1. Rammer: træ, alu eller plast
Valget af vinduer hænger uløseligt sammen med husets stil og alder: Den gamle murermestervilla skal ikke have store, brede ruder, og 60’er-parcelhuset bliver lidt løjerligt med småsprossede bondehusvinduer. Tingene skal passe sammen. Og i sidste ende er det din smag, der bestemmer. Men uanset designet, så skal du vælge, hvilket materiale rammerne til vinduet skal være lavet af. Og her er der typisk tre muligheder at vælge imellem: træ, træ-alu og plast.
Alle typer fås med høj isoleringsevne, så du kan holde på varmen. Her skal du gå efter den laveste U-værdi for det samlede vindue, altså ramme og ruder. Den skal gerne ligge under eller tæt på 1,0 i et moderne vindue.
Træ: KLASSIKEREN, DER STADIG HOLDER
Vinduer af træ er stadig langt det mest foretrukne valg i Danmark. Det er en god, klassisk løsning, og den passer godt til alle klassiske huse.
Når den i de seneste årtier har fået konkurrence fra andre materialer, skyldes det først og fremmest træets kedeligste egenskab: Det skal vedligeholdes.
For selvom de fleste vinduer er lavet af solidt træ, skal træ males. Ellers rådner det. Der er naturligvis forskel på kvaliteten af træ, også når man laver vinduer. Du skal derfor gå efter vinduer, der er produceret af kernetræ. Men det er ikke helt nok, for det kan de fleste producenter klare. DVV-certificerede producenter skal bruge minimum 80 procent kernetræ til vinduernes udvendige del A, så gå efter DVV-mærket.
Køb vinduerne malede, for på fabrikken kan malingen komme ind alle vegne og beskytte bedst muligt.
Fordele: Passer til alle huse og kan males i alle farver.
Ulemper: Kræver vedligeholdelse.
Træ-aluminium: KLASSIKER BAG ET SKJOLD
Træ-alu-vinduer kombinerer det klassiske træ med en udvendig skærm af aluminium. På den måde får du det klassiske trælook A indadtil i huset, men et (stort set) vedligeholdelsesfrit ydre B. For mange år siden var denne løsning uheldig, fordi aluminiummet dannede en kuldebro udefra og ind i huset, men i dag har producenterne løst dette kedelige problem, så træ-alu er fuldt ud lige så isolerende som rene trærammer.
Ulempen med aluminiumsprofilerne er, at du ikke uden temmelig stort besvær kan ændre på farven, så vælg en farve, der også holder om ti år, fx hvid eller sort.
Vask rammerne, når du alligevel pudser vinduer, og smør hængslerne en gang om året, så passer vinduerne i øvrigt sig selv.
Fordele: Minimal vedligeholdelse.
Ulemper: En dyrere løsning (men du sparer maling i mange år fremover).
Plastik: EN LØSNING, DER ER BEDRE END SIT RYGTE
Plastik har masser af fordele, og når det handler om vinduer, er ulemperne faktisk forsvundet. I plastvinduernes barndom blev de tit opfattet som meget klodsede, men det hang i højere grad sammen med den (ofte tyske) stil, de blev produceret i, end med selve materialet. Du kan faktisk ikke se forskel på et plast- og et trævindue på blot få meters afstand, hvis plastvinduerne er designet efter danske smagsløg.
Vinduer af plast A både inde og ude kræver ikke maling. De passer sig selv, så du kan nøjes med at vaske rammerne, når du alligevel pudser vinduer, og så ellers give hængslerne en dråbe olie en gang imellem.
Du bør dog kun vælge plast, hvis du vil have hvide vinduer. For plast i andre farver kan ikke undgå at falme, når solen bager på vinduerne.
Fordele: Ingen vedligeholdelse. Plasten er gennemfarvet.
Ulemper: Der er få farver at vælge imellem, og mørke farver falmer.
2. Glas: To eller tre lag
3-lagsenergiruder er nærmest standard, når der skiftes vinduer - og helt bestemt standard i nybyggeri. Det hænger bl.a. sammen med, at nybyggeri skal kunne leve op til specifikke energikrav, og her kan 3-lagsruderne ofte være en hjælp for arkitekterne.
Og selvom forskellen i isoleringsværdi (U-værdi) kan synes lille, når man sammenligner 2-lags- og 3-lagsruder, så tyder alt på, at der for fremtiden kun er ét valg: 3-lagsruder..
Energikrav peger på tre lag
Årsagen skal findes i de stadig stigende energikrav. Hvis du skal kunne leve op til den samlede energiramme, der bl.a. handler om, hvor meget varme du taber igennem vinduerne, og hvor meget varme du kan vinde ved at lade solen skinne igennem dem, så vil du næsten altid være tvunget til at vælge vinduer med tre lag glas.
I fremtiden skal du derfor også se på vinduets G-værdi. Det er den, der med et fagord hedder solvarmetransmittans, som er et udtryk for, hvor meget solenergi der passerer gennem ruden. En G-værdi på 0,65 betyder fx, at 65 procent af solens lys kommer igennem vinduet. Det giver et varmebidrag til huset.
Har du store ruder mod syd, skal du selvfølgelig overveje, om du får FOR meget varme tilført. Så skal du bevidst gå efter vinduer med en lavere G-værdi og en lav (bedre) U-værdi, så solen ikke omdanner din stue til en bageovn, men så den varme, du gerne vil beholde, trods alt bliver inde i huset.
Den reelle forskel på isoleringsværdien er ikke stor, men energikravene betyder, at du bør vælge vinduer med tre lag glas.
Greb og hasper
Der er i store træk to måder at åbne og lukke et vindue på (hvis vi ser bort fra ovenlysvinduer, der har deres egne løsninger): hasper og lukkegreb.
Hasper finder du på vinduer, der er sidehængte: Vinduerne drejer på hængsler i siderne. Den type finder du typisk på ældre huse, hvor sidehængte vinduer passer godt i stilen, og hvor hasperne også tilføjer lidt ekstra til charmen.
De fleste nyere huse (fra 1960’erne og frem) har vippevinduer, der åbnes og lukkes via et greb, men kan også have sidehængte vinduer med låsegreb. Grebet har forbindelse til vinduets låsemekanisme, som ofte vil være væsentlig mere effektiv end hasperne, der ikke kan holde mange indbrudstyve ude.
Et alternativ til ventiler er det selvventilerende vindue, der på mange måder fungerer som et ventilationsanlæg: Den kolde udeluft trækkes ind via ventiler i karmen, men i stedet for at komme direkte ind føres luften ind mellem glaslagene. Her varmes den op af indeluften og solen, hvorefter den ledes ind i huset. Om vinteren lukkes luften automatisk langsommere ind, så den kan nå at blive varmet op. Om sommeren kan frisk luft ledes direkte ind i huset.
