Vi har testet
7 græstrimmere
- AL-KO GT 1825
- BOSCH UniversalGrassCut 18V-26-500
- GARDENA ComfortCut Li-18/23
- RYOBI OLT1832A
- SKIL 0250 CA
- WORX WG173E.9

AL-KO GT 1825
Klippediameter: 25 cm
Trådtykkelse: 1,5 mm
Pris, solo: 500 kroner

BOSCH UniversalGrassCut 18V-26-500
Klippediameter: 26 cm
Trådtykkelse: 1,6 mm
Pris, solo: 750 kroner

GARDENA ComfortCut Li-18/23
Klippediameter: 23 cm
Trådtykkelse: PlastKniv
Pris, solo: 625 kroner

Makita DUR190LZX3
Klippediameter: 23/30 cm
Trådtykkelse: 2 mm
Pris, solo: 1.100 kroner

RYOBI OLT1832A
Klippediameter: 30 cm
Trådtykkelse: 1,6 mm
Pris, solo: 750 kroner

SKIL 0250 CA
Klippediameter: 33 cm
Trådtykkelse: 2 mm
Pris, solo: 940 kroner

WORX WG173E.9
Klippediameter: 33 cm
Trådtykkelse: 1,65 mm
Pris, solo: 700 kroner
Græstrimmere på batteri
Når du skal afslutte plæneklipningen langs husmuren eller lave knivskarpe kanter langs flisekanten og rosenbedet, er det græstrimmeren, du skal gribe efter.
Den kan også fint tage sig af det høje, besværlige græs, men bliver buskadset for tæt, er det græstrimmerens storebror, buskrydderen, der er svaret på dine bønner.
Styrke og trådtykkelse
Selvom trådtykkelsen ikke direkte har noget med en græstrimmers styrke og hastighed at gøre, så giver den ofte en god fornemmelse af trimmerens formåen.
En stærk trimmer er nemlig ofte udstyret med en tykkere tråd, da en tynd tråd ville knække for hurtigt.
Det gælder også for deltagerne i denne test, hvor de to trimmere med en tråd på 2 mm er omkring dobbelt så effektive som deltagerne med en tyndere tråd.
Sådan tester vi
Karaktergivning og 4 test-parametre
Alle græstrimmerne kan lave flotte og lige kanter. I stedet fokuserer vi her på deres evne til at trimme græsset med et nogenlunde højt tempo og med et fornuftigt overskud.
Udholdenheden er afgørende, hvis du vil undgå irriterende afbrydelser, mens batteriet lader op. Vi tester ubelastet, da resultatet passer fint med den faktiske arbejdstid, hvor speederen ikke er i bund fra start til slut.
Ergonomien er afgørende for, hvor længe du kan arbejde uden at blive træt, mens kvaliteten har betydning for, hvor længe du kan have glæde af din græstrimmer.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre:

1. HASTIGHED
Vi trimmer 1 m² højt og krævende græs, mens vi tager tid. Selvom ingen er decideret langsomme, er der store forskelle.

2. UDHOLDENHED
Vi tester, hvor længe trimmerne kan køre på en opladning. Det er udholdenheden pr. amperetime, der bestemmer karakteren.

3. ERGONOMI
Vi måler og vejer deltagerne og ser på muligheden for at justere greb, ligesom vi vurderer dem under vores arbejde.

4. KVALITET
Vi vurderer kvaliteten af knapperne, de bevægelige dele, materialevalget og af maskinerne generelt.
Resultaterne

Makita DUR190LZX3
1.100 kroner
GARDENA ComfortCut Li-18/23
625 kroner
AL-KO GT 1825
500 kroner
BOSCH UniversalGrassCut 18V-26-500
750 kroner
RYOBI OLT1832A
750 kroner
SKIL 0250 CA
940 kroner
WORX WG173E.9
700 kronerLæs mere om græstrimmere hos producenterne:
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Testvinder
Makita DUR190LZX3
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Stærk trimmer i topform
Makitas testvinder adskiller sig fra konkurrenterne på flere områder. De to, der springer først i øjnene, er dog den noget længere krop og udformningen af sikkerhedsskærmen. Sidstnævnte er monteret på stangen i stedet for på motorhuset, som det er tilfældet med de resterende deltagere. Det giver et betydeligt bedre udsyn til arbejdet, men det gør også, at motorhuset hurtigere bliver beskidt af det afklippede græs. Vi synes dog, det er offeret værd.
Ergonomi i top
Den længere udformning betyder, at bagenden kommer længere bagud, når du arbejder med maskinen. Det giver en markant bedre balance. Det gælder, når trimmeren benyttes håndholdt, men forskellen bliver for alvor markant, hvis du benytter den medfølgende sele. Det er den eneste deltager, der er designet til brug med en sele, som fjerner næsten al belastning fra dine arme.
Det eneste sted, hvor testvinderen halter en smule efter, er på udholdenheden. Det skyldes dog især, at testen er foretaget i det samme høje 3. gear, som vi også benytter til at teste styrke. Skruer du ned til 1. gear, kører den en del længere på literen.
3 vigtige detaljer

1. Græstrimmeren har tre indstillinger, hvor 1 giver bedste udholdenhed, og 3 giver højeste styrke. Autoindstillingen skifter selv mellem de tre efter behov

2. Trimmeren fungerer glimrende håndholdt, men du kan også benytte den medfølgende sele, som flytter vægten fra dine arme til dine skuldre.

3. Da beskyttelsesskærmen er monteret på stangen, kan du se hele vejen rundt om motorhuset. Det gør det meget nemmere at se, hvad du laver.
Godt køb
GARDENA ComfortCut Li-18/23
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
God trimmer – især til prisen
Selvom der er enormt stor forskel på testvinderen og deltageren fra Gardena, så ligger deres karakterer alligevel meget tæt. For imens Gardenaen på ingen måde imponerede på hastigheden, så klarede den sig bedst af alle, da det kom til udholdenheden. Det er med andre ord ikke nogen kraftkarl, vi har med at gøre her. Men til de lettere opgaver – som de fleste opgaver typisk er – klarede den sig ganske fint.
Letvægteren overraskede positivt med sine mange indstillingsmuligheder. Længden kan justeres, hovedet kan vippes, og vinklingen på grebet kan indstilles, så det kan tilpasses de fleste brugere. Tilsammen sikrer det en ergonomi, der er med i toppen af feltet.
Trimmeren er også udstyret med en batteriindikator, der er praktisk placeret på håndtaget, så du kan holde øje med den, mens du arbejder.
ComfortCut er et glimrende valg til de lette opgaver, og med den lave pris – både med og uden batteri og oplader – er den vores bedste bud på et godt køb.
1 vigtig detalje

1. Trimmeren benytter en enkelt plastkniv til at klippe græsset. Der er plads til fire udskiftere i grebet.
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.