10 staldtips til at at få succes i drivhuset

For at få den bedste placering af drivhuset er det ofte nemmest at tegne haven op.

Brug et matrikelkort over din grund til at tegne havens elementer ind på.

Det kan du få hos din kommunes tekniske forvaltning.

I de fleste færdige byggesæt er selve drivhusrammen eller sprosserne, som de kaldes, lavet af aluminium. Aluminium er stort set vedligeholdelsesfrit og er derfor et oplagt valg. Du skal være opmærksom på, at sprosserne ikke er for spinkle, da de skal kunne klare lidt mere vægt end bare glassets. Du skal kunne binde dine planter op i selve drivhuset, og om vinteren skal sprosserne kunne bære den sne, der lægger sig.

Er du selvbygger, vil valget tit falde på sprosser af træ. Her skal du vælge træ af en god kvalitet. Træsprosserne skal males med en god, holdbar akrylmaling, før drivhuset samles. Pas på med at købe imprægneret træ. Der kan være midler i, der er skadelige for planterne.

Uanset om det er et hjemmelavet drivhus eller et færdigkøbt, du vælger, er det klogt at starte med et godt fundament. Fundamentet kan enten støbes eller bestå af nedgravede lecablokke. Det skal ned i frostfri dybde, dvs. 90 cm, og rage cirka 15-20 cm op over terræn. Det isolerer drivhusets jord mod den omgivende kolde jord. Husk at tage højde for husets eksakte dimensioner, før du laver fundamentet.

Almindeligt enkeltglas i 3-4 mm’s tykkelse er stadig det foretrukne til drivhuset. Det er let at rengøre og fungerer fint, hvis du ikke har ambitioner om at opvarme drivhuset. Enkeltglas giver optimalt lysindfald, men går nemt i stykker. Sæsonen i drivhuset bliver længere, hvis du vælger termoglas eller polykarbonatplader, der isolerer godt.

Polykarbonatplader består af 2 eller flere lag tynde plastplader med hulrum imellem. Pladerne er slagfaste, tåler høje og lave temperaturer og bliver ikke misfarvede med tiden. Overfladen er noget mattere og mere uigennemsigtig end glas. På trods af at glas er kønnere, er polykarbonatpladerne at foretrække. Isoleringsgraden er høj, så derfor er temperaturudsvingene ikke så markante.

Da et drivhus ikke sådan lige er til at flytte hen på ny frugtbar jord, skal du beslutte, om du vil have fast belægning eller du vil dyrke direkte i jorden. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og det er et spørgsmål om temperament, hvad der foretrækkes.

De fleste vælger at have flisegang ned igennem midten af drivhuset. Resten af pladsen kan så fordeles ligeligt mellem bar jord og fliser, alt efter temperament. Fordelene ved bar jord er, at planternes rødder kan stikke dybere, hvis du har planer om at plante fx en vin eller et ferskentræ.

Ulemperne er, at skadedyr og sygdomme ophobes. Derfor skal du regne med, at du skal erstatte de øverste 1015 cm jord en gang om året.

Vælger du plantesække, slipper du for at udskifte større mængder jord hvert år. Du kan nøjes med at erstatte de gamle plantesække med nye.

I pavillonen vil man oftest vælge en flisebelægning på hele arealet. Selvfølgelig kan der laves bede, hvis bare pavillonen er stor nok. Holdes midten fri, er der rigelig lofthøjde til tomatplanter.

Den optimale temperatur i drivhuset er cirka 25 grader om dagen og cirka 15 om natten. Det er i praksis ret svært at overholde, så der skal kunne reguleres på forskellige måder, så planterne ikke dør af hedeslag. Det vigtigste er, at der er vinduer nok, der kan åbnes. Alle de øverste vinduer skal helst kunne åbnes. Kan de åbnes på begge sider af drivhuset, er det optimalt. En lille træklem eller et vindue, der kan åbnes, placeret nederst i drivhuset sørger for luftindsugning. Det giver den nødvendige luftcirkulation.

På en solskinsdag opvarmes drivhuset meget hurtigt. Derfor kan det godt betale sig at investere i automatiske vinduesåbnere på mindst to af vinduerne. Tjek, at vinduesåbnerne kan tåle frost og er kraftige nok til at tåle hårde vindstød.

I pavillondrivhuset er der oftest udluftning i midten af taget. Det gør luftcirkulationen lidt dårligere. Her er det meget vigtigt at sørge for, at der er en lem i døren eller et sted i bunden af drivhuset til udluftning og cirkulation. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt at sætte en elektrisk blæser til.

Når du har besluttet, om du vil dyrke i bede eller i plantesække, er tidspunktet kommet, hvor du skal til at indrette drivhuset. Et godt arbejdsbord er ikke til at undvære. Det skal helst have en overflade, hvorfra vand kan løbe af. Det kan enten være et bord med planker, hvor der er mellemrum mellem plankerne, eller et, hvor bordpladen er lavet af zink eller fliser. Størrelsen kommer an på drivhus og behov.

Skal der være plads til mange små potter og bakker med småplanter, er en etagereol en god investering. Så kan planterne fordeles på hylderne, afhængigt af hvor meget lys de skal have. Fælles for arbejdsborde, reoler m.m. er, at de skal være lavet af materialer, der kan tåle vand og fugt.

I sadeltagshuset plantes de mest solkrævende planter yderst mod sydvæggen. Man kan så arbejde sig indefter, så de knap så solkrævende planter får en anelse skygge fra de forreste. Mod nord kan du placere arbejdsbordet og en opholdsplads. Langs tagrygningen kan klatreplanter få lov at brede sig.

I vægdrivhuset har du gode muligheder for at dyrke mere permanente vækster. Den lune bagvæg inviterer til espalierede frugtræer. For eksempel har figen og fersken en god chance for at modnes her. Pavillonen er lidt sværere at indrette. Mange vælger at placere arbejdsbordet udenfor, mens pladsen indenfor reserveres til planter og et mindre cafebord med stole.

Selv om du kan åbne vinduerne og lave god luftcirkulation i drivhuset, er det ikke altid nok. En gang imellem bliver temperaturen alligevel for høj, og så er det godt at kunne skygge. I gamle dage kalkede man ruderne, men det er en permanent løsning, der ikke er god på en gråvejrsdag. I stedet kan du købe skyggenet af nylon eller rullegardiner, fx af bambus, til af- skærmning enten indvendigt eller udvendigt.

Til ophængning indvendigt i drivhuset findes der nogle hvide net, der reflekterer lyset. Nettet skal være hvidt, hvis du foretrækker indvendig afskærmning. Farvede skyggenet reflekterer nemlig ikke lyset. Udvendig kan du både bruge farvede og hvide net.

Kan du lide at pusle med frø, spirer og planter og glæde dig til en fornem høst, så er dette reol- og bord-system af fleksible moduler lige sagen. Du kan indrette dit drivhus med det og flytte nogle af modulerne ud i haven, fx når du skal plante stiklingerne ud i bedene.

Hvert modul består af et bord med to hylder foroven og en bred fralægningshylde forneden. Og det hele fremstilles af solide materialer, som tåler fugt og skiftende temperaturer.

Det vigtigste er at tilpasse modulerne til de eksisterende forhold. Kontrollér bredden på drivhusets dør, så møblerne let kan flyttes ud og ind. Er døren smallere end 60 cm, må målene på sargene (C) og listerne (H, J) rettes til på tegningen og i materialelisten, før delene skæres ud.

Planlæg også, hvor mange moduler du har brug for, og hvordan drivhuset skal indrettes. Langs en enkelt væg stiller du blot modulerne side om side. Men du kan også stille møblerne i vinkel eller U-form. Til dette formål skal du blot fremstille et par ekstra bordplader. Højden på modulerne samt antallet af og afstanden mellem hylderne kan du også regulere efter forholdene. Det vigtigste er blot, at du tager højde for gangpladsen. Ønsker du at installere et vandingssystem, er det let at erstatte selve bordpladen med en dyb plantebakke, der fores indvendigt med en speciel folie, før jord og spagnum fyldes i.