Byg en havepavillon som byggesæt

Vi vil sætte huset på betonsten, som lægges ud efter den tegning, der fulgte med byggesættet. Stenene kiles op, så de er i vater. Både sten og kiler skal kunne holde til både hus og de mennesker, der befinder sig i det.

Gulvet lægger vi op på stenene og tjekker en sidste gang med vores vaterpas. På midtersektionen ligger de to yderste brædder løse, så vi kan komme til at skrue sektionerne sammen - eventuelt er de lige sat fast med korte dykkere.

Sektionerne samler vi med franske skruer. Det går let med en topnøgle med skralde. Der er boret for i midter­ sektionen, det skal vi ikke tænke på. Brug en skive, så hovedet ikke trækkes ind i træet.

Når gulvets sektioner er samlet, sømmer vi de sidste brædder på. Alle søm og skruer ligger i poser mærket med deres formål og placering, så der er ikke meget at tage fejl af.

Så er gulvet på plads - og dermed har vi faktisk overstået al den tilpasning til omgivelserne, vi får brug for. Fra nu af passer delene sammen, håber vi - og det viser sig faktisk at holde ...

Fundamentet har den gale facon, men den rette placering - foran boulebanen.

Vi henter det første vægelement frem og skruer beslag i den ene kant. Placeringen af beslagene fremgår af den vejledning, der følger med huset. De skal sidde præcist - de øverste beslag afgør, hvor tagspærene kommer til at ligge.

Det første element rejses med støtte i et par skråstivere, der trykkes solidt ned i jorden. Siden må i første omgang hellere hælde lidt udad end indad. Er der vind, der kan vælte væggen, så hold denne, til de to første elementer er samlet.

En ny side bæres frem, forsynes med beslag, rejses og skrues sammen med den første side. Begge elementer skal stå så præcist som muligt, før de skrues sammen, men de gøres ikke fast i gulvet, før alle vægelementer er samlet.

En for en føjer vi de følgende sider til. Stille og roligt vokser lysthuset frem, men selv om vi placerer dem så præcist som muligt, venter vi med at gøre dem fast i gulvet.

Det vindueselement, som vi sætter på husets bagside, behandler vi helt som de øvrige elementer. Det eneste, det mangler, er håndtag. Dem kan vi sætte på, når vi har malet vinduerne, så kommer vi ikke til at male dem.

Når alle vægelementer er samlet, retter vi dem omhyggeligt til, så de står lige langt inde på gulvet. De skal stå helt præcist, for når tagkonstruktionen lægges op, skal spærene passe ned i sprækken mellem elementerne.

Og så kan vi endelig skrue væggen fast i gulvet. Det sker ganske enkelt gennem en flig i de nederste af de vinkelbeslag, der holder elementerne sammen. Igen får vi klart at vide, hvilken skrue der skal bruges til opgaven.

Beslaget med den retvinklede flig samler to sider - og fæstner dem siden til gulvet.

Beslaget med en skråtstillet tredje flig samler to sider - og danner siden både støtte og fæstepunkt for et tagspær.

Det enkle beslag samler to sider. Hullet i midten bruges, når listerne mellem de to sider sættes på.

De otte spær til taget skrues alle fast på det store samlebeslag i centrum. Det går naturligvis lettest, hvis man er to om arbejdet, og for at støtte spærene undervejs er det fint at have et par bukke parat også.

Det ser spinkelt ud, men når alle skruer er sat i, kan de løse spær faktisk bæres af samlebeslaget alene.

Tagfoden og spærene skal holdes meget præcist, når vi skruer dem sammen. Når de først er samlet, er den samlede konstruktion meget stabil, og det går fint for to mand at løfte den på plads.

Spærkonstruktionen rettes nøje til, før den skrues fast i de øverste beslag mellem siderne. Vi måler afstanden fra tagfoden op til væggen hele vejen rundt og retter til flere gange, før vi skruer.

Som støtte for tagpladerne skruer vi en lægte op i hvert rum mellem spærene. Som alt andet er de skåret omhyggeligt til med de rigtige vinkler og gøres nemt fast med små vinkelbeslag.

Vi begynder med at sætte en af de nederste plader fast. Det gøres omhyggeligt efter anvisningerne og med hjælp fra de strimler af krydsfiner, der sidder midt i spærenes overkant, men vi retter også ind efter tagfoden for at få det helt præcist.

Den øverste plade skydes ned i den nederste, så de griber fat i hinanden. Den skrues også fast, og derefter klemmes samlingerne ekstra sammen med støtte på en liste, så vi ikke bøjer pladerne.

Vi fortsætter hele vejen rundt om huset - næsten. Det sidste fag venter vi med at lukke, til vi har dækket af mellem tagpladerne med de metalprofiler, der klemmes ned over pladernes kanter, og til vi har sat det drejede spir i husets top på plads.

Profilerne, der lukker af mellem pladerne, skydes op nedefra. Hvor vi har gjort vores arbejde meget præcist, er det en ren leg. Driller det, kan lidt sæbe få tingene til at glide bedre. Skal du slå på listens ende, så beskyt den med en klods.

Profilerne er for lange, og nede i bunden bøjes de og klippes af. I anvisningerne ser vi, hvor langt nede snittet med pladesaksen skal ligge.
TIPS: Klemmer du profilerne sammen med tangen først, er de lettere at bøje pænt.

Spærene kan løftes op.

Listen til ydersiden passer om tagspæret. Den skrues fast fra indersiden i beslagene.

Når den ydre dækliste er oppe, skrues listen på indersiden fast til den – så lukker begge lister tæt.

De yderste dæklister mellem siderne gøres fast gennem de tre samlebeslag. Det er rigtig godt at være to om det, så den ene kan holde listen på husets yderside, mens den anden sætter skruerne i fra indersiden.

Listen på indersiden er derefter meget nem at gøre fast - den skrues nemlig bare fast i listen på ydersiden. Det betyder også, at begge lister strammes til hele vejen ned, så samlingen lukkes pænt både på ydersiden og på indersiden.

Pladerne til fyldingerne under vinduerne skæres til. Har du en dyksav med styreskinne, er det lettest, men de tynde plader kan du sagtens få præcise nok med knap så avanceret værktøj.

Pladerne gøres lettest fast med montagelim - men ikke hvis du begynder at blive for nærig, for så risikerer du, at de falder ned igen. Vi brugte knap fem hele patroner til de syv sider.

De smalle mdf-plader dækker slet ikke i bredden, men de er hurtige at samle, og profilerne skjuler samlingerne mellem to plader - ideen er jo alligevel, at væggen kommer til at ligne en væg af lister sat sammen med fer og not.

Overgangen til rammerne om fyldingerne giver ingen problemer med de tynde mdf-plader, men hvis du kun kan finde en tykkere plade, må du forsøge at skabe en pæn overgang på en anden måde, fx med en skrå fas.

De nye plader er umalede og er, ligesom resten af vores lysthus, klar til grundmaling og slutmaling, for alle dele er grundolierede, når de kommer frem til os. Gulvet nøjes vi med at give en gang olie mere - maling slides for hurtigt.

Spiret til ydersiden males hvidt med en gang grundmaling og to gange slutmaling - efter at vi har lukket af med knastelak. Hvid maling vil knasterne ellers hurtigt slå igennem, og det er svært at male inde over taget - især uden at plette det!

På indersiden sættes et andet spir, og de to spir samles med en lang gevindstang og låses med en møtrik. Vi korter gevindstangen af, men bevarer en stump, så vi kan hænge en lampe op senere. Og så lukker vi taget med den sidste plade.