Tørbeton til kantsikring?

Kan jeg bruge tørbeton til kansikring?

Betonen vandes med eksempelvis en vandkande.

Spørgsmål:

Jeg vil anlægge en fliseterrasse på 5 x 5 meter med støbt kantsikring. Skal jeg støbe beton i tvangsblander, eller er tørbeton godt nok?

Svar:

Tørbeton kan sagtens bruges til kantsikring. Det er en smule dyrere, men den nemme og hurtige løsning til mindre projekter som dette.

Når du har gravet renden til kantsikringen, hælder du tørbetonen i. Derefter vandes den og blandes ganske let. Tørbetonen bliver til en fast masse, når der tilsættes vand. Bagefter sætter du kantstenene ned i massen og lader den hrde i et døgn.

Du kan købe 15 kilo tørbeton for ca. 25 kroner.

LÆS OGSÅ: Giv belægningen styrke med kantsikring

Tørbeton

Det er ikke kun til støbning af kantsikring, at tørbeton er genialt. Også til faststøbning af stolper og stolpesko er den det lette og hurtige alternativ. Betonen fås i størrelserne 0-4 og 0-8 mm.

LÆS OGSÅ: Sådan arbejder du med tørbeton!

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Belægning