Intro
Vejledning
Principper i tapsamlingen
Tapsamlinger kaldes også sinke- og slids-samlinger, og til dette arbejde bruges en skabelon sammen med overfræseren. Skabelonen sikrer, at bredden på tappe og huller passer, hvis dybdeindstillingen er korrekt. Og netop indstillingen er afgørende, når du arbejder med tapsamlinger. Læs manualen til maskine og tilbehør grundigt, før du går i gang, og lav en prøve, så du bliver fortrolig med teknikken. Tjek også, at fræser og tilbehør passer sammen. Der kan være forskelle fra fabrikat til fabrikat. Vi har alene brugt udstyr fra Festool. Du kan også lave tapsamlinger på helt traditionel vis med sav og stemmejern.
Et stop holder pladerne forskudt, mens du fræser. På den måde sikrer du dig, at den yderste tap ikke bliver for lille, når sider og fronter samles.
Fræsning af tappe
Selv med overfræser og skabeloner kræver tapsamlinger, som dem du kan læse om på disse sider, stor omhu og præcision. Derfor skal du også sørge for at læse manualen til såvel fræser som fræseværktøj - herunder skabeloner - grundigt, inden du går i gang. Start også altid med en prøve i et stykke resttræ i samme pladetykkelse, så du bliver fortrolig med teknikken.
Lige så vigtigt er det, at du husker at opmærke de forskellige emner, når træet er skåret til, så du i forløbet ikke kommer til at fræse to forskellige emner sammen. Du kan enten nummerere de forskellige dele eller bruge bogstaver - og det kan også være en god idé at anføre på de enkelte stykker træ, hvilken side der skal vende indad eller udad. Det vil være brandærgerligt at stå med to sider, som ikke passer sammen. Og skulle det ske, er der kun én ting at gøre: forfra igen.
Siderne (A + B) spændes godt fast, inden du begynder at fræse. Maskinen kører med min. 12.000 o/m. Her kan du også se, hvor vigtigt det er, at du opmærker træet, så du ved, hvilke emner der indbyrdes passer til hinanden.
Siderne (A + B) forskydes i forhold til hinanden, så tappene kommer til at passe sammen. Det gør du ved at justere anlægget, og ved at parallelforskyde emnerne risikerer du ikke, at ydertappene bliver for små.
Med denne opstilling kan du med sinkefræseren lave tappene i to af de fire samlinger samtidig. Før fræseren frem og tilbage i skabelonen - og tilbage igen, så du får renset træet ordentligt.
Huller til vinduerne
Når du skal fræse ud til vinduet, erstattes sinkefræseren med en notfræser. Start med at køre siderne (A) halvt igennem - så har du styr på fræseren, når du skal fræse resten af sporet ud. Parallelanslaget holder træet på plads.
Afstanden til top og sider er 35 mm.
Det kan være svært at se, hvor langt fræsejernet er kommet. Med et par streger på træet markerer du, hvor sporet skal ende. Tilsvarende markerer du med streger på overfræseren, hvor bredt fræsejernet (i dette tilfælde notfræser) er.
Bund og samling
Siderne (B + B) spændes fast, og med parallelanslaget holdes den rigtige afstand fra bunden. Husk, at på siderne (A) skal du ikke fræse helt ud til enderne. Ellers får du et hul i hjørnet. Hvis siden er 18 mm tyk, skal du stoppe 18 mm før kanten.
Bundpladen (C) saves ud i 6 mm krydsf ner. I samlingerne bruges der vandfast pva-lim, som kan fordeles med en vatpind eller en lille pensel. Bunden skrues på siderne (A + B), så den er let at skifte.
Låg og vinduer
Drivbænkens låg (D) og vinduer (E) er fremstillet af polycarbonat (pc-plast). Det er delvist uv-bestandigt og er forholdsvis nemt at bearbejde med en skarp hobbykniv. Når du har ridset i pladen, kan denne knækkes over en skarp bordkant og afrundes med en stød- eller elhøvl. Vi vil ikke anbefale at bruge en fukssvans - du risikerer at flosse kanten - og en stiksav er svær at styre. Eneste minus ved polycarbonat er prisen - ca. 450 kr. pr. m2. Alternativt kan du få glarmesteren til at skære glas ud til dig på mål eller gå i byggemarkedet og købe almindelige plader af plastic eller - som den helt billige løsning - hård plastic.
Streg op til låg (D) og vinduer (E) på polycarbonatpladen, og skær pladen til med en skarp hobbykniv. TIPS: Behold beskyttelsestapen på længst muligt, så du undgår at ridse pladen.
Hjørnerne på vinduerne rundes, så de passer til rundingen på de to sidestykker. Brug fx kapslen til en colaflaske, og brug efterfølgende en rasp til at fjerne evt. grater.
Kanthængslerne (F) monteres på låget (D) med maskinskruer i en passende længde. Husk at gøre hængslet fast i den ene side, inden du borer hul i den anden. Den anden del af hængslet skrues fast i bagsiden med træskruer.
Materialer
18 x 200 mm fyrretræ:
• 2 sider (A) a 640 mm
• 2 sider (B) a 370 mm
6 mm vandfast krydsfiner:
• 1 bund (C), 620 x 356 mm
4 mm polycarbonat:
• 1 låg (D), 376 x 640 mm
• 2 vinduer (E) a 83 x 585 mm
Desuden:
• 3 kanthængsler (F) a 15 x 52 mm (messing eller rustfri)
• Skruer, 3,0 x 25 mm (rustfri), til fastgørelse af bunden
• Skruer, 3,0 x 15 mm (rustfri), til fastgørelse af låg og vinduer
• Maskinskrue, 3 mm (inkl. spændskiver), til montage af hængsler og låg
• Pva-lim (hvid snedkerlim)
• Skibslak
• Vandbaseret silikone
• Jiffypotter eller -bakker til planterne
• 5 anslagsdupper (G)
Specialværktøj
• Overfræser med kopiring, skabelon og div. fræsejern (sinkefræser, notfræser og falsfræser)
Tidsforbrug
Cirka 10-12 timer
Pris
Cirka 800 kroner (forudsætter, at du har fræseværktøjet).
Sværhedsgrad
Vi er ovre i den krævende del af gør det selv-arbejdet, og det er en fordel, hvis du har arbejdet med overfræser før.
Tegning
Sådan samles drivbænken
Når du samler kassen til drivbænken, bør du starte med de fire sider (A + B). Derefter limes eller skrues vinduerne (E) af polycarbonat på plads, inden bunden (C) skrues på. Til sidst monteres låget (D) af poly-carbonat D sammen med de fem anslagsdupper (G).
Svalehalerne er kun synlige fra den ene side. Derfor kaldes de også halvfordækte svalehaler.
