Plænelufter, vertikalskærer, mosrive. Kært barn har mange navne. Men hvis du finder den rette maskine, kan du være ligeglad med, hvad den hedder, for så kan valsen skiftes ud, og den kan både fjerne mos med en mosrive og give græssets rødder luft med en vertikalskærer-valse.
Det skal du se efter, når du køber plænelufter
Det er 6 vigtige detaljer, der udgør forskellen mellem en middelmådig maskine og en plænelufter, du bliver rigtig glad for at arbejde med:
- Mulighed for at højdeindstille grebet, så du ikke får ondt i ryggen af arbejdet.
- Store hjul, så maskinen kører godt, også på en ujævn plæne.
- Central højdejustering, så du kun skal regulere ét sted for at hæve eller sænke maskinens valse.
- Brede valser, så du dækker et bredt område og skal gå frem og tilbage færre gange.
- Sammenklappelig maskine, der fylder mindre i al den tid, maskinen blot skal opbevares.
- Afbryderbøjle på hele grebet, så du nemt kan justere dit greb uden at afbryde "dødemands-funktionen".