Ny indgang med masser af snedkerdetaljer

Efter at have målt, tegnet og regnet skærer vi træet til bundrammen op og samler det med 100 mm skruer – rustfri, fordi vi bruger trykimprægneret træ. Fronten og siderne bygger vi af 45 x 95 mm, resten af 45 x 70 af hensyn til det gamle trin.

Undervejs tjekker vi jævnligt, at rammen er i vinkel, ved at tage krydsmål – afstanden diagonalt fra hjørne til hjørne skal være den samme på begge ledder. Og her, hvor vi bygger i det fri, skal vi også tjekke, at rammen ikke vrider sig

Græs og muld fjernes, hvor rammen skal ligge – du skal være nede ved et stabilt underlag, før du fylder skærver på. Skærverne griber godt ind i hinanden og giver en stabil bund, hvis laget ikke bliver tykkere end 2-3 gange skærvestørrelsen.

Selv om skærverne dræner godt, løfter vi rammen op på flade sten i højde med det gamle trin. Ud over at vi undgår et tykt – og derfor mindre stabilt – lag skærver, sikrer vi god ventilation under rammen, og det holder den tør og sund.

Nu skrues terrassebrædderne på rammen. Vi løfter den ud, så det er lettere at komme til. Brædderne skrues fast med rustfri skruer, gerne med fræseribber og skærespids, så du ikke skal bore for. Hold 5-6 mm luft mellem brædderne.

Brædderne retter vi af med ét langt snit i hver side – det er hurtigere, lettere og mere præcist end at skære hvert enkelt bræt af i rette længde, før det skrues fast. Her bruger vi en dyksav med skinne, du kan også køre en rundsav langs et bræt.

Gulvet lægges på plads og gøres fast i huset. Vi har ventet med at sætte de sidste brædder på rammen, så vi kan sætte skruerne gennem rammetræet. Vi bruger store franske skruer, som vi kan stramme på den snævre plads.

Inden vi lægger de sidste brædder på gulvet, lægger vi en plankestump ned i hullet foran dørtrinet – sådan et hul vil der ofte opstå. Stumpen skruer vi fast til rammen, så den vil understøtte det yderste bræt. Det skæres, så det passer i åbningen.

Det træ, der skal fjernes for at lave den planlagte samling, skæres igennem med en tæt række snit i kapsaven.

Når de smalle rester er slået af, kan bunden “fræses” ved at bevæge den under den roterende klinge.

Stolper og remme til skelettet saves ud – husk, at de vandrette remme skal være i fuld længde, så de kan samles “halvt i halvt”. Den ene ende af det imprægnerede træ retter vi kun lige netop af, så den kan sættes nede, hvor der er mest fugtigt.

De markante fase på stolperne skærer vi med vores dyksav – en rundsav eller stiksav styret hen langs et bræt kan også klare opgaven. Fasen vil vi have til at begynde 10 cm over stakittets håndliste og slutte 10 cm under remmen.

Fasen afsluttes i begge ender med en runding, som vi snitter med en kniv – du kan også bruge stemmejernet. Er du gode venner med din overfræser, kan du naturligvis også lave affasningerne med den og undgå at save de lange skrå spor.

De klargjorte stolper skruer vi fast i gulvet med skråtstillede 80 mm skruer. Den ende, der ikke er kortet af, sættes i bunden. De forreste stolper er alt andet end stabile nu, men det går over, når de forbindes foroven.

Den forreste rem placerer vi først. Vi er omhyggelige med, at afstanden mellem stolperne bliver lige stor oppe og nede, inden vi skruer remmen fast med en 90 mm skrue ovenfra. Inden remmen i siden lægges op, giver vi samlingen lim.

Samlingen sikres med endnu en skrue ovenfra – denne gang gennem begge remme og ned i stolpen. Det hele er ikke meget mere besværligt end at samle med byggebeslag – og beslagene ville stå rigtig dårligt til den gamle byggestil.

Ind mod huset er det hele lidt enklere – her skrues stolperne direkte ind i væggen, og remmen skrues fast i stolpen ovenfra. For at nå langt nok ned i stolpens endetræ kan du forsænke skruen halvt ned i remmen, når du borer for.

Spærtræet skæres med kapsavens faste indstilling på 22,5 grader i de ender, der skal samles i rygningen, mens underkanten skæres vinkelret over. Teknisk vil to spær være nok, men vi laver tre for at få kvisten til at se mere helstøbt ud.

Spærene samles og forstærkes med krydsfiner på begge sider. Forstærkningerne, der svarer til de langt stærkere sømplader eller skruebeslag i større spær, kan du skære ud med spærene som skabelon – de bør være 135 grader.

Finerpladerne giver vi et uhøjtideligt svaj i enden – det er ren pynt.

Spærene skal hvile i hak ned på tagremmen. For at finde ud af, hvor de skal skæres, spænder vi det yderste spær fast med tvinger og streger op til udskæringerne. Når de er skåret i det første spær, kopieres de over på de to andre.

Enhåndsbetjente spændetvinger er ideelle til opgaven.

Sadelhakkene gør konstruktionen stærkere – og så sænker det taget lidt længere ned over underbygningen, så det ikke ligner en for lille hat højt på et hoved. De to yderste spær skrues fast – det tredje tættest ved huset venter vi lidt med.

Vi skal skære ud i taget på huset for at kunne samle de to tage. For at se, hvor vi skal skære, fører vi spærenes højde over på taget med vores retskinne – du kan også bruge et bræt. Løft stregen, så der bliver plads til tagpladen på kvisten.

Først skærer vi tagpladerne – derefter fjerner vi også undertaget i den del, der ligger uden for væggen, altså hele udhænget. Pladerne kan skæres med en vinkelsliber eller twincutter, mens en bajonetsav er god til undertaget.

Husk at beskytte dig mod gnister fra pladerne.

Tagspærene gøres nu fast alle tre. I vores hus kommer taget på kvisten til at gå lidt ind over undertaget på det gamle hus, i andre tilfælde vil hele kvisten befinde sig uden for væggen. Du må med andre ord også her være klar til at improvisere.

Brædderne på taget bygger vi på nedefra og op - efter først at have rettet tagspærene ind og fikseret dem med et midlertidigt bræt øverst. Om du skruer eller sømmer, er helt efter eget valg, bare det bliver pænt - taget ses nedefra.

Som ved gulvet venter vi med at korte brædderne af, til hele fladen gjort fast. Derefter er det nemt at rette hele kanten af på én gang med 30 cm udhæng, uanset om man så skærer med en dyksav, en rundsav eller bare en fukssvans.

Nederst sætter vi et metalprofil - det kaldes en tagfod. Det giver en pæn afslutning og sikrer, at vandet drypper videre ned. Derefter sætter vi langs kanten ved gavlen en trekantliste, som betyder, at tagpappet kan bøjes op uden at knække.

Vindskederne sætter vi på enden af brædderne - de støtter så også på trekantlisterne. Til pynt skærer vi de nederste hjørner af med vandrette snit. Når vi lægger tagpappet ud, kan vi trække det helt op til overkanten af vindskederne.

Oversiden af vindskederne dækkes med et nyt metalprofil - ligesom ved tagfoden er det beregnet specielt til opgaven og har navn efter den. De ret korte stykker lægges nedefra og op, og ved rygningen foldes det omhyggeligt.

Før to stykker vindskede profil samles, skæres hjørnerne på det underste af.

Stakittet bygges op af korte og lange stykker af samme liste. I vores tilfælde har vi skåret de korte stykker 16 cm lange - med en lille spids, det er en traditionel teknik - mens de lange stykker er 69 cm lange.

De lodrette lister i stakittet holdes oppe og nede sammen af tilsvarende lister på begge sider. Det hele sømmes (eller skrues) sammen fra indersiden. De vandrette lister i bunden giver vi en skrå kant, så vandet løber af.

60 mm søm eller skruer sættes i fra indersiden.

De færdige sektioner sættes op mellem stolperne. For at undgå, at de fugtes op fra undersiden, lægger vi et par afstandsklodser (45 mm) under dem, mens vi gør dem fast.

Stakittet gør vi fast med skrå skruer oppe og nede. Da de mest er til pynt, nøjes vi med de samme 55 mm skruer, vi brugte til gulvbrædderne. De to sektioner i fronten kræver hver en ny kort stolpe, som vi skruer fast med skrå skruer.

Håndlisterne runder vi selv på oversiden. Vi bruger de samme 45 x 95 mm planker som ved tagspærene. Profilen tegner vi på endetræet, inden vi går i gang med elhøvlen. Du kan fint bruge en gammeldags høvl. Slut med slibepapir.

Håndlisterne skrues fast med skrå skruer nedefra. Det er pænest, og du slipper for splinter i hænderne. Hold listen fast med spændetvinger, mens du skruer, så den rækker lige langt ud på begge sider. Stolpens top lukkes med en færdig “hat”.

Den korte bænk behøver kun støtte i siderne. Her sætter vi et par 28 cm lange bærestykker af samme planke, som bænken laves af, 28 x 70 mm. Forkanten skærer vi skråt af, så den ikke ses så tydeligt, inden den sættes op med skruer.

De fire planker til sædet rettes af i kanterne, så de ikke giver splinter, og den forreste rundes måske ekstra, så den er rarere at sidde på. Plankerne gøres fast med skrå skruer nedefra, så vi undgår synlige skruer. Vi holder 6 mm luft mellem dem.

De seks buer til hjørnerne skærer vi ud med stiksav. De to yderkanter skal være i ret vinkel, ellers er der frit slag. Efter at have skåret dem ud pudser vi dem let med slibepapir. For at undgå, at de flækker, når vi sætter dem op, borer vi for og forsænker.

Med en smal klinge til buer er stiksaven ideel til de frie former.

Strålerne i solen gør vi i første omgang fast i spæret. Først i næste runde gøres de alle fast i solen, hvor de mødes. Det betyder, at samlingen ikke ses fra forsiden, kun i skyggen på bagsiden, så den behøver ikke være vildt præcis.