Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Byg et fundament på naturgrund - sådan!

Print Gem artikel

Uanset om du har tænkt dig at lægge terrasse, bygge et udhus eller anlægge et mindre dansegulv, så har du brug for et stabilt underlag, en platform. Der er flere måder at lave den på, men her viser vi de to enkleste måder, hvis du er på en naturgrund.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 dag
Pris
1600 kroner

Fundamentet til platformen er klar. Det består af en fabriksfremstillet ramme med syv tværgående bjælker og en forstærkende bærebjælke i midten. Alt hviler på ni sokkelsten.

Intro

Byggegrunden ligger ensomt langt ude i den svenske vildmark. Der er ingen naboer i miles omkreds. Det er endda ikke muligt at køre i bil helt frem til byggegrunden.

Her er stille og roligt, og det er kun suset fra de majestætiske grantræer og de slanke, hvide birke, som bryder stilheden sammen med den stille klukken fra småbølgerne på søen.

Placer fundamentet rigtigt

Her – midt i idyllen – skal vi bygge en brændeopvarmet sauna og en fritstående badetønde. Helst så tæt på søen som muligt. Omgivelserne er vigtige, og placeringen er den halve oplevelse, når man til sidst skal bruge faciliteterne.

Inden vi bestemmer os for placeringen, holder vi øje med solens vandring en hel dag for at se, hvor der er skygge og sol.

LÆS OGSÅ: Støb verdens nemmeste fundament

Vi graver også flere steder for at undersøge grunden. Er der sten at tage hensyn til? Hvor højt står grundvandet? Hvor dybt kan man grave? Underlaget er vigtigt, for det afgør, hvilken platform vi vælger til sauna og badetønde.

SERIE: Byg hytte, sauna og vildmarksbad

Ved en fantastisk byggegrund ved en sø langt inden i skoven byggede vi en træhytte, som vi indrettede til sauna, samt et skønt vildmarskbad. Se alle dele af projektet her:

DEL 1: Byg fundament til badetønde og hytte på naturgrund (denne artikel)

DEL 2: Byg en hytte som samlesæt på en dag

DEL 3: Indret en hytte til sauna

DEL 4: Byg dit eget vildmarksbad

Uanset om du har tænkt dig at lægge terrasse, bygge et udhus eller anlægge et mindre dansegulv, så har du brug for et stabilt underlag - en platform. Der er flere måder at lave den på, men her viser vi de to enkleste måder, hvis du er på en naturgrund.

Vejledning

Lav en skabelon først

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

For at finde den ideelle placering samler vi en skabelon i samme størrelse som de endelige platforme. Derefter flytter vi skabelonen rundt til forskellige steder på grunden.

Når vi har fundet pladsen til både saunabyggeriet og den store badetønde, banker vi pinde i jorden som markeringer.

For at få så jævnt et underlag som muligt må vi save et par små træer og buske ned. Rødderne skal også fjernes, da vi ellers risikerer, at de vokser op og skader byggeriet.

Uanset hvilken af de to platforme man vælger, er det nødvendigt at grave det øverste jordlag væk for at komme ned til fast grund. Da vi senere vil skjule byggeriets indgreb i naturen, lægger vi mos og smågrene til side.

1

Sæt pinde, der hvor du vil bygge. Begynd med at flytte en skabelon i naturlig størrelse rundt på grunden. På den måde kan du se, hvordan byggeriet passer ind i naturen.

2

Hak det øverste jordlag væk, der hvor du vil placere din platform. Pas godt på græstørv og smågrene, som du senere skal bruge til at genetablere mest muligt omkring byggeriet.

3

Småtræer og buske må ofres. Tag buske op med rod, og fræs træernes rødder i stykker, så du ikke senere risikerer uønskede vækster midt i dit hus eller dit badekar.

Fundament på sokkelsten

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Når skabelonen er lagt ud og nivelleret til vandret, ser vi hurtigt, hvor høje sok-kelstenene skal være. Hvis du støber selv, så begynder du med hjørnestenene. Derefter fæstner du de øvrige stolpesko til skabelonen, så de hænger løst i støbeformene. Så får du automatisk den rigtige vinkel og højde på stolpeskoene, når du fylder formene med beton.

Vi vælger færdige sokkelsten - det er ofte det enkleste. En sokkelsten bør nå ned i frostfri dybde, men her kan vi ikke grave mere end 40-50 cm ned, før der trænger vand op. Man risikerer også, at en stor sten eller klippestykker gør det umuligt at grave dybere. Derfor skal sok-kelstenene isoleres, så frosten ikke skubber dem op.

Alle sokkelsten skal stå på et stabilt underlag, og det laves her af skærver, armeringsjern og beton. Placeringen af sokkelstenene er vigtig, men her er der ingen tvivl. Vi følger anvisningerne fra leverandøren af byggesættet.

Afstanden mellem sokkelstenene kontrolmåles flere gange, og skabelonen skal ligge vandret. Når alt er på plads, tages skabelonen væk, og rammen bygges.

1

Grav et cirka 50 cm dybt hul. Gør hullet cirka 60 cm bredt, og fyld lidt skærver og småsten ned i det. Det giver stabilitet og forstærker, når du senere hælder beton på.

2

Dæk bunden med grovere sten. Læg armeringsjern på kryds og tværs, og fyld beton på. Den blandes af en del cement og 2 dele grus og så meget vand, at du kan blande betonen med stenene. Stød i betonen med en pind, så du får fjernet eventuelle luftbobler.

3

Tryk sokkelstenen ned i den våde beton, mål afstanden til næste sokkelsten, og vær sikker på, at skabelonen ligger vandret. Anvend lidt mørtel til at pudse op, så regnvandet løber bort. Lad betonen hærde mindst et døgn, inden du pakker sokkelstenen ind i jordisolering.

4

Fyld hullet omkring sokkelstenen op. Først med stenskærver og så med grus. Til sidst lægger du lidt af den jord tilbage, som du gravede op, og dæk så med græstørv. Sådan minimeres indgrebet i naturen.

5

Når de fire hjørnesten er på plads, kan du lægge bjælker ud mellem dem, så de sidste sokkelsten kan placeres så præcist som muligt. Tjek rammen med vaterpas.

6

Alle ni sokkelsten er på plads og står vandret. Nu kan vi sætte rammen på stenene og fortsætte med tværbjælkerne, så vi får et solidt bjælkelag.

7

Kontroller målene på rammens diagonaler, inden du sætter den fast. De to diagonaler skal være præcis identiske. Så ved du, at rammen er i vinkel. På billedet er rammen sat fast midlertidigt.

8

Søm (eller skru) rammen sammen, men bor for, så træet ikke flækker. Bruger du et byggesæt, tager du det anbefalede træ. Her bruger vi 45 x 120 mm, som fra fabrikken er savet i L-form, så det passer til den nederste tømmerbjælke i saunahuset.

9

Lægterne ligger direkte på sokkelstene-ne for at få mest muligt støtte. Det betyder, at stolpeskoene på sokkelstenen stikker op og derfor skal skæres lidt af. Det gør vi med en nedstryger. For at træet ikke skal suge fugt, lægger vi et tykt lag tagpap under.

10

Under rammen og på lægterne sømmes trykimprægnerede brædder under. De følger ikke med byggesættet, men da vi vil isolere byggeriet, så skal vindspærren af krydsfinér hvile på brædderne. Bemærk, at stolpeskoen er højere indvendigt i rammen end udvendigt for at passe til byggesættet. Rammen fæstnes i hvert beslag med en skrue.

11

Underlaget til platformen er klar. Det består af en fabriksfremstillet ramme med syv tværgående bjælker og en forstærkende bærebjælke i midten. Alt hviler på ni sokkelsten.

Fundament på sveller

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Tæt ved søen, hvor badetønden skal være, er underlaget så blødt og fugtigt, at vi ikke kan støbe et solidt underlag for sokkelstenene. Men da en fyldt badetønde vejer to tons, så skal fundamentet være i orden. Her har vi valgt jernbanesveller, men andre trykimprægnerede bjælker går også an - bare de er kraftige nok.

Vi fjerner 30 cm sand og jord til tre render, som vi fylder med skærver eller nøddesten (16-32 mm).

Gruset stampes og jævnes, inden vi lægger sveller ovenpå. Det er her, fremtiden afgøres, så det gælder om at være præcis med vaterpasset.

Nu skal der tømres et bjælkelag oven på de tre tunge sveller. Dette bjælkelag adskiller sig lidt fra det på sokkelstenene, da vi ikke behøver en ramme her. Dermed bliver det lidt enklere - men lige så stabilt.

1

Grav en cirka 30 cm dyb rende til hver svelle, og fyld renden med skærver eller nødde-sten. Jævn stenlaget ud, og tjek med vaterpas og retskinne, at oversiden af de tre sveller ender med at flugte. Bevæg også retskinnen diagonalt over de tre sveller.

2

Gulvbjælkerne af 45 x 120 mm trykimprægneret træ placeres 50 cm fra hinanden (centrumafstand). De sættes fast med 100 mm galvaniserede søm slået skråt i fra siden. Der er ikke behov for mere, da gulvet kommer til at binde bjælkerne sammen. Kontroller flere gange, at de ligger vandret.

3

Gulvet giver stabilitet til konstruktionen. Her bruges 28 x 95 mm trykimprægnerede terrassebrædder, som skrues fast med et lille mellemrum mellem hvert bræt, så vandet kan løbe igennem. Brug gerne et led af tommestokken som afstandsklods. Sæt to skruer i hver samling af bræt og bjælke.

4

Fundamentet er klart. Når alle terrassebrædder er skruet fast, saver du kanterne til, så platformen får lige og pæne kanter. Her klarer du dig fint med en fukssvans og lidt armkræfter.

5

Direkte fra sauna til badetønde. Efter et stykke tid i saunaen føles det skønt med en svalende dukkert i den store badetønde. Den er så stor, at der er plads til hele familien. Badetønden anvendes mest om vinteren, hvor det kan være svært at save hul i isen på søen.

Materialer

FUNDAMENT PÅ SVELLER

Til et fundament på cirka 3 x 3 meter er der brug for:
• 3 sveller (gerne flere)
• 7 bjælker a 3 m, 45 x 120 mm trykimprægneret træ (a 50 cm)
• 30 gulvbrædder a 3 m, 28 x 95 mm trykimprægneret træ
• Rustfrie terrasseskruer, 4 x 55 mm
• Galvaniserede søm, 4 x 100 mm

Prisniveau: Cirka 1600 kr.

FUNDAMENT PÅ SOKKELSTEN

Fundamentet til saunahuset er her 296 x 417 cm. Ramme med bjælker og bærebjælke indgår i byggesættet.

Til et fundament på cirka 3 x 4,2 meter er der desuden brug for:
• 9 sokkelsten med stolpesko, 50 cm (vælg gerne 70 cm sten, som kan graves lidt dybere ned)
• 10-15 brædder a 22 x 95 mm trykimprægneret træ (til at holde asfaboard og isolering fast under huset)
• Franske skruer, 6 x 30 mm
• Galvaniserede søm, 4 x 75 mm og 4 x 100 mm

Hvis rammen ikke følger med:
• 9 bjælker a 3 m, 45 x 120 mm trykimprægneret træ
• 3 bjælker a 4,2 m, 45 x 100 mm trykimprægneret træ

Desuden:
Cement, stenskærver og nogle stykker armeringsjern

Prisniveau: Cirka 1300 kr.

VÆRKTØJ

• Fukssvans (alt. kap-geringssav),
• Hammer
• Nedstryger
• 10 m målebånd og tommestok
• Skruetrækker (boremaskine)
• Svensknøgle (topnøgle)
• Vaterpas
• Spade
• Murerspand
• Mureske

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Byg et fundament på naturgrund - sådan!
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage