1. Hvordan finder jeg min type?
Drivhusene fås i tre forskellige typer: det klassiske med sadeltag, fritstående pavillonmodeller og vægdrivhuset. Vægdrivhuset fås også i en miniudgave, der næsten altid er plads til. Du kan selvfølgelig også vælge at bygge drivhuset selv.
Et drivhus med sadeltag kan placeres næsten hvor som helst i haven, bare der er plads nok. Drivhuset skal selvfølgelig have lys og sætter også pris på et skyggende løvtræ eller to mod syd og vest for at forhindre overophedning i sommermånederne. Placerer du drivhuset i skel, skal du overholde byggelovgivningen. Spørg din kommune om reglerne.
For pavillonen gælder de samme rettesnore som for drivhuset med sadeltag. Men da pavillonen ofte optræder som et dekorativt element i haven, er det oplagt at bruge lidt tid på at finde ud af, hvor i haven den tager sig bedst ud.
Vægdrivhuset eller halvtagshuset skal, som navnet antyder, stå op ad en væg. Da drivhuset ikke får lys fra den side, der vender ind mod muren, skal facaden helst vende mod syd. Det kan være lidt sværere at placere, da der også skal tages hensyn til husets arkitektur. Drivhuset skal helst indgå som en naturlig del af huset. Vægdrivhuset har et mere stabilt klima og bedre vækstmuligheder end et fritstående. Det skyldes, at muren suger varme til sig om dagen og dermed begrænser overophedning og igen afgiver overskudsvarmen om natten.
Er pladsen begrænset, er der som regel altid mulighed for at anskaffe et vægdrivhus i ministørrelse, der kun optager ganske lidt plads. Har du mulighed for det, er vægdrivhuset på mange måder det optimale. Du får overskudsvarme fra huset, klimaet er mere stabilt, og du har en lun mur til de allersarteste planter. Der er ikke langt til hverken vand, strøm eller grønsager, og er drivhuset velisoleret, har du også mulighed for en decideret vinterhave eller et orangeri.
2. Hvor stort skal drivhuset være?
Du skal starte med at gøre dig klart, hvad du vil bruge drivhuset til. De fleste samlesæt til drivhuse er på 9,9 m2 eller mindre. Det er de, fordi der skal indhentes byggetilladelse hos kommunen, hvis drivhuset overstiger 10 m2.
Erfaringen viser, at de fleste, der køber eller bygger drivhus for anden gang, oftest vælger et på cirka 10 m2 eller større. Så vælg hellere et, der er lidt for stort end for lille. Det er vigtigt, at der er ståhøjde i drivhuset. Ikke kun fordi det giver en dårlig arbejdsstilling, hvis det er for lavt, men også fordi planterne skal have plads til at vokse i højden.
3. Hvordan får jeg styr på have, hus og sol?
For at få den bedste placering af drivhuset er det ofte nemmest at tegne haven op. Brug et matrikelkort over din grund til at tegne havens elementer ind på. Det kan du få hos din kommunes tekniske forvaltning.
Læg et stykke gennemsigtigt papir over, fx madpapir, og indtegn dit hus, carport, skur, større træer og buske, hække og bede. For at kunne placere havens elementer kan du bruge snor eller målebånd til at lave målelinjer i haven. Angiv solens placering ved middagstid, så du ved, hvor skyggen falder. Vær især opmærksom på større træer og buske, der kan skygge for drivhuset.
4. Hvad skal drivhuset bygges af?
I de fleste færdige byggesæt er selve drivhusrammen eller sprosserne, som de kaldes, lavet af aluminium. Aluminium er stort set vedligeholdelsesfrit og er derfor et oplagt valg. Du skal være opmærksom på, at sprosserne ikke er for spinkle, da de skal kunne klare lidt mere vægt end bare glassets. Du skal kunne binde dine planter op i selve drivhuset, og om vinteren skal sprosserne kunne bære den sne, der lægger sig.
Er du selvbygger, vil valget tit falde på sprosser af træ. Her skal du vælge træ af en god kvalitet. Træsprosserne skal males med en god, holdbar akrylmaling, før drivhuset samles. Pas på med at købe imprægneret træ. Der kan være midler i, der er skadelige for planterne.
Uanset om det er et hjemmelavet drivhus eller et færdigkøbt, du vælger, er det klogt at starte med et godt fundament. Fundamentet kan enten støbes eller bestå af nedgravede lecablokke. Det skal ned i frostfri dybde, dvs. 90 cm, og rage cirka 15-20 cm op over terræn. Det isolerer drivhusets jord mod den omgivende kolde jord. Husk at tage højde for husets eksakte dimensioner, før du laver fundamentet.
5. Skal ruderne være af glas eller plastic?
Almindeligt enkeltglas i 3-4 mm’s tykkelse er stadig det foretrukne til drivhuset. Det er let at rengøre og fungerer fint, hvis du ikke har ambitioner om at opvarme drivhuset. Enkeltglas giver optimalt lysindfald, men går nemt i stykker. Sæsonen i drivhuset bliver længere, hvis du vælger termoglas eller polykarbonatplader, der isolerer godt.
Polykarbonatplader består af 2 eller flere lag tynde plastplader med hulrum imellem. Pladerne er slagfaste, tåler høje og lave temperaturer og bliver ikke misfarvede med tiden. Overfladen er noget mattere og mere uigennemsigtig end glas. På trods af at glas er kønnere, er polykarbonatpladerne at foretrække. Isoleringsgraden er høj, så derfor er temperaturudsvingene ikke så markante.
6. Hvad er bedst i bunden?
Da et drivhus ikke sådan lige er til at flytte hen på ny frugtbar jord, skal du beslutte, om du vil have fast belægning eller du vil dyrke direkte i jorden. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og det er et spørgsmål om temperament, hvad der foretrækkes.
De fleste vælger at have flisegang ned igennem midten af drivhuset. Resten af pladsen kan så fordeles ligeligt mellem bar jord og fliser, alt efter temperament. Fordelene ved bar jord er, at planternes rødder kan stikke dybere, hvis du har planer om at plante fx en vin eller et ferskentræ.
Ulemperne er, at skadedyr og sygdomme ophobes. Derfor skal du regne med, at du skal erstatte de øverste 1015 cm jord en gang om året.
Vælger du plantesække, slipper du for at udskifte større mængder jord hvert år. Du kan nøjes med at erstatte de gamle plantesække med nye.
I pavillonen vil man oftest vælge en flisebelægning på hele arealet. Selvfølgelig kan der laves bede, hvis bare pavillonen er stor nok. Holdes midten fri, er der rigelig lofthøjde til tomatplanter.
Gangarealet bør være fliser, så man nemt og ubesværet kan komme til alle bede og hjørner i drivhuset.
7. Hvordan luftes der ud i drivhuset?
Den optimale temperatur i drivhuset er cirka 25 grader om dagen og cirka 15 om natten. Det er i praksis ret svært at overholde, så der skal kunne reguleres på forskellige måder, så planterne ikke dør af hedeslag. Det vigtigste er, at der er vinduer nok, der kan åbnes. Alle de øverste vinduer skal helst kunne åbnes. Kan de åbnes på begge sider af drivhuset, er det optimalt. En lille træklem eller et vindue, der kan åbnes, placeret nederst i drivhuset sørger for luftindsugning. Det giver den nødvendige luftcirkulation.
På en solskinsdag opvarmes drivhuset meget hurtigt. Derfor kan det godt betale sig at investere i automatiske vinduesåbnere på mindst to af vinduerne. Tjek, at vinduesåbnerne kan tåle frost og er kraftige nok til at tåle hårde vindstød.
I pavillondrivhuset er der oftest udluftning i midten af taget. Det gør luftcirkulationen lidt dårligere. Her er det meget vigtigt at sørge for, at der er en lem i døren eller et sted i bunden af drivhuset til udluftning og cirkulation. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt at sætte en elektrisk blæser til.
Drivhus med stor effekt
På en solskinsdag stråler solen ind i drivhuset. Sollys er kortbølgede stråler, der let passerer gennem glas. I samme øjeblik lyset rammer planter og krukker, omdannes strålerne til langbølget lys (infrarøde stråler). Langbølget lys kan ikke passere glas og bliver derfor i drivhuset. Derfor stiger temperaturen, og det er vigtigt, at varmen kan lukkes ud igen. Det omtalte princip kendes under ordet drivhuseffekt.
Princip for udluftning
Det er vigtigt, at vinduerne i toppen af drivhuset kan åbnes, så de står 30 grader over vandret plan. Ligeledes sørger en lille lem i bunden af døren for den nødvendige luftcirkulation.
8. Hvordan indretter jeg drivhuset bedst?
Når du har besluttet, om du vil dyrke i bede eller i plantesække, er tidspunktet kommet, hvor du skal til at indrette drivhuset. Et godt arbejdsbord er ikke til at undvære. Det skal helst have en overflade, hvorfra vand kan løbe af. Det kan enten være et bord med planker, hvor der er mellemrum mellem plankerne, eller et, hvor bordpladen er lavet af zink eller fliser. Størrelsen kommer an på drivhus og behov.
Skal der være plads til mange små potter og bakker med småplanter, er en etagereol en god investering. Så kan planterne fordeles på hylderne, afhængigt af hvor meget lys de skal have. Fælles for arbejdsborde, reoler m.m. er, at de skal være lavet af materialer, der kan tåle vand og fugt.
I sadeltagshuset plantes de mest solkrævende planter yderst mod sydvæggen. Man kan så arbejde sig indefter, så de knap så solkrævende planter får en anelse skygge fra de forreste. Mod nord kan du placere arbejdsbordet og en opholdsplads. Langs tagrygningen kan klatreplanter få lov at brede sig.
I vægdrivhuset har du gode muligheder for at dyrke mere permanente vækster. Den lune bagvæg inviterer til espalierede frugtræer. For eksempel har figen og fersken en god chance for at modnes her. Pavillonen er lidt sværere at indrette. Mange vælger at placere arbejdsbordet udenfor, mens pladsen indenfor reserveres til planter og et mindre cafebord med stole.
Den dovne gartner skal der også være plads til i et drivhus. Tag højde for en plads til afslapning allerede i planlægningsfasen. Det vil du sætte pris på siden hen.
9. Hvordan laver jeg skygge?
Selv om du kan åbne vinduerne og lave god luftcirkulation i drivhuset, er det ikke altid nok. En gang imellem bliver temperaturen alligevel for høj, og så er det godt at kunne skygge. I gamle dage kalkede man ruderne, men det er en permanent løsning, der ikke er god på en gråvejrsdag. I stedet kan du købe skyggenet af nylon eller rullegardiner, fx af bambus, til af- skærmning enten indvendigt eller udvendigt.
Til ophængning indvendigt i drivhuset findes der nogle hvide net, der reflekterer lyset. Nettet skal være hvidt, hvis du foretrækker indvendig afskærmning. Farvede skyggenet reflekterer nemlig ikke lyset. Udvendig kan du både bruge farvede og hvide net.
10. Hvordan får jeg en perfekt arbejdsplads?
Kan du lide at pusle med frø, spirer og planter og glæde dig til en fornem høst, så er dette reol- og bord-system af fleksible moduler lige sagen. Du kan indrette dit drivhus med det og flytte nogle af modulerne ud i haven, fx når du skal plante stiklingerne ud i bedene.
Hvert modul består af et bord med to hylder foroven og en bred fralægningshylde forneden. Og det hele fremstilles af solide materialer, som tåler fugt og skiftende temperaturer.
Det vigtigste er at tilpasse modulerne til de eksisterende forhold. Kontrollér bredden på drivhusets dør, så møblerne let kan flyttes ud og ind. Er døren smallere end 60 cm, må målene på sargene (C) og listerne (H, J) rettes til på tegningen og i materialelisten, før delene skæres ud.
Planlæg også, hvor mange moduler du har brug for, og hvordan drivhuset skal indrettes. Langs en enkelt væg stiller du blot modulerne side om side. Men du kan også stille møblerne i vinkel eller U-form. Til dette formål skal du blot fremstille et par ekstra bordplader. Højden på modulerne samt antallet af og afstanden mellem hylderne kan du også regulere efter forholdene. Det vigtigste er blot, at du tager højde for gangpladsen. Ønsker du at installere et vandingssystem, er det let at erstatte selve bordpladen med en dyb plantebakke, der fores indvendigt med en speciel folie, før jord og spagnum fyldes i.
Potter kan transporteres i én samlet flok: Sæt dem på bordpladen, løft den af, og bær “bakken” til rette sted.
Til et vinkelbord bruges en ekstra “bakke”, der laves som de øvrige bordplader. Lad revlerne (K) rage lidt ud under listerne (J); på den måde kan de nemlig hvile på en støtteliste (L), der skrues på de tilstødende modulers sarge (C).
Nemt at samle
Når delene til modulerne er skåret til i længde, saver du hak halvt ind i bagbenene (B) til bladsamlingen med hyldeknægtene (F). Fastgør dernæst hyldeknægtene med lim og 4 x 35 mm skruer - og saml siderne til modulerne hver for sig med et forben (A), et bagben (B) og to sarge (C). Bagefter limes og skrues siderne parvis sammen med tre tværsarge (D) og en frontsarg (E). Tjek, at alle vinkler er 90 grader, før skruerne skrues i bund. Nu kan de øverste hylder (G) anbringes oven på hyldeknægtene.
Den nederste hylde udskæres forinden med hak i de bageste hjørner. Listerne (H) samles derefter til en bred hylde. Søm dem direkte på tværsargene (D) - med samme indbyrdes afstand og ragende 2 cm ud over den forreste tværsarg. Tilbage er kun den løse bordplade, hvor listerne (J) skrues på to revler (K) med 4 x 25 mm skruer. Lav et anlæg at montere imod. På den måde sikrer du dig nemlig, at listerne ikke forrykker sig indbyrdes under arbejdet.
Det har vi brugt:
38 x 56 mm lægter:
• 4 ben (A, B), i alt 460 cm
• 4 hyldeknægte (F), 19 cm
25 x 100 mm brædder:
• 4 sarge (C), 56,5 cm
• 3 tværsarge (D), 60 cm
• 1 frontsarg (E), 63 cm
25 x 200 mm brædder:
• 2 hylder (G), 62 cm
19 x 50 mm lister:
• 8 hyldelister (H), 53 cm, og 2 stk. 45 cm
• 8 bordpladelister (J), 60 cm samt 2 stk. 54 cm lange
• 2 revler (K), 60 cm
• 2 støttelister (L), 56,5 cm
Endvidere:
• 4 x 25 mm, 4 x 35 mm og 4 x 40 mm climateskruer
• 1,6 x 35 mm dykkere
• Polyuretanlim
Pris: Ca. 320 kroner.
