Intro
1 lysskakt i ét spærfag
I langt de fleste huse med uudnyttet loftsrum kan du få glæde af et ovenlysvindue ved at føre lyset ned gennem en skakt mellem to spærfag. Det ændrer minimalt ved husets konstruktion, og med de moderne ovenlysvinduers sikre inddækninger ligger den største håndværksmæssige udfordring i at lave lysskakten og lukke den med isolering og dampspærre, så der ikke opstår fugtproblemer.
Jo mere du kan åbne skakten ud mod de to ender, jo mere glæde får du af lyset. Og maler du siderne hvide og gerne blanke, reflekteres lyset godt og blødt ned i stuen.
2 lysskakt i to spærfag
Når du sætter to ovenlysvinduer ved siden af hinanden i to spærfag, får du mere end dobbelt så meget lys ned i stuen, fordi mindre opsuges af siderne. Da det meste arbejde på taget og med lysskakten er det samme, om du arbejder med et eller to vinduer, får du langt mere glæde af din indsats på den måde.
Lader du de fritlagte spær stå, er det meget vigtigt at beklæde dem med gips for at beskytte dem i tilfælde af brand.
Vil du af med spæret, kan det ofte lade sig gøre, men her må du spørge en fagmand, hvordan du flytter belastningen ud på den resterende konstruktion.
3 loft lukket op til kip
Den ultimative løsning er at åbne en del af eller hele stuen til kip, altså helt op til tagfladen. Det kræver en helt anden indsats, for nu skal du op at isolere og tætne under tagfladen, men hvis du bevarer de fritlagte spær, er det normalt en løsning, du selv kan gennemføre.
De fritlagte spær, der før var beskyttet mod brand nedefra af loftet, skal beklædes med gips, med mindre de i kraft af deres tykkelse vil stå imod en brand længe nok.
Vil du lukke op til kip og fjerne spærene, er du ude i noget så stort, at du ofte må overlade en del af arbejdet med søjler og kipbjælker til fagfolk.
4 lystunnel
Den enkleste måde at flytte dagslyset ned gennem et loftsrum er en lystunnel. Den kræver ikke megen plads, så den er også en god løsning, hvis rør, kabler, aftrækskanaler eller en stribe komplicerede spærkonstruktioner er i vejen for en rigtig lysskakt.
Lystunnelen består af et rundt rør, det kan være fast eller fleksibelt, der er lukket tæt til med en klar plade i begge ender. Indersiden af røret spejler lyset, så det sendes med fuld styrke gennem tunnelen. Den lukkes oppe af med et vindue, nede typisk med en hvid plade, der spreder lyset blødt ud i rummet.
Vejledning
01
Skær hullet gennem loftet
3
Trin
Da vi vil undgå at ændre på de eksisterende spær, er vi nødt til at placere vores tagvindue og lysskakt efter dem. Faktisk skal vi også først bestille tagvinduet, når vi har fundet stedet, for der kan være stor forskel på, hvordan spærene er landet i dit hus, og du bør helt op og måle dem præcist ud i flere højder for ikke at blive snydt.
Du finder dine spær for at vide, hvor vindue og skakt kan sidde. Ofte kan du se dem under tagskægget og derefter beslutte dig for, hvor lysskakten vil sidde bedst i forhold til rummet.
Sav et lille hul i loftet og se på spærene gennem det. Hold god afstand til der, hvor det endelige hul skal være. Fjern på forhånd isoleringen ovenfra, så den ikke drysser ned i stuen.
02
Gør tagvinduet fast i spærene
3
Trin
Først når du har fået det ny tagvindue hjem, kan du skære hul gennem taget og gøre det fast. En grundigere beskrivelse kan du nemt finde på gørdetselv.dk, og så skal du altid følge monteringsanvisningen omhyggeligt. Ovenlysvinduerne leveres med alt, hvad du får brug for af monteringsbeslag og inddækninger, der lukker tæt af for regn og sne.
Skær hul gennem taget og undertaget, og fjern taglægterne, hvor vinduet skal sidde. Tagplader eller tagsten fjernes. Nye lægter (A) skrues fast, hvor tagvinduet skal sidde fast.
Tagvinduets ramme skrues fast på de nye spær (A) og i siderne via bærebeslag. Beslagene placeres på rammen, så vinduet lander i den rigtige højde i forhold til taget.
03
Sæt isolering ud mod loftet
3
Trin
Vi tilrettelægger arbejdet, så både isolering og opbygning af skakten klares fra stuen.
Det kræver en forskalling, der holder på isoleringen ud mod loftet, mens vi sætter den op fra indersiden. Både forskallingen og siderne af skakten skal have et skelet at sidde på. Det skal placeres meget præcist, så det sidste lag gipsplader glider ind i den not, som tagvinduets ramme har til formålet.
Vi begynder med at opbygge det skelet, resten skal sidde på. Med et vaterpas og to lister i tykkelse som pladerne på skaktens sider retter vi skelettet til efter noten i vinduets ramme.
Forskallingen (E) skrues fast på sin del af skelettet (D) - den er flyttet så langt ud i forhold til pladerne, at der bliver plads til 300 mm isolering inden for forskallingen.
04
Byg skaktens sider op
3
Trin
Skaktens sider opbygger vi som en sandwich med en stærk tagkrydsfiner yderst og den glatte gipsplade ind mod skakten. Imellem dem anbringer vi dampspærren, som derved kommer til at ligge godt beskyttet og sikrer mod, at der trænger fugtholdig luft fra stuen ud i isoleringen, hvor den risikerer at give fugtskader i træværket.
Krydsfinerpladerne (G) skrues på underlaget (C), så de støder på vinduesrammen. Hjørnerne samles med vinkel beslag. Vent evt. med at skære underkanten til, til pladerne er skruet fast.
Dampspærrefolien (H) hæftes med klammer på krydsfiner-pladen (G). Den skal være så stor, at du nu kan tape den fast mod noten foroven og mod den gamle dampspærre forneden.
Materialer
48 x 78 mm taglægte
Ekstra spær (A) til at lægge tagvinduerne på25 x 100 mm fyr
Støttebrædder (B) på tværs af spærene
Underlag (C) for skaktens væg
Underlag (D) for forskallingen Forskalling (E)100 mm mineraluld
Isolering (F), 3 lag a 100 mm15 mm tagkrydsfinerplader
Skaktvæggens yderste lag (G)13 mm gipsplader, 90 cm
Skaktvæggens inderste lag (J)15 x 67 mm indfatninger
Lister på loft rundt om lysskakt
Desuden:
- 2 ovenlysvinduer
- Dampspærre (H)
- Hæfteklammer
- Dampspærretape
- 4 x 50 mm skruer
- 35 mm gipsskruer til træ
- Gipsspartelmasse
- Akrylfugemasse
- Hæftegrunder og maling
- Vinkelbeslag
Tidsforbrug
2-3 dage plus malingens tørretid.
Pris
Cirka 15.000 kr. i alt inclusive to vinduer fra Velux, heraf et fjernbetjent, på 78 x 140 cm.
Sværhedsgrad
Kræver en del erfaring, så du kan improvisere løsninger, hvor nyt og gammelt skal passes sammen.