Gardena Smart Sileno Life 900
Arbejdsområde: 900 m²
Klippebredde: 22 cm
Pris: 8.949 kroner

Husqvarna 310 Mark II
Arbejdsområde: 1.000 m²
Klippebredde: 22 cm
Pris: 9.995 kroner

Stihl RMI 422
Arbejdsområde: 800 m²
Klippebredde: 20 cm
Pris: 7.450 kroner

Worx Landroid L800
Arbejdsområde: 800 m²
Klippebredde: 20 cm
Pris: 7.999 kroner
Klik og se præsentation af testen:
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Robotplæneklippere - kig efter brugervenligheden
De er stadig forholdsvis nye for de fleste: robotplæneklipperne, der selv holder plænen pæn ved at slå græsset mange gange om ugen. Og derfor kan det undre, at producenterne ikke gør mere ud af at forklare opsætning og indstilling bedre.
Er du blot lidt usikker på teknik, sindrige menusystemer og indstilling af apps på telefonen, er første møde med en robotplæneklipper en udfordring. Der er ofte ikke meget hjælp at hente i manualerne, så find en video på nettet, der kan hjælpe dig med opsætningen.
Op til 1.000 kvadratmeter
Vi har testet syv robotplæneklippere i kategorien til haver på mellem 700 og 1.000 m2. Alle som én klipper de pænt og kan holde din plæne veltrimmet hver eneste dag i hele sæsonen.
Til gengæld er der store forskelle på betjening og brugervenlighed.
Sådan tester vi
Karaktergivning og 4 test-parametre
En robotplæneklipper skal kunne afløse dig og din manuelle plæneklipper. Og det kan alle syv deltagere.
De klipper alle plænen pænt og laver et stort set lige pænt resultat. Men der er stor forskel på, hvor nemme de er at få til det. Det har vi set på under “klipning”.
Alle deltagere har kørt i 14 dage, og vi har talt, hvor mange afbrydelser der var i perioden.
Robotten skal gerne være nem at programmere, sætte op og betjene. Her er der store forskelle, og ingen deltagere er perfekte.
Alle deltagerne er relativt støjsvage. Men der er alligevel hørbare forskelle.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre:

1. KLIPNING
Vi vurderer, hvor nemt det er at få de enkelte deltagere til at klippe vores plæne med et tilfredsstillende resultat.

2. DRIFTSSIKKERHED
I testperioden på 14 dage registrerer vi, hvor ofte robotterne har den ene eller anden form for driftsstop.

3. BETJENING
Vi vurderer, hvor nemt det er at opsætte og programmere robotterne, samt hvor overskuelig menuen er.

4. STØJ
Da deltagerne er så støjsvage, stemmer den målte støj ikke overens med, hvordan støjen opfattes. Det er den opfattede støj, vi bruger.
Resultaterne

Worx Landroid L800
7.999 kroner
Einhell Freelexo 750 LCD BT+
5.789 kroner
Al-Ko Robolinho 1150 W
10.000 kroner
Bosch Indego M+ 700
6.800 kroner
Gardena Smart Sileno Life 900
8.949 kroner
Husqvarna 310 Mark II
9.995 kroner
Stihl RMI 422
7.450 kronerLæs mere om robotplæneklippere til den store have hos producenterne:
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Testvinder
Worx Landroid L800
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Giver de andre baghjul
Testvinderen imponerer ved at være både enormt avanceret og relativt nem at programmere. Og så findes der et hav af smart og interessant tilbehør.
Worx Landroid er en enormt gennemført og overraskende avanceret robotplæneklipper med et hav af smarte funktioner. Fx er knivene ophængt, så de følger plænens små ujævnheder, selvom resten af robotten måske ikke gør det.
Og så har du mulighed for at lave detaljerede justeringer, som tilpasser klipning efter behovet, så robotten fx ikke kører unødigt i en tør sommerperiode. Det virker, og selvom det virker avanceret, så er det faktisk overraskende nemt at få til at fungere.
Klippeophænget er desuden skubbet ud til den ene side, så maskinen kan klippe ganske tæt på kanter. Den efterlader kun 2-3 cm uklippet græs langs kanten, hvor de fleste konkurrenter efterlader det dobbelte.
Ekstra plusser og tilbehør
Worx byder også på uventede plusser. Fx er ladestationens plade perforeret, så græsset under ikke bliver kvalt. Og så kan den elektriske del af ladestationen kobles af pladen og tages indenfor over vinteren, mens pladen bliver liggende.
Der findes også overraskende meget ekstraudstyr. Blandt vores favoritter er et magnetbånd, som kan bruges som midlertidig eller permanent afgrænsning om et bed eller bålfad midt på plænen.
3 vigtige detaljer

1. Klippeophænget fjedrer, så det nemmere følger plænens små ujævnheder. Det hele er desuden skubbet ud til den ene side.

2. Med klippeophænget skubbet ud til den ene side kan testvinderen klippe tættere på kanten end alle konkurrenterne.

3. Ladestationens plade er perforeret, så græsset ikke bliver kvalt. Og så kan elektronikken nemt klikkes af og tages inden døre over vinteren.
Godt køb
Einhell Freelexo 750 LCD BT+
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Gør, hvad den skal, til en fin pris
Einhell Freelexo kan klippe din plæne og holde den pæn. Punktum.
Brugsanvisningen er svær at finde rundt i, og selvom der hører en app til, er den ikke særlig nyttig. Fx skal du trykke “forbind”, hver gang du skal bruge den, og kalenderindstillingen af klippetider er en langsommelig affære.
Støjniveauet er ikke højt, men den snurrende motorlyd er lidt irriterende at høre på.
Einhell reklamerer med, at det løse batteri kan bruges sammen med andre Einhell-maskiner. Og det kan det også. Problemet er bare, at alle tidsindstillingerne nulstilles, hvis du fjerner batteriet. Et backupbatteri til at huske indstillingerne havde været smart.
Men brug lidt ekstra tid på at programmere den, og lad batteriet sidde i, så klipper den plænen lige så pænt som konkurrenterne. Og til en meget konkurrencedygtig pris. I skrivende stund koster den 5.789 kroner, men vi har set den på tilbud til 5.000 kroner. Det er svært at konkurrere med.
1 vigtig detalje

1. Betjeningen på robotten er overskuelig, men menuen er lidt bøvlet, og appen kunne klart være bedre.
LÆS OGSÅ: Byg en garage til robotplæneklipperen
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.