Intro
Vejledning
01
Bund på solidt punktfundament
6
Trin
Et punktfundament er en af de nemmeste metoder, når du skal sikre, at huset har en solid bund at stå fast på.
Punktfundamentet her består af seks mufferør i beton på 10 cm i diameter og 100 cm lange fordelt i to parallelle rækker. Vi gravede ca. 90 cm ned, stampede en plan bund i hullerne og stillede rørene med muffen nedad. Hullerne blev fyldt igen og stampet godt til, så rørene stod lige. Derefter blev der fyldt beton i rørene og stukket et stykke vindtrækbånd ned i den våde beton, så der stak ca. 15 cm op 5 cm fra rørenes forkant. Vindtrækbåndet skruede vi senere fast til de to yderste remme, så huset er solidt forbundet til fundamentet.
02
Konstruktion af sider og tag
6
Trin
De to siderammer gør det nemt at rejse væggene.
Med en hjælper var det en smal sag at rejse de to siderammer, støtte dem midlertidigt og derpå bygge selve gavlkonstruktionen. Da ydervæggene var på plads, lagde vi den kraftige bjælke øverst (tagåsen) på plads. Den stikker 100 cm uden for husets skelet af hensyn til terrassen. De ni spær blev lagt op parvis. Vi lavede først et spær og brugte det som skabelon for de øvrige. Det hele blev monteret med 5 x 90 mm skruer og samlet på midten med lasker af krydsfiner.
De to siderammer blev samlet på forhånd og er bygget helt ens op af 45 x 145 mm bjælker samlet med beslag og 5 x 90 mm skruer.
Siderammerne blev skruet fast oven på presenning og gulvbrædder og holdt lodret med forskallingsbrædder, mens gavlene blev bygget.
Da spærene var på plads, sømmede vi taglægter fast for hver 46 cm. Afstanden mellem lægterne afhænger af tagtypen. Vi brugte fibercement.
03
Beklædning af sider og tag
14
Trin
Da skelettet var på plads, skulle huset pakkes ind i vindpap og beklædningsbrædder.
Nu gjaldt det om at gøre huset tæt. Vindpap blev skåret, foldet og hæftet omhyggeligt, så kun huller til vinduer og dør stod tilbage. Dernæst var det tid til beklædningsbrædderne, der holder pappet på plads og beskytter det. Vinduer og dør blev sat i til sidst, da huset var beklædt hele vejen rundt.
Vindpappet monteres med så få samlinger som muligt, og lagene lægges, så overlappene fører vand til ydersiden af væggen.
Beklædningsbrædderne skæres groft til. Fer og not blev presset helt sammen, inden de blev sømmet med to søm ved hver bjælke.
Ved vinduer skulle der tages højde for plads til sålbænken. Vi brugte en 25 mm styreklods til at sikre afstanden til overkant af brædderne.
Da alle brædder var sømmet færdig hele vejen rundt om huset, skruede vi et helt lige bræt fast nederst som anslag for rundsaven.
Vi stillede rundsaven på 15 grader og en skæredybde på 22 mm. Den skrå vinkel sikrer, at regnvand bliver ledt væk, så brædderne tørrer hurtigt.
Indvendigt tilpasses inddækningen rundt om vinduerne med MDF-plade, så der kan laves flotte afslutninger med indfatninger rundt om vinduerne.
Vi sparede mange timer, fordi vejret tillod at lave loft først og derefter isolere oppefra. Vi brugte to lag 95 mm batts og forskød dem, så samlingerne ikke var gennemgående.
Eternitpladerne lægges uden undertag. Skumstrimler sikrer tætheden mellem pladerne, der skrues fast i lægterne med franske skruer gennem bølgetoppene.
Isolering og lægning af de i alt 24 fibercementplader tog mindre end en dag. Eternitplader er en af de hurtigste tagtyper at lægge.
For at stabilsere taglægterne skruede vi en lægte fast på tværs, så yderkanten flugtede med kanten af tagpladerne. Bagefter savede vi lægteenderne af.
04
Maling, udhæng og indvendige detaljer
13
Trin
Når taget er lagt, mangler kun de sidste detaljer, før huset er færdigt.
Med tag, vinduer og døre på plads, var huset effektivt lukket af for vind og vejr. Så manglede kun de sidste detaljer, før det nye gæstehus var klar til sommerens feriegæster.
Bjælken med tagudhænget blev presset i vater med en lægte, og en stolpe blev stillet op og skruet fast.
Vi brugte en rest fra spærene til at strege op på gavlene, hvor en liste skal bære udhængsbrædderne.
Udhængsbrædderne sømmes på gavl, spær og vindskede. Vi brugte blyanten til at styre afstanden mellem brædderne.
Vi sørgede for, at vindskederne var lidt for lange, og lagde den højre over den venstre. Så var det nemt at gå op på stigen og save dem smukt til efter en lodret streg.
Vi byggede en fastmonteret briks, der er både seng og siddeplads. En stribe puder gør, at den fint fungerer som husets sofa i dagtimerne.
Dobbeltseng, køjeseng og et hjørne til bagagen. De 13 kvadratmeter kan fint rumme en lille familie.