Havepavillon

En havepavillon forlænger udesæsonen i begge ender, både forår og efterår, Og det smarte er, at du kan placere den lige, hvor du vil - så den fanger aftensolens sidste stråler eller giver morgensol til morgenkaffen. Her finder du masser af byggevejledninger til forskellige havepavilloner samt andre artikler, som giver dig inspiration til byggeprocessen.

    Alle artikler om havepavilloner

    Havepavillon - forlænger udesæsonen

    En pavillon i haven vil uden tvivl kunne blive et hyggeligt samlingssted for dig og din familie.

    Med en havepavillon forlænges udesæsonen, og du vil lunt og fredeligt kunne nyde årstidernes skiften i haven.

    En havepavillon, også kaldet lysthus, kan sagtens være et gør det selv-projekt. Du kan relativt nemt og billigt bygge din egen pavillon til haven helt fra bunden, men du kan også købe et byggesæt, hvis det skal gå hurtigere. Det behøver faktisk ikke tage mere end en weekend!

    Læs mere her om at bygge lysthus på bare en weekend: Lysthus - byg selv et flot lysthus

    Hvad er en havepavillon?

    En havepavillon bliver nogle gange forvekslet med et anneks og en pergola. Der er dog den forskel, at havepavillonen er en lille, oftest åben bygning med enten halve eller hele faste vægge og tag. En pergola derimod er defineret ved at være en åben rumgivende konstruktion, der ofte er udformet som en gang. Et anneks vil ofte være noget større og har faste vægge og tag, da det tit bruges til mindre beboelse som fx et gæstehus.

    Mange havepavilloner bygges enten som 8-kantet eller 6-kantet og adskiller sig derfor også på formen fra pergola og anneks.

    Her finder du vores vejledninger til pergolaer og annekser.

    En havepavillon må heller ikke forveksles med et havepavillon-telt eller partytelt, som man kan købe billigt i mange byggemarkeder. Med en rigtig træpavillon får du en solid bygning, som du kan bruge sæson efter sæson i rigtig mange år.

    Gør det selv havepavillon

    Du kan selv bygge en havepavillon til en rimelig pris og på ganske kort tid. Den mest solide løsning er at bygge den i træ.

    Du bestemmer selv, om du vil have hele eller halve vægge i din træpavillon. Hvis du vælger halve vægge, får du en mere romantisk havepavillon, mens du får mere læ, hvis du vælger at bygge med hele vægge.

    Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er muligt, når du udformer din havepavillon.

    Hvis du er i tvivl om, hvordan din pavillon i haven skal se, kan du starte dit projekt i et 3D tegneprogram.

    I programmet, SketchUp, kan du både prøve dig frem ved at tegne din havepavillon, men du kan også se, hvordan forskelligt materiale eller farver ser ud sammen, og hvordan din havepavillon bedst placeres i din have, hvis du har en tegning af din grund.

    Her lærer du, hvordan du tegner dine projekter i 3D-programmet Sketchup: Gratis tegneprogram - Tegn dine projekter i 3D

    Havepavillon der holder i mange år

    Hvis du vil have glæde af din pavillon i mange år, er det en rigtig god idé at sikre den lidt i forhold til det danske vejr.

    Din træpavillon skal have træbeskyttelse.

    Du skal også gøre dig tanker om fundamentet. Du kan både billigt og virkelig nemt lave et punktfundament til din havepavillon. Det er heller ikke spor besværligt selv at støbe fundamentet.

    Her kan du læse mere om at støbe fundament: SÅDAN: Støb verdens nemmeste fundament

    Det er ikke kun den billigste måde at lave fundament - det er også den hurtigste og letteste!