Byggevejledning
Let
Svær

Lysthus

Det er sommer, solen skinner, og aftenerne er lange. Men de lune sommeraftener varer ikke ved, specielt ikke i Skandinavien, hvor det hurtigt bliver koldt. Med et lysthus kan du forlænge den gyldne periode, hvor du kan opholde dig udenfor om aftenerne. Du SKAL simpelthen bygge dig et lysthus til haven!

Lysthus kræver solid fundering

Det er vigtigt, at dit lysthus har en solid base at stå på. Vi placerer det på et støbt fundament, men det behøver du faktisk slet ikke. Når blot dit lysthus er hævet over jorden, så gulvet kan ventileres nedefra, kan det faktisk godt bare stå på nogle stablede fliser. Hvis du vil sikre det endnu mere, skal du forankre det med stolpespyd eller stolpesko. Det er en god ide at gøre, hvis du vil være helt sikker på, at en pludselig storm ikke stikker af med lysthuset.

Byg selv lysthuset – fra samlesæt

Der går lang tid med planlægning, tegninger og indkøb af materialer, hvis du selv vil bygge dit lysthus til haven helt fra bunden. Alternativet er at købe lysthuset til haven som samlesæt, og så blot bruge en weekend på at sætte delene sammen. Så er der jo også mere tid til at nye dit nye lysthus.

Dit lysthus leveres som legoklodser

Vi har købt et lysthus fra den svenske producent Grästorpstugan. Lysthuset leveres i store moduler, der let sættes sammen med de medfølgende skruer og beslag og grundig byggevejledning. Det er muligt at bygge lysthuset selv, men vores råd er, at du allierer dig med en gør det selv-ven, da det er en del lettere, hvis I er to om opgaven.

Lysthusets tagspær samles på jorden

Når gulv og vægge på lysthuset er samlet, er det tid til at sætte tag på. Tagkonstruktionen samles på jorden, inden den let løftes op og sættes på plads, så hele dit lysthus holdes solidt samlet. Der medfølger tagplader til konstruktionssættet, men du kan vælge at bruge andre materialer, eksempelvis tagpap, hvis du har lyst.

Få komplet samleguide til lysthus til haven

Det er vigtigt, at du er meget præcis, når du samler dit lysthus. Vi har haft en dygtig håndværker til at gøre det, og hvis du henter byggevejledningen kan du se trin for trin, hvordan du på blot en weekend kan samle et dejligt lysthus til haven.