Byggevejledning
Let
Svær

Græsarmeringssten er belægningssten, hvor der skal gro græs i fugerne, så indkørslen får et mere grønt look. Græsset holder sig pænt, fordi du ikke kører direkte oven på det. Belægningen er lige så stærk som en traditionel indkørsel med betonsten. Om vinteren sparer du salt og grus, fordi overfladen ikke bliver nær så glat som en indkørsel med betonsten, da overfladen er mere nubret.

I sommerhalvåret slipper du for at luge ukrudt mellem stenene, for nu er det faktisk meningen, at der skal være grønt i fugerne. Og når blot græsset får ordentligt fat, skal det nok holde ukrudtet i skak. Det eneste, du skal gøre, er bare at slå græsset med plæneklipperen en gang imellem.