VINKELSLIBER I 3 VARIANTER
ALMINDELIG VINKELSLIBER
Til langt de fleste gør det selv-opgaver er en vinkelsliber med 125 eller 150 mm skive rigeligt. Fås både med ledning og i en noget dyrere batteriudgave.
STOR VINKELSLIBER
Har du brug for meget maskinkraft og en stor skæredybde, skal du have fat i en vinkelsliber med en skive på 230 mm. Kan lejes i byggemarkedet.
VINKELSLIBER MED SMARTE FUNKTIONER
Færre vibrationer.
En vinkelsliber er en voldsom maskine, så det kan godt betale sig at kigge efter en model, hvor der er tænkt over vibrationsdæmpning. Fx har AEG’s 18-125X en gummidæmper, der optager vibrationerne fra det todelte håndtag. Det virker godt.
Et todelt håndtag
Et todelt håndtag gør det sikkert og behageligt at holde på vinkelsliberen og giver tillige god beskyttelse af hånden. Findes fx på DeWalt DCG412.
Nemt skiveskift.
Nogle vinkelslibere kræver værktøj, når skiven skal skiftes. Vi foretrækker, at det kan klares uden, fx på en spindelskrue, der løsnes og spændes med fingrene.
VINKELSLIBER I 3 PRISNIVEAUER
DEN DYRE VINKELSLIBER
Superrobust og stærk vinkelsliber på batteri.
Batteri: 18V-4,0Ah
Lader: 2,5 A
Skivediameter: 125 mm
Omdrejninger/min.: 8.000
Ladetid: 1 time og 50 minutter
Vægt m. batteri: 2,4 kg
Pris: over 3.000 kr.
Metabo W 18 LTX 125
VINKELSLIBER I MELLEMKLASSEN
Semiprofvinkelsliber med ledning. Let, lille og nem at komme til med.
Effekt: 840 watt
Skivediameter: 125 mm
Omdrejninger/min.: 11.000
Ledningslængde: 2,4 meter
Vægt: 2,1 kg
Pris: ca. 1.000 kr.
Makita 9558HN
5 TYPISKE OPGAVER MED VINKELSLIBEREN
FRÆS FUGER
Med en fræseforsats på vinkelsliberen kan du fjerne ødelagte fuger i murværk. Pas på ikke at skade murstenene, når du fjerner de korte lodrette fuger.
HAK OG BUER I FLISER/KLINKER MED VINKELSLIBER
1. Til hak i fliser og klinker skal du bruge en diamantskæreskive til bløde sten. “Streg” først dit snit op med en ridsepen, så du undgår flossede kanter.
SKÆR I METALRØR MED VINKELSLIBER
1. Vinkelsliberen er oplagt til afkortning af metalrør. Streg op efter et stykke A3- eller A4-papir, som du vikler om røret, så bliver snittet præcist.
SKÆR RILLER I MUR MED VINKELSLIBER
RILLER TIL KABLER OG RØR MED VINKELSLIBER
Ændringer af vand- og elinstallationer kræver en fagmand. Men du kan sagtens fræse rillerne til rør og kabler selv – efter aftale med VVS’er og elektriker. Skær efter stregerne, så rillen er smallest yderst og bredest inderst. Så hænger mørtlen bedre fast, når rillen lukkes. Sæt en mejsel på tværs i bunden af rillen, og hug til.
SIKKERHEDSSKÆRMENS FUNKTION OG INDSTILLINGER
DERFOR ER SKÆRMEN VIGTIG
Sikkerhedsskærmen gør det nogle gange vanskeligt at komme ordentligt til med vinkelsliberen. Men lad det ikke friste dig til at pille den af. Skærmen sørger for at lede gnister væk, og – mindst lige så vigtigt – så fanger den flyvende småstykker, hvis skæreskiven går i stykker. Og bider skiven sig fast, vil skærmen beskytte hånden, hvis maskinen slår bagud.
FORSKELLIGE SLIBESKRIVER TIL VINKELSLIBER
DIAMANTKOPSKIVE
Med en diamantkopskive på vinkelsliberen kan du slibe og glatte hårde flader, fx betongulv og gammel puds og mørtel. Den tager godt fat, så start forsigtigt. Fås i forskellige grovheder.
KOPSKIVE/KARBIDSKIVE
Bruges til slibning af beton og andre hårde stenmaterialer. Ikke så effektiv som en diamantkopskive, men en del billigere og fin til mindre opgaver. Fås normalt fra korn 14 til 36.
FLAPDISK/LAMELSKIVE
Flapdisken er en skive med en lamelkonstruktion af slibepapirslapper. Skiven er perfekt til at rense og glatte svejsesømme, metal og rustfrit stål med. Fås normalt fra korn 40 til 120.
KEGLEBØRSTE/STÅLBØRSTE
Til rensning af skidt og rust fx på grillen skal du have fat i keglebørsten. Den fås i forskellige former: Stålbørsten er til jernholdige materialer, og kobberbørsten er til rustfrit stål og ikkejernholdigt metal.
SLIBESKIVE
Vinkelsliberen har mange kræfter, og forsynet med slibepapir på en bagskive af gummi er den effektiv til groft arbejde i træ, og når du skal fjerne gammel maling og hærdede limrester.
POLERHÆTTE
Også til polering af bil og båd kan du udnytte vinkelsliberens mange kræfter. Det mest almindelige er “hætter”, der bindes om en gummibagskive af samme slags, som bruges til slibeskiver.
METALSKÆRESKIVE
En tynd skæreskive (1 mm) er optimal, hvis du skal skære i rustfrit stål. Den fjerner mindre materiale og arbejder derfor hurtigt. Er særlig god til akkuslibere, da den kræver mindre kraft. En kvalitetsskive koster ca. 100 kroner.
DIAMANTSKIVE TIL BLØDE STEN
Skal du skære i bløde sten, fx mursten, fliser og marmor, skal du have fat i en diamantskæreskive med en lukket kant. En kvalitetsskive holder længe, og du kan holde den “skarp” ved at skære i en hård sten. Det renser skiven.
DIAMANTSKIVE TIL HÅRDE STEN
Skal du skære i hårde sten, fx beton, havefliser eller hårdtbrændte klinker , skal du have fat i en diamantskæreskive med åben kant. Den åbne kant sørger for, at skiven køles ned under arbejdet, så den ikke “brænder varm”.
ANDET TILBEHØR TIL DIN VINKELSLIBER
FUGEFRÆSER
Med et fugefræsersæt kan vinkelsliberen blive et effektivt stykke værktøj, når du skal rense fuger i murværk. Sættet består af et land, en adapter og et fræsejern, der fås til forskellige fugebredder.
KOPBOR
Med et kopbor på vinkelsliberen får du en kraftig “boremaskine”, når du skal bore huller i fliser, klinker og tegl. Kopbor fås i forskellige størrelser og sælges ofte i sæt.