Intro
Vejledning
01
Gulvet
8
Trin
Kvistens gulv bygger vi som en ramme af trykimprægneret træ, som vi skruer terrassebrædder fast på.
Ramme og gulv hviler på et stabilt lag granitskærver og det gamle betontrin foran døren - det slipper vi samtidig for at skaffe væk.
Rammen skruer vi fast i huset, før de sidste brædder lægges på plads. Skelettet med lodrette stolper og den vandrette ramme øverst skrues også fast i huset senere - men vi gør altså ikke noget stort nummer ud af at forankre fronten i frostsikker dybde med egne fundamenter. Skulle de med tiden give sig nogle millimeter, kan den åbne konstruktion nemt følge med og vride sig det nødvendige.
Efter at have målt, tegnet og regnet skærer vi træet til bundrammen op og samler det med 100 mm skruer – rustfri, fordi vi bruger trykimprægneret træ. Fronten og siderne bygger vi af 45 x 95 mm, resten af 45 x 70 af hensyn til det gamle trin.
Undervejs tjekker vi jævnligt, at rammen er i vinkel, ved at tage krydsmål – afstanden diagonalt fra hjørne til hjørne skal være den samme på begge ledder. Og her, hvor vi bygger i det fri, skal vi også tjekke, at rammen ikke vrider sig
Græs og muld fjernes, hvor rammen skal ligge – du skal være nede ved et stabilt underlag, før du fylder skærver på. Skærverne griber godt ind i hinanden og giver en stabil bund, hvis laget ikke bliver tykkere end 2-3 gange skærvestørrelsen.
Selv om skærverne dræner godt, løfter vi rammen op på flade sten i højde med det gamle trin. Ud over at vi undgår et tykt – og derfor mindre stabilt – lag skærver, sikrer vi god ventilation under rammen, og det holder den tør og sund.
Nu skrues terrassebrædderne på rammen. Vi løfter den ud, så det er lettere at komme til. Brædderne skrues fast med rustfri skruer, gerne med fræseribber og skærespids, så du ikke skal bore for. Hold 5-6 mm luft mellem brædderne.
Brædderne retter vi af med ét langt snit i hver side – det er hurtigere, lettere og mere præcist end at skære hvert enkelt bræt af i rette længde, før det skrues fast. Her bruger vi en dyksav med skinne, du kan også køre en rundsav langs et bræt.
Gulvet lægges på plads og gøres fast i huset. Vi har ventet med at sætte de sidste brædder på rammen, så vi kan sætte skruerne gennem rammetræet. Vi bruger store franske skruer, som vi kan stramme på den snævre plads.
02
Skær samlingen med kapsaven
2
Trin
Den vandrette ramme oven på stolperne samler vi “halvt i halvt”. I stedet for at skære snittet fra enden af stolpen, som man gør med håndværktøj, fjerner vi det meste af træet med en tæt række snit i kapsaven.
Teknikken kræver, at saven har dybdestop og udtræk. Når vi har stillet dybden til det halve af stolpens tykkelse, kan vi trykke klingen i bund og føre den frem og tilbage, så vil den efterlade et lige snit.
De smalle rester af træ mellem snittene slår vi af med en hammer, og så kunne vi glatte fladen med et stemmejern, men vi finpudser i stedet fladen med kapsaven!
Det træ, der skal fjernes for at lave den planlagte samling, skæres igennem med en tæt række snit i kapsaven.
03
Skelettet
7
Trin
De lodrette stolper og den vandrette ramme på dem bygger vi af 70 x 70 mm trykimprægneret træ. Især bunden vil risikere at stå meget fugtigt, men med den rigtige imprægnering og grunding før slutmalingen kunne vi også have brugt ubehandlet træ.
Højden skal naturligvis være, så selv ens høje venner ikke slår hovedet imod overliggeren, men indrettes efter huset, så kvisten ikke bliver for dominerende.
For at kvisten skal passe til det gamle hus, giver vi stolperne en bred fas over stakittet, før vi rejser dem. Da stakittet ikke skal hindre nogen i at falde, vil vi kun gøre det 78 cm højt - vi skærer så fasen fra 88 cm over gulvet og op.
Stolper og remme til skelettet saves ud – husk, at de vandrette remme skal være i fuld længde, så de kan samles “halvt i halvt”. Den ene ende af det imprægnerede træ retter vi kun lige netop af, så den kan sættes nede, hvor der er mest fugtigt.
De markante fase på stolperne skærer vi med vores dyksav – en rundsav eller stiksav styret hen langs et bræt kan også klare opgaven. Fasen vil vi have til at begynde 10 cm over stakittets håndliste og slutte 10 cm under remmen.
Fasen afsluttes i begge ender med en runding, som vi snitter med en kniv – du kan også bruge stemmejernet. Er du gode venner med din overfræser, kan du naturligvis også lave affasningerne med den og undgå at save de lange skrå spor.
De klargjorte stolper skruer vi fast i gulvet med skråtstillede 80 mm skruer. Den ende, der ikke er kortet af, sættes i bunden. De forreste stolper er alt andet end stabile nu, men det går over, når de forbindes foroven.
Den forreste rem placerer vi først. Vi er omhyggelige med, at afstanden mellem stolperne bliver lige stor oppe og nede, inden vi skruer remmen fast med en 90 mm skrue ovenfra. Inden remmen i siden lægges op, giver vi samlingen lim.
Samlingen sikres med endnu en skrue ovenfra – denne gang gennem begge remme og ned i stolpen. Det hele er ikke meget mere besværligt end at samle med byggebeslag – og beslagene ville stå rigtig dårligt til den gamle byggestil.
04
Tagspærene
7
Trin
Nu skal vi samle de spær, der skal bære taget. De bygges af 45 x 95 mm høvlet træ - her bruger vi ikke trykimprægneret.
Foroven skærer vi spærtræet med en af kapsavens faste indstillinger, den på 22,5 grader. Det bliver så taghældningen, som også passer fint til huset.
Længden bestemmes af, at vi gerne vil have et udhæng på cirka 25 cm - og det bringer samtidig tagets underkant nogle centimeter ned under husets tag.
Vi bygger til danske forhold, så vores spær samler vi med 8 mm krydsfiner på hver side. En større tilbygning eller en større risiko for sne kræver en kraftigere samling, fx med tykkere krydsfiner skåret som en trekant.
Spærtræet skæres med kapsavens faste indstilling på 22,5 grader i de ender, der skal samles i rygningen, mens underkanten skæres vinkelret over. Teknisk vil to spær være nok, men vi laver tre for at få kvisten til at se mere helstøbt ud.
Spærene samles og forstærkes med krydsfiner på begge sider. Forstærkningerne, der svarer til de langt stærkere sømplader eller skruebeslag i større spær, kan du skære ud med spærene som skabelon – de bør være 135 grader.
Finerpladerne giver vi et uhøjtideligt svaj i enden – det er ren pynt.
Spærene skal hvile i hak ned på tagremmen. For at finde ud af, hvor de skal skæres, spænder vi det yderste spær fast med tvinger og streger op til udskæringerne. Når de er skåret i det første spær, kopieres de over på de to andre.
Enhåndsbetjente spændetvinger er ideelle til opgaven.
Sadelhakkene gør konstruktionen stærkere – og så sænker det taget lidt længere ned over underbygningen, så det ikke ligner en for lille hat højt på et hoved. De to yderste spær skrues fast – det tredje tættest ved huset venter vi lidt med.
Vi skal skære ud i taget på huset for at kunne samle de to tage. For at se, hvor vi skal skære, fører vi spærenes højde over på taget med vores retskinne – du kan også bruge et bræt. Løft stregen, så der bliver plads til tagpladen på kvisten.
Først skærer vi tagpladerne – derefter fjerner vi også undertaget i den del, der ligger uden for væggen, altså hele udhænget. Pladerne kan skæres med en vinkelsliber eller twincutter, mens en bajonetsav er god til undertaget.
Husk at beskytte dig mod gnister fra pladerne.
05
Taget
5
Trin
Taget bygger vi af brædder med fer og not, som vi lægger tagpap på. Du kan også lægge tagpap på krydsfiner - så skal du vælge en plade beregnet til formålet.
Det afgørende punkt er naturligvis at få gjort overgangen mellem det gamle og det nye tag tæt. Havde vi på kvisten lagt bølgede plader som på huset, skulle vi have lagt en egentlig skotrende, men her handler det om at få løsnet pladerne på det gamle tag, så vi kan skyde tagpappet godt op under dem, mindst 10-15 cm.
Det nye tag lægger vi to lag tagpap på, det giver et meget holdbart tag. Tagpap har jo den fordel, at man altid kan lægge en ny belægning ovenpå, hvis man på et tidspunkt vil ændre udseendet på huset.
Brædderne på taget bygger vi på nedefra og op - efter først at have rettet tagspærene ind og fikseret dem med et midlertidigt bræt øverst. Om du skruer eller sømmer, er helt efter eget valg, bare det bliver pænt - taget ses nedefra.
Som ved gulvet venter vi med at korte brædderne af, til hele fladen gjort fast. Derefter er det nemt at rette hele kanten af på én gang med 30 cm udhæng, uanset om man så skærer med en dyksav, en rundsav eller bare en fukssvans.
Nederst sætter vi et metalprofil - det kaldes en tagfod. Det giver en pæn afslutning og sikrer, at vandet drypper videre ned. Derefter sætter vi langs kanten ved gavlen en trekantliste, som betyder, at tagpappet kan bøjes op uden at knække.
Vindskederne sætter vi på enden af brædderne - de støtter så også på trekantlisterne. Til pynt skærer vi de nederste hjørner af med vandrette snit. Når vi lægger tagpappet ud, kan vi trække det helt op til overkanten af vindskederne.
Oversiden af vindskederne dækkes med et nyt metalprofil - ligesom ved tagfoden er det beregnet specielt til opgaven og har navn efter den. De ret korte stykker lægges nedefra og op, og ved rygningen foldes det omhyggeligt.
Før to stykker vindskede profil samles, skæres hjørnerne på det underste af.
06
Stakit og bænk
8
Trin
Stakittet rundt om vores bislag holder sammen på det og giver en følelse af rum - men det er mest for et syns skyld. Skulle det for alvor hindre folk i at falde ud over en høj kant, ville vi både gøre det højere og gøre det bedre fast i stolperne.
Det bygges i løse sektioner, og bortset fra håndlisterne er det hele bygget af høvlede lister på 22 x 45 mm.
Bænken er rigtig rar at have i det lille indgangsparti og gør det - ligesom stakittet - til mere end bare et halvtag foran hoveddøren. Den bygger vi af fire lister på 28 x 70 mm. For at få plads til bænken og undgå at komme for tæt på vinduet har vi sat kvisten lidt til venstre for døren. Man må improvisere.
Stakittet bygges op af korte og lange stykker af samme liste. I vores tilfælde har vi skåret de korte stykker 16 cm lange - med en lille spids, det er en traditionel teknik - mens de lange stykker er 69 cm lange.
De lodrette lister i stakittet holdes oppe og nede sammen af tilsvarende lister på begge sider. Det hele sømmes (eller skrues) sammen fra indersiden. De vandrette lister i bunden giver vi en skrå kant, så vandet løber af.
60 mm søm eller skruer sættes i fra indersiden.
De færdige sektioner sættes op mellem stolperne. For at undgå, at de fugtes op fra undersiden, lægger vi et par afstandsklodser (45 mm) under dem, mens vi gør dem fast.
Stakittet gør vi fast med skrå skruer oppe og nede. Da de mest er til pynt, nøjes vi med de samme 55 mm skruer, vi brugte til gulvbrædderne. De to sektioner i fronten kræver hver en ny kort stolpe, som vi skruer fast med skrå skruer.
Håndlisterne runder vi selv på oversiden. Vi bruger de samme 45 x 95 mm planker som ved tagspærene. Profilen tegner vi på endetræet, inden vi går i gang med elhøvlen. Du kan fint bruge en gammeldags høvl. Slut med slibepapir.
Håndlisterne skrues fast med skrå skruer nedefra. Det er pænest, og du slipper for splinter i hænderne. Hold listen fast med spændetvinger, mens du skruer, så den rækker lige langt ud på begge sider. Stolpens top lukkes med en færdig “hat”.
Den korte bænk behøver kun støtte i siderne. Her sætter vi et par 28 cm lange bærestykker af samme planke, som bænken laves af, 28 x 70 mm. Forkanten skærer vi skråt af, så den ikke ses så tydeligt, inden den sættes op med skruer.
07
Pynt og sjov
2
Trin
Nu kunne vi lægge snedkerværktøjet fra os og gribe pensler og malerbøtte - men når nu vi alligevel leger med de svenske traditioner, hvorfor så ikke slippe en ganske lille smule snedkerglæde løs og blive i stilen?
Vi gør det lidt diskret med enkle buer i hjørnerne og en klassisk sol over vores indgang. Buerne skærer vi af et bræt på 22 x 220 mm. Om vores buer vil passe til dit hus og din kvist, det kan vi jo ikke sige - det kan være, du vil lege mere.
Til solens stråler bruger vi nogle rester af de 22 x 45 mm lister, som vi byggede stakittet af. Selve den opstående - eller nedgående, alt efter temperament - sol skærer vi ud af samme bræt som buerne.
De seks buer til hjørnerne skærer vi ud med stiksav. De to yderkanter skal være i ret vinkel, ellers er der frit slag. Efter at have skåret dem ud pudser vi dem let med slibepapir. For at undgå, at de flækker, når vi sætter dem op, borer vi for og forsænker.
Med en smal klinge til buer er stiksaven ideel til de frie former.
Materialer
• Granitskærver til underlag
• Belægningssten til at sætte tilbygningen på
• 45 x 95 mm trykimprægneret træ til bundrammen – og i vores tilfælde 45 x 70 mm, hvor rammen hviler på trinet
• 28 x 120 mm terrassebrædder
• 70 x 70 mm trykimprægneret træ til stolperne og de vandrette remme under taget
• 45 x 95 mm træ til tagspær – og til håndlisterne
• 8 mm krydsfiner til at forstærke tagspærene i top
• 22 x 95 mm brædder med not til taget
• Tagfodsprofil i aluminium
• Trekantliste til gavlen
• Selvklæbende tagpap
• 22 x 120 mm træ til vindskederne
• Vindskedeprofil i aluminium
• 22 x 45 mm træ til stakittet
• 28 x 70 mm træ til bænken
• Færdige stolpehætter
• 22 x 220 mm træ til buer og sol
• Diverse skruer, søm og lim
• Grunder og maling
Tidsforbrug
1-2 dage
Pris
Cirka 5000 kroner - for den enkle udgave her
Sværhedsgrad
Det er godt at have arbejdet med træ før, men du kommer langt med enkle midler. Den store udfordring vil ofte være at bygge taget på kvisten sammen med taget på huset.
Tegning
Forstuekvist som i Sverige
Gulvet i vores bislag måler 200 x 120 cm, og dimensionerne på vores træ passer fint til den størrelse. Bygger du en væsentligt større tilbygning, må du gå op i kraftigere tømmer. Længdemålene vil variere fra sted til sted, så vi har udeladt dem - det afgørende er principperne.
